Finanslov: Børneområdet bør prioriteres over flere år


Regeringen har fundet penge til de sårbare børn på finanslovsudspillet for 2019, og det fortjener anerkendelse, mener BUPL. Nu mangler en langsigtet plan for børneområdet


Opdateret d. 30. august 2018

Regeringen har torsdag præsenteret sit finanslovsudspil i sin helhed, og som det allerede har været fremme i sidste uge, så afsættes der 760 millioner kroner over fire år til at ansætte 460 pædagoger til sårbare børn i daginstitutionerne. En målrettet investering som kan mærkes, mener BUPL-formand Elisa Bergmann.

“Vi har anbefalet politikerne at investere i børnene, så vi kan få genoprettet kvaliteten i daginstitutionerne. Og man kan med fordel begynde med de yngste og de mest sårbare børn, for det er dem, der trænger mest”, siger Elisa Bergmann.

Hun bemærker dog, at flere eksperter, politikere og forældre de seneste dage har efterlyst mere politisk fokus på børneområdet. Ikke bare ved en eller to finanslove, men på længere sigt. Regeringspartiet Venstres politiske ordfører Britt Bager sagde i P1 Debat på Danmarks Radio, at børneområdet bør anses som såkaldt “high politics” – altså et politikområde, der er helt afgørende for samfundet som helhed.

“Hvis du spørger mig personligt, så kunne jeg godt tænke mig, at der blev afsat endnu flere penge til det her område”, lød det fra Britt Bager i programmet. Og BUPL-formand Elisa Bergmann glæder sig på børnenes vegne over, at politikerne har rettet blikket mod vores daginstitutioner.

“Når statsminister Lars Løkke Rasmussen siger, at de første 1000 dage i et barns liv er afgørende vigtige, og børnene er vores fremtid, så bør han invitere partierne på Christiansborg og lave en langsigtet national strategi for børnene, som peger flere år frem”, fortæller Elisa Bergmann.

Siden den økonomiske krise er normeringerne i daginstitutionerne blevet forringet med det, der svarer til 4000 fuldtidspædagogstillinger. Og nu står vi foran et markant stigende børnetal, hvor der i 2028 vil være ca. 70.000 flere børn i alderen 0-5 år. Det vil kræve ca. 10.000 flere pædagoger for at holde de nuværende normeringer. I det lys lyder 460 pædagoger på finansloven for 2019 ikke af alverden, selv om det er et skridt i den rigtige retning.

Regeringen lægger i finanslovsudspillet op til at forlænge nedskæringerne på uddannelsesområdet frem til år 2022. Derefter vil man så småt begynde at rulle besparelserne tilbage. Men besparelserne skal stoppe nu, fastslår Elisa Bergmann og henviser til regeringens egen uddannelsesminister Tommy Ahlers, der har igangsat en handleplan for at løfte pædagoguddannelsen.

”Politikerne kan ikke på den ene side sige, at veluddannede pædagoger er afgørende for børns trivsel og udvikling. Og på den anden side acceptere, at de pædagogstuderende møder aflyste undervisningstimer på stribe og mangler feedback på afleveringsopgaver. Pædagoguddannelsen er så udsultet, at der skal investeres nu – ikke i 2022”, siger Elisa Bergmann.

Hvis man leder efter tiltag på finanslovsudspillet for de ældre børn i skole og fritidsinstitutioner, så leder man forgæves. Undervisningsministeriet har ellers tidligere i år afsluttet en stor undersøgelse af kvaliteten i børns fritidsinstitutioner, hvor undervisningsminister Merete Riisager var bekymret for, om de mest udsatte børn faldt ud af fritidsinstitutionerne og gik direkte hjem efter skole.

“Undersøgelsen viste, at der er mange udsatte børn og unge, som vores pædagoger i fritidsinstitutionerne ikke når i dag. Derfor er det ærgerligt, at der ikke bliver afsat midler til de sårbare børn i skolealderen, som man ser det i vuggestuerne”, siger Elisa Bergmann.

For yderligere oplysninger

Elisa Bergmann, formand for BUPL, tlf.: 40232069

Michael Andersen, pressechef i BUPL, tlf.: 22774090

FAKTA

Se hele finanslovsudspillet

Se BUPL’s nye udspil om tidlig indsats

Børnetal stiger med 70.000 børn i alderen 0-5 år frem mod 2028

Der har været nedskæringer i normeringerne siden 2009