Ét år med lavindkomst forringer børns muligheder


En ny undersøgelse fra SFI viser, at der er en sammenhæng mellem en økonomisk trængt barndom og dårlige levevilkår i voksenlivet – også selvom forældrene tjener over fattigdomsgrænsen.


Udgivet d. 13 juni, 2015

Undersøgelsen viser, at de, der har levet blot et år i lavindkomst, klarer sig signifikant dårligere end dem, der ikke har levet i lavindkomst i barndommen. En lavindkomstfamilie defineres som en familie, der tjener under 60 procent af medianindkomsten.

Ifølge undersøgelsen betyder blot et enkelt år i en familie, der tjener under 60 procent af medianindkomsten, at børnene har en øget risiko for at få lavere karakterer i skolen end deres kammerater, ikke at få en ungdomsuddannelse, få en lav indtægt, blive arbejdsløs eller komme på førtidspension.

En lavindkomstfamilie med to voksne og to børn ville i 2012 have en samlet disponibel indkomst på godt 19.000 kroner månedligt efter skat. I 2012 levede omkring 87.000 børn under 15 i en lavindkomstfamilie.

”Det er meget overraskende, at mennesker, der har levet blot ét år af barndommen i lavindkomst, klarer sig så meget dårligere end andre. Det tyder på, at det betyder meget for børn, om deres forældre rammes af en indtægtsnedgang i en kortere periode, som for eksempel et tab af job eller en sygdomsperiode kan medføre. Og jo længere perioden varer, jo værre går det børnene,” siger Lasse Bjerg Jørgensen, der er faglig sekretær i BUPL.

Undersøgelsen, som er finansieret af BUPL, er en registerundersøgelse, der har fulgt danskere født mellem 1980 og 1982 ind i voksenlivet, og undersøgt, hvordan de har klaret sig frem til nu. SFI-rapporten viser blandt andet, at hver fjerde af dem, der har levet hele deres barndom i en lavindkomstfamilie, ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Blandt dem, der har levet bare et enkelt år i lavindkomst i barndommen, er der 60 procent flere på førtidspension end blandt dem, der ikke har oplevet lavindkomst i barndommen.

På samme måde har dem, der har levet bare ét år af barndommen i lavindkomst, fået gennemsnitligt 0,6 procent lavere karakterpoint i dansk og 0,9 karakterpoint lavere i matematik ved folkeskoleprøverne. For dem, der har levet hele barndommen i en lavindkomstfamilie, er forskellen 1,2 karakterpoint i dansk og 1,4 karakterpoint i matematik.

“I en tid, hvor vi taler meget om overførselsindkomster, og at det skal kunne betale sig at arbejde, bør vi også have øje for, hvordan det går børnene i de familier, som er tvunget til at leve på overførselsindkomst i en periode. Det er afgørende for deres fremtidsmuligheder, at vi får samlet de børn op og ikke blot har fokus på dem, der ligger under den officielle fattigdomsgrænse,” siger Lasse Bjerg Jørgensen.

“Som forskerne bag undersøgelsen påpeger, kan der ligge et kompliceret samspil af faktorer bag tallene, som der mangler forskning i – der kan således også være sygdom, skilsmisse, vold og mange andre faktorer end familiens økonomi, der spiller ind. Derfor skal vi sætte bredt ind for at hjælpe de børn, som er i fare for at blive en del af denne statistik – både økonomisk, socialt og ikke mindst med pædagogiske redskaber. Det håber jeg, at undersøgelsen vil være med til at øge bevidstheden om,” siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Yderligere oplysninger:

Lasse Bjerg Jørgensen, faglig sekretær, tlf. 61 20 46 03

Maiken Riis Friberg, leder af presseenheden, tlf. 26 17 59 33

 

Se hele rapporten fra SFI (pdf).

10 bud fra BUPL og Red Barnet til en handlingsplan mod børnefattigdom (pdf).