En absolut bund er ikke flødebolleskum


Efter DR-dokumentaren “Hvem passer vores børn” og den efterfølgende forældreprotest, hvor omkring 80.000 forældre og borgere gik på gaden under parolen “Hvor er der en voksen”, er vi lykkedes med at fastholde debatten om bedre normeringer i daginstitutionerne. Godt gået! Og på vej ind i valgkampen, handler det om at stå stærkt sammen om et godt børneliv og kravet om, at velfærds- og generationssvigtet skal stoppes NU!


Udgivet d. 3 maj, 2019
De pylrede middelklasseforældre

BUPL´s seneste vilkårsundersøgelse slår endnu engang fast med syvtommersøm, at de dårlige normeringer IKKE er et kunstigt problem skabt af forkælede og pylrede middelklasseforældre – eller smådovne pædagoger – som nogen har forsøgt at gøre det til.

Ud af de 14.000 pædagoger, der har besvaret vores hidtil største afdækning af vilkårene, siger 81 procent, at de oplever, at der er for få medarbejdere til at løse arbejdsopgaverne. Undersøgelsen dokumenterer også, at pædagoger ofte står alene med alle børnene på stuen i længere perioder på en almindelig arbejdsdag. Alene-tiden er altså stadig et vilkår – som også lederne er nødt til at kalkulere med for at få vagtplanen og dagen til at hænge sammen.

Oven i står de mange stærke vidnesbyrd fra pædagoger og forældre, der samstemmende fortæller om en hverdag, der mange gange er alt for presset – og slet ikke for børn!

Abespil og flere børn presser

Med 70.000 flere børn på vej de næste ti år, skal der sættes en prop i besparelserne NU! Man behøver ikke at være spåkone for at kunne se, at konsekvenserne ellers bliver det vi frygter allermest; nemlig endnu dårligere normeringer.

Et af de store dilemmaer for børneområdet er det, vi kalder abespillet. “Aben” er ansvaret, som ingen tager, fordi børnene altid falder ned mellem to stole. På den ene side regeringen og folketinget – og på den anden side kommunerne. Med fælles pres har vi af flere omgange fået tilført puljer til børnene fra Christiansborg. Men så sikkert som Amen i kirken er de hver gang blevet modsvaret af besparelser i kommunerne. Det bliver altså aldrig til reelle forbedringer for børn og pædagoger.

Derfor er der behov for en genopretning, der både garanterer et minimum i alle kommuner, men også sikrer aftaler mellem kommunerne og regeringen, så de år for år bygger oven på – fx med højere pædagogandel og/eller sociale normeringer.

Paraderne skal ned!

Debatten om kvalitet er desværre også præget af både uvidenhed og trælse automatreaktioner – ikke mindst når det kommer til BUPL´s forslag om minimumsnormeringer. I den ene ende af skalaen er KL, børneministeren og “blå blok” samt Socialdemokratiet enige om, at forslaget ødelægger det kommunale selvstyre og lokalpolitikernes ansvar. I den anden ende af skalaen kalder nogen forslaget for uambitiøst. Men forslaget ER både ambitiøst, ubureaukratisk og nytænkende. Det tager hensyn til det lokale selvstyre – OG ansvar. Faktum er, at Ingen kommuner i dag lever op til BUPL´s minimumsnormeringer, der IKKE er en faglig anbefaling, men en absolut bund. Men selv en bund vil betyde et løft – i nogle kommuner et stort løft.

Det er på tide, at paraderne kommer ned. Fakta er jo, at kommunerne ikke har kunne løfte opgaven – selv med en økonomi i fremgang, Det er derfor, vi mangler 4.000 pædagoger, hvis normeringerne skulle være som for ti år siden, hvor de altså heller ikke var prangende.

BUPL´s forslag er et realistisk bud på en løsning. En prop, en bund og en genopretning. Og det skal der til, hvis politikerne vitterligt mener, at alle børn skal have et godt børneliv i daginstitutionerne.

Ingen sovepude

Forleden tog Frederiksberg Kommune ansvaret på sig med en målsætning om at indføre lokale minimumsnormeringer. Tidshorisonten er usikker, og når selv en ressourcestærk kommune erkender, at det er svært blot at nå det, vi kalder “en absolut bund”, fortæller det også, at kommunerne har brug for hjælp til at løfte opgaven.

Heldigvis er vores og forældrenes opråb også nået til Christiansborg. Et flertal i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget er nu enige om, at der ”er brug for bedre normeringer i daginstitutionerne, hvis det pædagogiske personale skal have mulighed for at give børnene mere tryghed, omsorg og understøtte deres udvikling.” Efter pres fra SF har de givet håndslag på at mødes efter et valg for at finde ud af, hvordan normeringer kan øges. Et skridt mere i den rigtige retning – og vigtigst af alt; en anerkendelse af at status quo ikke er godt nok!

De gode intentioner må ikke blive en sovepude. I et land, hvor alle forældre forventes at arbejde i samfundets tjeneste, er det ikke luksus og flødeskum, når vi i dag bruger 1 % af BNP på vores børns hverdag i daginstitutionerne. Og cirka 2 milliarder kroner til minimumsnormeringer er et fund til prisen – og kan som sagt slet ikke stå alene.

Kald det, hvad I vil – men gør noget NU!

Et samfund er til for dets borgere – også de mindste. Og blot fordi der fødes flere børn, eller politikerne synes det koster for meget, skal børnene vel ikke betale med mindre omsorg og dårligere trivsel? Så spørger du mig, så er der ikke råd til så meget som en krone i skattelettelser til de voksnes charterrejser, fladskærme og wellness – ikke så længe børnenes basale behov ikke dækkes.

For min skyld behøver politikerne heller ikke at købe BUPL´s forslag. Bare de løser problemet og sørger for, at børn og pædagoger kan se frem til langt bedre normeringer og mere tid. Tid til nærvær, omsorg, god pædagogik – gode børnefællesskaber og godt børneliv.

Lad os sammen fastholde presset og gøre #GodtBørneliv til en del af valgkampen!

 

Mange hilsner Elisa, Formand.

Se alle Elisas indlæg på Formandens blog

Abonnér på Formandens blog