Dokumentar slår fast med syvtommersøm: Det er børnenes tur!


Vi har sagt det – igen og igen: gode normeringer og flere pædagoger er en helt klar forudsætning for høj kvalitet i børnenes hverdag i børnehaver og vuggestuer. Det bekræfter TV2’s seneste dokumentarudsendelser, der over to torsdage er rullet hen over skærmen. Så det er helt akut når vi siger: Det er børnenes tur!


Opdateret d. 07. november 2019

Af: Elisa Rimpler, Formand

Som formand hører jeg det dagligt. Hverdagshistorierne om pressede pædagoger – og om de børn, vi ikke når rundt om. Alligevel var det som at få endnu en knytnæve i mellemgulvet at se den seneste dokumentar fra TV2 om børns hverdagsliv i daginstitutionerne anno 2019.

Første afsnit var nærmest en “filmatisering” af BUPL´s vilkårsundersøgelse fra foråret, og de 14.000 pædagogstemmer, der beskrev deres hverdag. Andet afsnit af dokumentaren var en drøm. Et billede på det børneliv, vi allesammen drømmer om at kunne skabe – og også får glimt af. Fx i ferietiden.

Frustrationen i mig vokser. Det skriger til himlen, at når det kommer til børnene, så kommer de kollektive skyklapper på. At ingen rigtig vil se virkeligheden i øjnene. Og at vi som fagforening – sammen med forældrene og nogle enkelte partier – stadig er nødt til at argumentere i en uendelighed, hvis vi skal se frem til bare små forbedringer.

Det må og skal stoppe. Og i BUPL forlanger vi slet og ret, at politikerne – både på Christiansborg og i kommunerne – ser virkeligheden i øjnene, går ud af køen ved håndvasken og starter den nødvendige genopretning med finansloven for 2020.

Hverdagens helte

Min helt hedder Tanja. Hende og de andre medvirkende pædagoger, der modigt stillede sig selv og deres faglighed til skue. Selvom de var mere end pressede. Hvor er det bare fantastisk at forældre, ledere og pædagoger endnu engang har sagt ja til at åbne døren for et kamerahold velvidende, at det endelige resultat ville blive smertefuldt. Og stor ros til de kommuner, der gav lov. Flere som jer, tak.

Men det er dæleme barskt at se sig selv komme til kort som pædagog på landsdækkende tv. Og det må være mere end hårdt for en daginstitutionsleder at se, hvordan flere børn åbenlyst ikke får den omsorg, nærvær og voksenkontakt, de har brug for, selv om ”hele holdet” gør deres alleryderste for at skabe den bedste hverdag for børnene.

Unoden og Markvænget skiller sig nemlig ikke ud fra flertallet af daginstitutioner i landet. Der er en god ledelse, der er dygtige og engagerede pædagoger, og der er forældre, som oplever, at personalet hver dag, gør deres bedste og mere til for at få hverdagen til at hænge sammen. Det er jo netop derfor udsendelsen bliver så stærk. Fordi vi kan genkende det fra vores hverdag.

Vi må bakke hinanden op, så vi bliver endnu flere, der tør tage bladet fra munden. Ikke som klagende ofre, men som stolte pædagoger, der står op for hinanden, vores fag – og for børnene. Ligesom Tanja. Tak for jer, der gør!

Merle og Helmuth kan ikke vente

Virkeligheden forandrer sig ikke med et trylleslag. Man behøver blot at kaste et hurtigt blik på det udspil til en ny finanslov, som regeringen har fremlagt, for at se, hvor lang afstand der er mellem drømmen og den politiske virkelighed. Regeringen har afsat 2,1 milliarder kroner på næste års finanslov, der både skal finansiere flere pædagoger, grøn omstilling uddannelse og kultur. Og puljen er endnu mindre de kommende år.

Men vi kan altså ikke vente til 2025 med at få minimumsnormeringer eller forbedringer, der kan mærkes for Merle, Artem, Helmuth og Lykke. Det kan vi som samfund helt enkelt ikke være bekendt.

Vi var på vej allerede i 2011. Da var minimumsnormeringer også en del af regeringsgrundlaget, men det strandede på uenighed og manglende politisk vilje. Det må ikke ske denne gang. Børn og pædagoger har brug for en ny vej. Men det har vi som samfund også.

Fordi vi med de nære relationer, fordybelsen, roen og god plads til børnenes egne initiativer, giver børnene de solide byggesten, de skal have med sig resten af deres liv. De byggesten, der gør et samfund. Af empatiske, foretagsomme og demokratiske borgere.

Eller bare som Per Schultz – Jørgensen så fint formulerede det i dokumentaren:
“Børnene skal ikke leve et skyggeliv, men opleve børnehaven som et vigtigt sikkerhedsnet. Når samfundet stiller store krav til arbejdslivet, så skal der samtidig stilles store krav til de rammer, vi giver børnene.”

Nemlig. Fordi det er sund fornuft! Det ER akut – og det ER børnenes tur. Så lad os se det første store skridt med den kommende finanslov. Det handler om børns liv, men også om vores fælles fremtid.


Se alle Elisas indlæg på Formandens blog

Abonnér på Formandens blog