Det gode børneliv er et politisk valg


Jyllands-Posten 9. maj 2019, af Elisa Rimpler, formand for BUPL


Udgivet d. 9 maj, 2019

I den senere tid har vi hørt politikere i KL og på Christiansborg, men også meningsdannere, fremture med, at det nærmest er økonomisk urealistisk at sikre ordentlige normeringer de kommende år. Alene fordi der kommer flere børn. Hvis man tænker tanken til ende, så er den fuldstændig absurd. I et af verdens rigeste lande, hvor vi arbejder allermest, er der ikke “råd” til at give børnene det, vi ved, de har brug for, så de trives og er i god udvikling.

Faktum er, at der med nuværende prognoser kommer flere børn – ca. 50.000 frem mod 2025. Med de nuværende normeringer vil det koste 3-4 mia. kr. ekstra ifølge tal fra Børne-og Socialministeriet.
Men sådan er det jo nødvendigvis.

Når der kommer flere børn, stiger prisen, ligesom der bliver skruet ned for udgifterne, når der kommer færre børn. Sådan har det været altid.
Det er en glædelig udvikling, at der bliver født flere børn i Danmark.

Og hvis man som politiker for alvor diskuterer, hvorvidt der er råd til at tage imod de mange flere børn, så har man virkelig tabt blikket for befolkningens behov – og for den hverdag, som helt almindelige mennesker har. Ingen forældre vil kunne forstå, at nogen stiller spørgsmålet. For selvfølgelig har vi råd. Vi har ikke råd til andet.
Punktum.

BUPL ønsker, at der indføres et loft for, hvor mange børn der må være pr. voksen i daginstitutionerne.

Det hedder 1: 3 i vuggestuen og 1: 6 i børnehaven. Og for at gøre det helt klart: Minimumsnormeringer er altså alene et minimum. Det er en bund, der skal sikre, at hverdagen hænger bare nogenlunde sammen. Det er langtfra en luksus-eller en Rolls-Royce-model – eller vores faglige anbefaling. Det er alene den prop, der skal forhindre, at bunden ryger ud af børneområdet. Det vil koste ca. 2 mia. kr. i dag og 2,3 mia. i 2025.

Det er altså de flere børn, der er den største del af den samfundsmæssige regning – ikke indførslen af minimumsnormeringer. 2 mia. kr. kan måske synes mange penge på individplan. Men på samfundsplan er det fundet til prisen. Politikerne har siden 2015 givet skattelettelser for 21 mia. Bare for at sætte tingene – og de helt uforståelige prioriteringer – i relief.

Vi har råd til at løfte niveauet for alle børn. For det er helt skævt, når nogle siger, at vi hellere skulle reservere pengene til børn i udsatte positioner – frem for at give gaver til pylrede forældre fra middelklassen.

Faktum er, at børn i udsathed er de første til at betale prisen for de dårlige normeringer. Fordi vi som pædagoger ikke opdager dem og, når vi gør, ikke har tiden til at gøre den forskel, de har brug for.

Og i øvrigt er forældrene er ikke pylrede. De tager ganske enkelt bare ansvar, når de stiller krav om bedre normeringer. Den 6. april gik over 70.000 forældre på gaden i protest mod de dårlige normeringer. Det var et folkeligt oprør og et wakeupcall til politikerne.

At der kommer flere børn, er fantastisk. Det vil klæde vores samfund, at vi tager imod dem med politisk generøsitet. Det er jo dem, der skal passe på os, når vi bliver gamle. Vi bliver rigere og rigere, og det eneste, vi er fattige på lige nu, er politisk handlekraft. Det er ganske enkelt ikke en politisk mulighed at sænke kvaliteten. Og flere børn er ikke et legitimt alibi.

Politikerne på Christiansborg og i kommunerne har en opgave. Den skal løses: Find de ekstra milliarder, der skal til for at hæve bunden og sikre børnene en rimelig ramme om deres trivsel og udvikling. Vælg børnene, deres fremtid og et godt børneliv.

Når der kommer flere børn, stiger prisen, ligesom der bliver skruet ned for udgifterne, når der kommer færre børn. Sådan har det været altid.