Det er stærkt bekymrende: Hundredvis af børn melder sig ud af SFO’en


Politiken 12. juni 2020, af Elisa Rimpler, formand BUPL, Bjørn Brandenborg, formand Ungdomsringen, Signe Nielsen, formand FOLA


Udgivet d. 12. juni 2020

Isolationen og fraværet af de fysiske fællesskaber med kammerater og pædagogisk støtte har øget mistrivslen blandt børn og unge under COVID-19. Det er ikke nok at lappe faglige huller. Der er brug for en trivselspakke, der kan samle de unge op og få dem tilbage i fællesskaberne i SFO’er og fritidsklubber.

Lige nu ser vi en stribe udmeldelser af børn i fritidstilbud over hele landet. I Aarhus er 373 børn udmeldt af SFO. Det er mere end en fordobling i forhold til samme tid sidste år. I Syddjurs mangler de 150 børn i klubberne, og i Køge har der været 70 udmeldelser i kølvandet på corona-krisen. Andre kommuner beretter, at op mod hvert fjerde eller femte barn er meldt ud af SFO’en, der er fødekæden for klubberne.

Det vil få konsekvenser ikke kun for de børn, der går glip af fritidstilbuddene nu og her, men også for de kommende årgange af børn og unge, fordi fritidstilbuddene gradvist udhules. Dermed risikerer vi, at store børn og unge må undvære nogle af de fællesskaber og aktiviteter med kammeraterne, som ellers kan styrke deres relationer, selvværd og forebygge ensomhed.

Det er stærkt bekymrende i en tid, hvor vi i forvejen ser en stigning i antallet af unge, der mistrives og kæmper med netop ensomhed og voksende pres fra præstationskulturen.

Fritidsinstitutionerne er det præstationsfrie rum, hvor det er muligt at udvikle jævnbyrdige relationer og deltage i inkluderende aktiviteter med nærværende pædagoger. Det styrker selvværdet og følelsen af at være betydningsfuld i fællesskabet.

Man kan ikke fortænke forældre, der enten selv har været hjemsendt eller har mistet deres job, i at spare pengene til SFO’en og klubben, der alligevel har været lukket. Men erfaringen viser, at flere af børnene aldrig vender tilbage igen, når de først er meldt ud. Og slet ikke dem, der måske har allermest brug for det – nemlig børn i udsatte og sårbare positioner.

Vi ved, at fritidsinstitutioner med høj kvalitet har stor og positiv indflydelse på netop børn og unge i udsathed. Det gælder deres skolegang, videre uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og sidst men ikke mindst deres livsduelighed som voksne. Ydermere, i områder plaget af bandekriminalitet, har klubberne også vist sig direkte at kunne forebygge børn og unges bevægelse mod kriminelle grupperinger.

Der er investeret mange penge i hjælpepakker for at holde hånden under erhvervslivet under corona-krisen – og med god grund. Det har været afgørende for at holde samfundet på sporet.

På samme måde er det afgørende, at politikerne nu afsætter penge til at få samlet op på de alt for mange børn og unge, der de seneste måneder har oplevet isolation, socialt afsavn og mistrivsel, fordi de er blevet ekskluderet af fællesskaberne og har været overladt til sig selv og ensomheden. Derfor er der akut brug for en trivselspakke, der sætter ind på flere områder.

Først og fremmest foreslår vi, at SFO og klub bliver gratis under hele genåbningsperioden og året ud. Alternativt en pulje som holder hånden under de fritidsinstitutioner, der er ramt af flere udmeldelser og færre indmeldelser. Det skal kombineres med fleksible fripladser, så vi kan få de børn tilbage, der er meldt ud.

Der er også brug for penge til flere lærer-pædagog timer for 6.-10. klasse med fokus på socialt efterslæb efter corona-krisen.
Samtidig skal trivselspakken give flere ressourcer til opsøgende arbejde over for sårbare og udsatte børn og unge, der er i særlig risiko for at ende i mistrivsel og dårlige miljøer. De sociale konsekvenser er farligere for disse børn og unge end COVID-19.

Med de rette indsatser i skolen vil langt de fleste børn og unge hurtigt indhente det faglige efterslæb. Men tabt trivsel kan ikke indhentes med et intensiv-kursus i sommerferien. Trivsel skal vedligeholdes og genopbygges – og det haster, hvis vi ikke skal undgå at tabe hele årgange af unge. Her spiller fritidsområdet, med dets særlige kvaliteter og kendetegn, en afgørende rolle.

Hvis vi ikke handler nu, kan vi let stå med et udhulet fritidsområde på den anden side af krisen, som slet ikke er gearet til at varetage den pædagogiske opgave på 6-18 årsområdet. Og så har vi langt dårligere chancer for at vende den negative spiral med øget mistrivsel blandt vores unge.