Det, der ikke må ske


Tirsdag aften sender TV2 dokumentaren ”Daginstitutioner bag facaden”. En udsendelse, hvor der er brugt skjult kamera, som viser stærk kritisabel adfærd over for børnene i to københavnske daginstitutioner. Det er optagelser, som gør et uhyggeligt stærkt indtryk. Jeg har nu set flere rystende klip og føler både vrede og vantro.


Opdateret d. 06. december 2019

Men det gør mig også utrolig ked af det. Først og fremmest fordi børnene har oplevet et sådan svigt. Men også på vegne af forældrene. Faget. Og de tusindvis af pædagoger og andet personale, der hver dag går på arbejde med faglig stolthed og med hjertet – og som gør en fantastisk forskel.

Uacceptabelt

Klumpen sidder i maven endnu. Og vil sikkert gøre det i lang tid fremover.
Ingen af de to institutioner er “BUPL-institutioner”*, og det er derfor heller ikke medlemmer af BUPL, der optræder i optagelserne. Men uanset hvor det er, og hvem det er, og uanset omstændighederne, så er det vi ser i udsendelsen fuldstændig uacceptabelt. Det hverken kan eller skal undskyldes eller forsvares. Ingen børn skal opleve svigt eller overgreb i danske daginstitutioner. Punktum.

Er der en forråelseskultur?

I kølvandet på dokumentaren vil der blive stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt forældre og andre kan have tillid til os? Om pædagogerne lyver om barnets trivsel i daginstitutionen over for forældrene? Der vil blive talt om, hvorvidt der er skabt en kultur med ligegyldighed og forråelse.

Det er bestemt ikke mit indtryk. Det er heldigvis meget sjældent, at vi i BUPL hører om sager som disse. Tværtimod oplever vi dedikerede og engagerede pædagoger, der går på kompromis med egne behov for at sætte børnene forrest og sikre dem en god dag.

Forældrene kan roligt regne med, at vi gør vores allerbedste. Men det er forståeligt, hvis tilliden er skrøbelig. Derfor skal der gøres ekstra plads til dialogen mellem ledere, forældre og pædagoger i den kommende tid. Generelt er daginstitutioner dygtige til at sikre transparens og åbenhed i dagligdagen. Det vil jeg opfordre til sker i endnu højere grad. Ingen må være i tvivl om, at den pædagogik, vi praktiserer, kan tåle dagens lys.

Normeringer

Jeg bliver selvfølgelig spurgt, om det vi ser i TV2-dokumentaren ikke blot er udtryk for den pressede hverdag i daginstitutionerne med alt for dårlige normeringer og for få hænder og tid til børnene.

Men det er vigtigt at skille tingene ad. For jo, normeringerne er generelt for dårlige. Der er for lidt tid til børnene, og der er for få pædagoger til at sikre den kvalitet, som børnene har fortjent, og som forældrene skal kunne forvente. Men optagelserne fra tv-dokumentaren skal ikke bruges som løftestang for kravet om bedre normeringer.

Uanset om normeringerne er gode og dårlige, kan det ikke forsvare svigt af børn. Når vi kæmper for bedre normeringer, handler det om at skabe de bedste betingelser for omsorg, trivsel og børnenes udvikling – IKKE om at forhindre situationer som denne. For det må aldrig ske – uanset hvad.

Gode normeringer er en vigtig forudsætning for høj kvalitet. Men det gør det ikke alene. Det er jo os – pædagoger og ledere sammen med det øvrige personale – der i hverdagen skaber den pædagogik, der gør forskellen og skaber et godt børneliv.

Styrk den faglige dømmekraft

Det er netop en styrket faglighed med en høj selvjustits, der skal sikre, at vi ikke en anden gang oplever uhyggelige eksempler som disse. Fra SFI-rapporten ‘Daginstitutionens betydning for børns udvikling’ ved vi, at netop uddannelse af personalet – samt kontinuerlig efter-videreuddannelse – skaber et varmt og inkluderende børnemiljø, med mere rummelighed og mindre skældud. Og vi ved, at faglig ledelse, der kan sikre kontinuerlig faglig sparring – og en god evalueringskultur er vigtig. Derfor er det noget, vi kæmper hårdt for som fagforening.

På vores seneste kongres besluttede vi netop en ny strategi for vores fag og profession, hvor målet er faglig oprustning og tydelighed. Fordi vi er ambitiøse for vores stand. Vi vil have en stærkere pædagoguddannelse, men også adgang til kontinuerlig efter-videreuddannelse. Og så vil vi have tid og plads til at drøfte pædagogisk praksis.

Vejen frem er at styrke den professionelle dømmekraft i et stærkt fagligt kollektiv, hvor ingen kan drømme om at se igennem fingre med, at kolleger misbruger deres magtposition overfor børnene. Det er også det, vi som pædagoger bekender os til med BUPL´s etiske grundlag. Det handler om faglig stolthed.

Pas på hinanden

Det bliver en svær tid. Men vi skal ikke dukke os. Vi gør hver dag en stor forskel – og vi gør det altid med barnets tarv og perspektiv i fokus. Det er er netop barnets perspektiv, der skal være vores professionelle ledestjerne. Kampen for en genopretning af børneområdet må derfor ikke afspores. Og vi skal stå sammen om vores faglige opråb på ordentlige vilkår. Ikke på grund af en TV-dokumentar, men fordi det er fuldstændig afgørende for et #GodtBørneliv

Bedste hilsner Elisa

 

*I København er alle medarbejdere i kommunale institutioner organiseret i LFS/FOA. Pædagoger i private og selvejenede institutioner er organiseret i BUPL.

 

Se alle Elisas indlæg på Formandens blog

Abonnér på Formandens blog