BUPL Sydøst
Demonstration i Næstved for en løsning for alle (Sydøst)
PRESSEMEDDELELSE: De offentlige ansattes overenskomstforhandlinger er som bekendt løbet ind i betydelige vanskeligheder. Før påske brød forhandlingerne sammen, og forligsmanden har nu overtaget drøftelserne mellem parterne. Strejke og lockout, som eller skulle være begyndt først i april, er pt. udsat. Men et forhandlingsresultat lader vente på sig.
Under overskriften “En fælles løsning for alle” inviterer medlemmerne af de faglige organisationer i Næstved til demonstration. Med demonstrationen ønsker de offentlige ansatte, at markere betydningen af at de offenlige ansatte har ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
De offentlige ansatte yder hver dag en både professionel og engageret indsats, som gavner alle landet borgere og samfundet som helhed. Den indsats bør også anerkendes gennem gode løn- og ansættelsesforhold. Derfor håber de offentligt ansatte for befolknings forståelse for, at man ikke har kunnet imødekomme alle arbejdsgivernes krav.
Med begivenheden onsdag i Næstved, vil de faglige organisationer slå fast, at de ønsker en fælles løsning på konflikten og ikke en storlockout, der lammer hele Danmark.
Demonstration: En fælles løsning for alle
Tid
Onsdag den 4. april 2018 kl. 16.00-18.00
Sted
Rådmandshaven og Axeltorv (Næstved)
Program
Kl. 16.00: Demonstrationen begynder i Rådmandshaven. Herefter optog til Axeltorv.
Kl. 16.30: Axeltorv: Taler og musik.
Kl. 18.00: Demonstrationen slutter.
Taler
Thomas Andreasen, hovedstyrelsesmedlem, Danmarks Lærerforening.
Marie Sonne, næstformand, SL.
Helena Mikkelsen, forbundssekretær, FOA
Rita Bundgaard, næstformand, HK
Arrangør
De faglige organisationer i Næstved: LO, FTF og AC