Når inklusion bliver en del af den pædagogiske hverdag


Fredensborg Kommune har, som alle andre kommuner, arbejdet med opgaven at varetage børn med særlige behov og deres inklusion i dagtilbuddene. Men spørger man os, så er ressourcerne ikke fulgt med børnene.


Opdateret d. 05. september 2019

Af: På vegne af pædagoger og tillidsfolk i Fredensborg Kommune, Jan Ralf Grüner Vangmand, Fællestillidsrepræsentant og pædagog i Fredensborg Kommune

Otte ud af ti pædagoger i Fredensborg oplever at være for få til at løse den pædagogiske opgave i hverdagen. Vilkårene for at løse den samlede pædagogiske opgave udfordres af ressourcetildelingen og opfattelsen af særlig støtte og behov.

Den vilkårsundersøgelse fra BUPL, som vi og vores kolleger har besvaret i foråret viser, at ressourcerne ikke er fulgt med de børn, der har særligt behov for støtte og guidning til at indgå i sociale relationer og udvikle alderssvarende kompetencer.

2 ud af 3 pædagoger i Fredensborg, vores kolleger, svarer i undersøgelsen, at de ikke kan give støtte til sårbare og udsatte børn grundet personalemangel. Ydermere svares der, at dagtilbuddene blot tildeles ekstra støttemidler til ca. 50% af de børn, der efter deres opfattelse har behov for støtte, så giver det et billede af en hverdagssituation, som kan være udfordrende for både børn og pædagoger:

”Jeg har børn, der har store udfordringer ved at være en del af fællesskabet, og som kræver konstant pæ-dagogisk guidning, som jeg ikke er i stand til at give dem, da vi mangler personale og generelt har mange børn. Der bliver mange konflikter og forstyrrelser hele tiden.”

Vi har fået en omfattende og stadigt mere krævende ekstraopgave ind i den normale personalenormering, som simpelthen ikke kan løses tilfredsstillende og til alles bedste. Samlet set kan Fredensborg Kommune godt fremvise et regnskab med afsatte midler til støtte, men hvis de ikke kommer helt ud på stuerne i form af pædagogisk personale, så går tiden fra vores almindelige pædagogiske opgave med alle børn uafhængigt af støttebehov. En del af støttekronerne går til pædagogiske vejledere, der arbej-der med at støtte og vejlede os ude i dagtilbuddene i håndtering af opgaven. Det sætter vi stor pris på, men ressourcerne til at udføre opgaven herefter er ikke tilstrækkelig. Vi er ganske simpelt ikke nok til at løse opgaven.

Vi kan gøre en stor forskel for børnene i deres udvikling i form af eksempelvis visuel kommunikation, guidning til udvikling af sproget, opbygning af relationer og hjælpe dem til at læse deres omgivelser og begå sig i dem. Vi kan se børnenes styrker og hjælpe dem til at bringe dem i spil på flere områder. Hvis vi har ressourcerne til det.

Alle børn har krav på at få den nødvendige støtte til at mestre livet – at opnå livsduelighed. Det er vores fornemmeste opgave. Men vilkårene for den opgave er svær i Fredensborg Kommune, når ressourcerne ikke følger barnet i form af pædagogisk personale. Vi er bekymret for børnene og for vores kolleger.

Vi anerkender til fulde den indsats, som Fredensborg Kommune har gjort i forhold til dagtilbudsområdet, men vi bliver nødt til at kalde på flere faglige ressourcer til at løse denne opgave ude på stuerne. For inklusion er blevet en normalopgave uden, at ressourcerne er fulgt med. Det er et tab for alle børn uanset behov.


På vegne af pædagoger og tillidsfolk i Fredensborg Kommune
Jan Ralf Grüner Vangmand
Fællestillidsrepræsentant og pædagog i Fredensborg Kommune