Corona-normering bør være en øjenåbner


Leder fra Børn&Unge nr. 6/2020.


Opdateret d. 10. september 2020

Afspærring med polititape. Lynaflevering ved lågen. Indhegnede områder på legepladsen. Teltpavilloner. Pladsafmærkninger i klasseværelset. Afspritning af legetøj og håndvask i lange baner. Børn, der ikke kan lege sammen, som de plejer og har lyst til. Og børn, der er bange for at røre og smitte hinanden.

Det er på ingen måde en almindelig hverdag, som pædagoger, børn og forældre gennemlever lige nu. Og vi ved ikke, hvornår alt bliver normalt igen.

Siden de første daginstitutioner og skoler åbnede efter påske, har pædagoger og pædagogiske ledere over hele landet kæmpet for at give børnene en god, tryg tilbagevenden til vuggestue, børnehave, SFO og skole på trods af de sundhedsfaglige krav og begrænsninger.

Det har ikke været en nem opgave. Der er blevet knoklet i døgndrift. Nogle steder er pauserne røget, og ledere og pædagoger har ligget søvnløse for at finde løsninger, der sikrer et godt børneliv.

De sundhedsfaglige retningslinjer er blevet ændret adskillige gange. Ofte er det sket uden forståelse eller hensyn til børneperspektivet og børns trivsel i daginstitutionen og skolen – og uden fornemmelse for de pædagogiske rammer.

Samtidig har pædagoger skullet håndtere deres egen bekymring for smitten. Myndighederne har været alt for længe om at melde klart ud om beskyttelse af ansatte og pårørende i risikogruppen, selvom vi har presset på for at få klar besked hver eneste dag. Hvis det havde været en håndboldkamp, var der dømt nøl.

Heldigvis har der også været lyspunkter. De steder, hvor mange forældre har valgt at holde deres børn hjemme, har pædagoger fået lov til at snuse til en hverdag med ordentlige normeringer og mulighed for at arbejde med børnene i små grupper med tid til fordybelse og nærvær.

De såkaldte ’corona-normeringer’ har vist os præcis, hvad gode normeringer gør for børns trivsel: Pædagoger fortæller om færre konflikter, mere ro og nærvær, tid til at gribe og udvikle børnenes idéer – og det har øget arbejdsglæden i personalegruppen.

Det har været en øjenåbner, som vi i fællesskab skal bruge til at overbevise politikerne om, hvorfor minimumsnormeringer ikke kan vente til 2025, og hvorfor vi skal have uddannet mange flere pædagoger i en fart.

Elisa Rimpler
Formand for BUPL