BUPL til regeringen: Udsatte børn skal ikke betale for minimumsnormeringer


Altinget 24. oktober 2019 af Elisa Rimpler, formand for BUPL.


Udgivet d. 24 oktober, 2019

Regeringen og støttepartierne skal snart aftale finansieringen af de nye minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Det vil være katastrofalt, hvis pengene tages fra de sociale normeringer, der netop går til udsatte børn, skriver Elisa Rimpler.

Lovbundne minimumsnormeringer i landets daginstitutioner handler om at sikre et absolut minimum af pædagogisk personale til alle børn, uanset hvor i landet de vokser op og går i vuggestue eller børnehave.

Minimumsnormeringer, i den størrelsesorden støttepartierne lægger op til, er langtfra et pædagogisk nirvana, men alene en nødvendig grundbemanding, der gør det muligt at lægge en vagtplan uden planlagt alene-tid, hvor en enkelt pædagog står alene med hele børnegruppen.

Det er en bund, der sikrer den mest basale omsorg og trivsel for børnene, og som én gang for alle sætter en stopper for nye forringelser, når børnetallet i de kommende år stiger med 60.000 småbørn. Minimumsnormeringer skal være et fundament, som man gradvist bygger oven på – både med bedre normeringer, en højere pædagog-andel og bedre uddannelse – så man skridt for skridt får den genopretning og kvalitet i daginstitutionerne, der er brug for.

Det, børnene allermest har brug for, er en finanslov og minimumsnormeringer, der kan mærkes i virkeligheden.

Rør ikke de sociale normeringer

Derfor er det også afgørende, at pengene til de såkaldt sociale normeringer, der blev afsat til børn i udsatte positioner af den tidligere regering, ikke bliver en del af puljen til minimumsnormeringer.

Det må være en klar forudsætning, at der ikke pilles ved de sociale normeringer, når regeringen og støttepartierne i de kommende uger skal blive enige om en model for lovbundne minimumsnormeringer.

Minimumsnormeringer kommer alle børn til gode, fordi det sikrer en bund og giver et løft i antallet af pædagogisk personale, uanset i hvilken kommune man bor. Det giver sig selv, at færre børn per pædagog gør det muligt at skabe mere nærvær i omsorgen, i relationen og de pædagogiske aktiviteter. Og dermed øger minimumsnormeringerne også mulighederne for at gribe de udviklende øjeblikke, der er så afgørende for alle børn.

Behov for “friske” penge

Men nogle børn har brug for ekstra støtte fra pædagogerne i vuggestuen og børnehaven. Børn, der er i en udsat position – for eksempel motorisk, socialt eller følelsesmæssigt. Netop disse børn fik en håndsrækning af den tidligere børneminister med puljerne til sociale normeringer, der tilfører en ekstra pædagog i de 450 daginstitutioner med flest børn i udsatte positioner.

De penge vil der stadig være brug for, når vi får minimumsnormeringer. De vil endda have en langt større chance for at komme ordentligt i spil og sikre bedre livschancer og social mobilitet for de børn, der har så meget brug for det. Derfor er BUPL’s stærke anbefaling, at regeringen bevarer de ressourcer, der allerede er afsat til sociale normeringer i daginstitutionerne.

Eller sagt på en anden måde: Pengene til minimumsnormeringer skal være “friske”, nye penge. Skulle nogen få den kætterske idé at “genbruge” de allerede afsatte puljer til sociale normeringer, vil det være at snyde både børn, forældre og pædagoger.

Det vil svare til at tage fødselsdagsgaven med hjem for at give den igen næste år. Og så får vi ikke det løft af kvaliteten i børnenes hverdag, der er så hårdt brug for.

Regeringen har en ambition om at gøre Danmark til verdens bedste land at være barn i. Det, børnene allermest har brug for, er en finanslov og minimumsnormeringer, der kan mærkes i virkeligheden.