BUPL Sydøst tager til Bornholm


Folkemødet på Bornholm står for døren. Det betyder gode muligheder for at skabe opmærksomhed om den pædagogiske faglighed og pædagogernes vilkår. Vi er med.


Opdateret d. 13. juni 2018

Torsdag åbner Folkemødet på Bornholm. Her er tusindvis af politikere, forvaltningsfolk, journalister og organisationsfolk tilstede for at diskutere politik. BUPL Sydøst er også med. Vi bruger mødet på at skabe opmærksomhed om det pædagogiske fag og diskutere nomeringer og vilkår med især kommunalpolitikere. BUPL står også for en lang række arrangementer og debatter. Blandt andet BUPL Sydøsts to debatter, hvor vi sætter spot på det gode børneliv og børnenes muligheder for selv at få indflydelse. Du kan følge BUPL’s arbejde på Folkemødet på Facebook.