BUPL: Spareplaner sender børn for tidligt i skole


Altinget 13. november 2018 – af Lars Søgaard Jensen, medlem af BUPL’s forretningsudvalg


Opdateret d. 08. januar 2019

Debatten om skoleudsættelse bølger, og holdningerne er næsten lige så mange som antallet af børn, der får nej til et ekstra år i børnehaven.

I sidste uge var undervisningsministeren i samråd for blandt andet at stå på mål for, at færre og færre børn får grønt lys til at blive skoleudsat, og i Berlingske kunne man læse, at ”de små er dårligt rustet til at begynde i skole.”

Et udsagn, som desværre i mange tilfælde er helt korrekt. To i øvrigt sammenhængende forklaringer bag den uheldige tendens står helt centralt: Der skal spares, og det kan man blandt andet gøre ved at få børnene ud af børnehaven og ind i skolen i en fart.

Så ja, pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene, inklusion eller forældres rolle kan være forklaringer på nogle børns manglende ”socioemotionelle” skoleparathed, som det så fint hedder.

Men for rigtigt mange andres vedkommende er forklaringen ganske enkelt, at de er for små.

Færre får lov at vente et år
Problemet vokser, og det har det gjort siden 2009, hvor man skærpede folkeskoleloven og overdrog beslutningskompetencen i forhold til eventuel skoleudsættelse fra forældre og pædagoger til skoleledelser og kommunalbestyrelser.

I dag får kun syv procent af de små lov at vente et år med at iføre sig deres alt for store skoletasker mod 14 procent før skærpelsen, som ikke overraskende har vist sig mere gavnlig for kommunekassen end for børnene.

I samme åndedrag gjorde man børnehaveklassen obligatorisk.

Nu hed den 0. klasse, og børnene skulle nu lære det samme her som det, de hidtil først har skullet lære i 1. klasse.

Ministeren synes, udviklingen er god
Politikerne ville altså have fart på, og det fik de.

I dag begynder næsten alle børn i skole det år, hvor de fylder seks år, og det er kun godt, mener undervisningsminister Merete Riisager, som forleden var i samråd i Folketingets Undervisningsudvalg om netop skoleudsættelse og problemerne ved, at det ikke er dem, som kender børnene, der afgør, om de er klar til at udskifte sandkassen med politisk bestemte læremål.

Som ministeren sagde, så er der jo mange “følelser på spil”, og “børnene kan mere, end forældrene tror”. Desuden er det kun sundt for klassefællesskabet, at flere børn begynder i skole, mens de er jævnaldrende, lød det.

Lad det imidlertid herfra lyde, at små børn ikke nødvendigvis er ”socioemotionelt” jævnaldrende, bare fordi de er født samme år.

Børn udvikler sig forskelligt, og så kan der i den alder være hulens til forskel på at være født i henholdsvis januar og november.

Billigere, at børnene begynder i skole
Det er i hvert fald ingen hemmelighed, at det er billigere at have et barn i 0. klasse end i børnehaven.

Flere kommuner budgetterer ligefrem med færre skoleudsættelser som en besparelse, ligesom vi også ser bunker af eksempler på kommuner, som rykker toårige børn fra vuggestuen op i børnehaven, mens de stadig går med ble og ynder at tage sig en middagslur. Færre pædagoger per barn, og penge lige ned i kommuneforet.

Undervisningsministeren gentager igen og igen, at vi skal lytte til forældrene, når det handler om skoleområdet, mens kommunalbestyrelser og skoleledelser pludselig ved bedst, når det handler om daginstitutionsområdet.

Det er helt skævt.

Men det er en snorlige forklaring på, at mange børn ikke er rustet til det, når de træder ind i skolegården for første gang.