BUPL Østjylland: Kommunerne skal begrænse smittespredning


Østjyske pædagoger og ledere er bekymrede for at blive smittet med corona. Det er der god grund til, for vi tilhører branchen med det højeste smittetryk. Derfor søger BUPL Østjylland hele tiden indflydelse på at finde trygge og holdbare løsninger sammen med kommunerne. Dagligt optræder pædagogernes fagforening i medierne for at råbe de ansvarlige politikere op.


Opdateret d. 21. januar 2022
Pas på pædagogerne for de holder Danmark i gang

Pædagogerne har stået der fra dag ét i pandemien og været afgørende for at holde Danmark i gang.

Det gør vi fortsat, men vi forventer så også, at politikerne og arbejdsgiverne sørger for den hjælp vi og børnene har brug for.

Allerede fra første arbejdsdag i 2022 har BUPL Østjylland optrådt i flere lokale og nationale medier med budskaber, om at kommunerne:

  • får mulighed for lokal nedlukning, der hvor smitten er stor
  • begrænser antallet af børn, der må komme, hvis der er et højt smittetryk
  • giver penge til vikarer, ekstra rengøring og andre tiltag, der kan få os igennem vinteren

 

BUPL Østjylland inviterer de nye udvalg til samarbejde

Som lokal fagforening for 5.300 pædagoger og ledere har BUPL Østjylland i en nytårshilsen til samtlige nyvalgte borgmestre, udvalgsformænd og forvaltningschefer inviteret dem til at samarbejde om at finde frem til holdbare løsninger, der gør personalet trygge. Nytårshilsnen gav også anledning til at nævne den anden store udfordring, nemlig at gøre de pædagogiske arbejdspladser så attraktive som muligt, så pædagoger og ledere bliver i jobbet og nye kommer til.

 

Læs Oftest Stillede Spørgsmål om corona