BUPL: Ny DØR-rapport rammer ved siden af – gode normeringer løfter børns trivsel


Værdien af bedre normeringer i daginstitutioner skal ikke måles på karaktergennemsnit i skolen. De skal løfte børnenes trivsel her og nu, fastslår BUPL’s formand, Elisa Rimpler, på baggrund af en ny rapport fra Det Økonomisk Råd om effekten af minimumsnormeringer.


Opdateret d. 01. juni 2021

”Når 100.000 forældre går på gaden for at kræve bedre normeringer, så gør de det ikke, fordi de er bekymrede for deres børns karaktergennemsnit i 9. klasse. De gør det, fordi de har set, hvad nedskæringer og dårlige normeringer betyder for deres børns hverdag her og nu.”

Sådan siger BUPL-formand Elisa Rimpler i en kommentar til en ny statistisk analyse fra Det Økonomiske Råd, som konkluderer, at der ikke er signifikant effekt af bedre normeringer, når man ser på, hvordan børnene sidenhen klarer sig ved nationale test og eksamener i skolen.

Elisa Rimpler er glad for, at Det Økonomiske Råd har valgt at se nærmere på den tidlige indsats, men hun mener, at hele præmissen for konklusionen er skæv.

”For os og forældrene handler det om børnenes levede liv her og nu. Det handler om omsorg, tryghed, trivsel og kvalitet i børnenes hverdag. Og selvfølgelig betyder normeringer og pædagogandel noget her. Det bekræfter forskningen også,” siger Elisa Rimpler og fortsætter:

”Det har jo en kæmpe værdi i sig selv, at vi giver børnene et godt børneliv i de fem år, hvor de tilbringer de fleste af deres vågne timer i vuggestuen og børnehaven.”

Hvis nogen skulle være i tvivl om normeringernes betydning for børns trivsel og udvikling, kan de starte med at gense dokumentarudsendelserne på TV2 og DR om forholdene i daginstitutionerne, mener BUPL-formanden.

”Her så vi både, hvordan manglen på pædagoger gik ud over omsorgen for børnene, og omvendt hvordan de straks blomstrede op, da normeringerne blev forbedret. Det vidnesbyrd fra virkeligheden kan en statistisk analyse ikke overrule,” fastslår Elisa Rimpler.

Hun påpeger, at rapporten fra DØR hviler på et meget skrøbeligt datagrundlag og ikke kan bruges til at forudsige den langsigtede effekt af bedre normeringer.

“Vismændene tager jo selv forbehold for analysen, hvor de kun undersøger effekten af mindre midlertidige ændringer – og ikke store permanente ændringer, som ifølge vismændene kan være anderledes. Her er det vigtigt at huske på, at minimumsnormeringer kun er en bund og et værn mod nye besparelser. Der er stadig lang vej til de gode normeringer, som forskerne anbefaler,” siger Elisa Rimpler og tilføjer:

”Det er for snævert, hvis vi kun anskuer børnene ud fra deres fremtidige produktionsværdi for samfundet. Så er det langt mere interessant at se på, hvad normeringer betyder for børnenes dannelse, socialisering og tro på sig selv på den lange bane. Alt det, der gør et helt og meningsfuldt liv.”

Pressekontakt: Pressechef Søren Geisler 31199078 / 22774090