BUPL MidtVestjylland søger professionskonsulent – barselsvikariat


Brænder du for at udvikle og synliggøre pædagogprofessionen, så er det måske dig, vi mangler til et barselsvikariat i BUPL MidtVestjylland.
Vi søger en uddannet pædagog eller en med lignende uddannelse, samt en overbygning i form af diplom, kandidat, master eller lignende.


Opdateret d. 07. juni 2021
Som professionskonsulent vil dine primære arbejdsopgaver være, at:
  • Planlægge og afvikle BUPL MidtVestjyllands medlemsarrangementer i form af temaaftener og konferencedage med eksterne oplægsholdere.
  • Arbejde med lokal realisering af BUPL’s professionsstrategi.
  • Samarbejde omkring tiltag på de tre pædagoguddannelser i vores område.
  • Varetage medlemsrådgivning i forhold til efter- og videreuddannelse, samt karrieremuligheder.
  • Undervise medlemmer, ansatte og valgte i aktuelle emner.
  • Opsamle og formidle forskningsresultater og viden med henblik på at styrke professionen og pædagogernes vilkår.
  • Samarbejde tæt med politisk ansvarlig på området.
  • Deltage i samarbejde med TR og FTR om udvikling af faget.

I ansættelsesperioden vil der være særligt fokus på kommunalvalg 2021, styrkelse af det fritidspædagogiske område og rekruttering til pædagoguddannelsen.

 

Vi forventer, at du:
  • kender det pædagogiske arbejdsområde
  • har viden om og indsigt i professionsudvikling
  • har viden om og indsigt i det pædagogiske uddannelsesområde
  • er initiativrig, engageret og evner at bevare overblikket i en travl hverdag
  • kan arbejde selvstændigt, men også indgå i tætte samarbejdsrelationer
  • er god i skrift og tale
  • kan formidle kompliceret stof på en klar og tydelig måde
  • er erfaren bruger af elektroniske medier
  • har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
  • kan stå inde for de fagpolitiske værdier
  • har et afklaret forhold til fagbevægelsen.

 

Stillingen er på 37 timer om ugen, der hovedsageligt ligger i dagtimerne med flextid. Der må påregnes aftenarbejde i et vist omfang, når vi har medlemsarrangementer.
Aflønning efter overenskomst.

Ansøgning med relevante bilag sendes pr. mail til midtvestjylland@bupl.dk
Ansøgningsfrist: Mandag d. 21. juni 2021 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler gennemføres d. 30. juni og d. 1. juli 2021.
Tiltrædelse d. 1. september 2021 – Forventet varighed frem til 1. aug. 2022.

Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte faglig sekretær Jonna Uhre 6161 6732 eller formand Ivan Holck Jensen 4040 1837.