Stillingsopslag: BUPL MidtVestjylland søger faglig medarbejder med lederkompetencer


Vi søger snarest en faglig medarbejder til 37 timer om ugen.
Vi tilbyder et spændende job, der handler om at sikre medlemmerne gode løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår samt opgradere fagforeningen på ledelsesområdet.


Opdateret d. 10. september 2018
Stillingen består af to overordnede funktioner:

Kommuneansvarlig for en kommune med varetagelse af alle forhandlingsopgaver vedrørende medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår, herunder medlemskontakt og personsagsbehandling.
Funktionen kræver, at du er initiativrig, offensiv og forudseende samt kan prioritere i dine opgaver.

Ledersagsbehandler på tværs af alle otte kommuner med lederrådgivning og ledersparring.
Funktionen kræver tæt samarbejde med ledertillidsrepræsentanter og lederforeningsbestyrelsen. Du skal ligeledes indgå i og etablere fagforeningens nyoprettede ledersekretariat, bestående af formand, ledersagsbehandler, professionsmedarbejder.

Generelt for stillingen er formidling og undervisningsopgaver.
Aftenarbejde og kursusvirksomhed kan forekomme i et vist omfang.

 

Personen vi søger:
  • har ledererfaring fra det pædagogiske område
  • har efter- og videreuddannelse på minimum diplomniveau
  • er udadvendt og har personlig gennemslagskraft
  • har overblik, kan prioritere, kan sortere arbejdsopgaver og arbejde selvstændigt
  • har stort kendskab til det pædagogiske arbejdsmarked samt løn- og ansættelsesforhold
  • er en stærk kommunikator og kan formulere sig skriftligt og mundtligt
  • har en ledelsesmæssig og pædagogfaglig – eller faglig/organisatorisk baggrund
  • har et afklaret forhold til fagbevægelsen og kan formidle vores værdier.

 

Praktiske oplysninger:

Aflønning: Aflønning efter overenskomst (kan rekvireres efter ønske).

Ansøgning: Ansøgning med relevante bilag sendes til: BUPL MidtVestjylland, midtvestjylland@bupl.dk

Ansøgningsfrist: Søndag den 16. september 2018 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført mellem den 20.-25. september 2018.
Tiltrædelse snarest.

Har du yderligere spørgsmål kan du kontakte formand Ivan Holck Jensen (3546 55554040 1837) eller næstformand Jonna Uhre (3546 55556161 6732).

BUPL MidtVestjylland er fagforening for 4.000 pædagoger og klubfolk ansat i daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber m.v. i de otte midt- og vestjyske kommuner Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg. Fagforeningen har kontor i Holstebro, hvor vi for tiden er 16 ansatte. Du kan læse mere om os her på hjemmesiden.