BUPL holder fast i solidariteten


21 timers forhandlinger i træk. Det har jeg aldrig prøvet før. Vi mødte ind i Forligsinstitutionen søndag kl. 10.00 og blev først lukket ud her mandag morgen. Så disse linjer på bloggen er skrevet efter ganske få timers søvn.


Udgivet d. 16 april, 2018

Det var en blandet oplevelse at forhandle til den lyse morgen. På den ene side skete der bevægelse, men alt i alt nåede vi ikke i mål på det kommunale område. Det er dybt problematisk, når man tænker på, at deadline nærmer sig. Det er rigtig svært at få arbejdsgiverne til at rykke sig det, der skal til.

På den anden side skal man lægge mærke til, at vi i fagbevægelsen kommer samlet og går samlet fra forhandlingerne. Hver eneste gang. Arbejdsgiverne forsøger ellers hele tiden at give små lunser til de enkelte fagforeninger for at bryde sammenholdet og musketereden. Men solidariteten skal holde lige til det sidste – også selv om vi hele tiden skal søge efter at finde kompromiserne. Alle skal i mål.

I har måske bemærket, at FOA’s Dennis Kristensen og Socialpædagogernes Benny Andersen har udtalt sig om, at vi kan lande en aftale på ét af områderne. Hvis den strategi skal virke, så forudsætter det, at der skabes en dominoeffekt. Så en aftale på f.eks. regionernes område kan få kommunerne og staten til at følge med. I min bog står musketereden ved magt. Vi går ud sammen – og vi skal hjem sammen.

Der er flere helt afgørende principper, som vi i fagbevægelsen hverken kan eller skal give os på. Vi kan ikke risikere, at løngabet mellem det private og det offentlige arbejdsmarked bliver større. Vi skal værne om vores rettigheder, der beskytter medarbejderne, og som vi har opnået og købt ved tidligere overenskomster. Dem må arbejdsgiverne ikke skære af – skive efter skive. Pædagoger og andre offentligt ansatte har fået nok af at være fleksible ud over alle grænser!

Regionernes område med blandt andre sygeplejerskernes Grete Christensen er her i formiddag indkaldt til forhandlinger i Forligsinstitutionerne. Senere i dag kl. 17.00 er det statens tur, og i morgen skal vi forhandle med kommunerne igen. Men jeg og mine kollegaer i BUPL er ved Forligsinstitutionen hver eneste gang.

Solidaritetspagten i fagbevægelsen betyder nemlig, at vi uanset, hvilket forhandlingsområde, der er indkaldt i Forligsinstitutionen – er til stede så meget vi kan. Både for at støtte hinanden, men også for hurtigt at kunne koordinere på tværs.

Der er ikke mange sandkorn tilbage i timeglasset. Tirsdag den 17. april er sidste forhandlingsdag, hvis vi skal undgå en storkonflikt. Forligsmand Mette Christensen har allerede udsat konflikten én gang. Hun kan vælge at gøre det igen, hvis hun vurderer, at der stadig er fremgang i forhandlingerne. Jeg vil dog umiddelbart mene, at der skal ske noget helt afgørende på regionernes og statens område i dag, før en udsættelse kan komme på tale.

HVIS der kommer et sammenbrud i morgen, så betyder det i praksis, at både strejke og lockout vil træde i kraft den samme dag og det bliver lørdag den 21. april. Indtil nu har der ellers været seks dages forskel på strejken og lockouten, da arbejdsgiverne varslede deres lockout senere end lønmodtagerne. Men strejke og lockout vil kun træde i kraft med forskydning, hvis forligsmanden lader tiden løbe ud og intet gør i morgen.

Men det er ikke er realistisk scenarium, at forligsmand Mette Christensen bare sidder på hænderne og intet gør. Så regn med den 21. april strejke og lockout samme dag, hvis det bryder sammen i morgen. Vi skal nok holde jer opdateret.

Nu vil jeg gøre mig klar til statens forhandlinger lige om lidt. Og selv om man godt kan blive lidt træt af de hårde stole og langtrukne forhandlinger, så er det altid en fantastisk oplevelse at træde ind igennem porten til selve Forligsinstitutionen. Med Faneborgen og de hundredevis af mennesker, der hver eneste gang møder op for at bakke os op.

Det varmer særligt meget at se alle jer magenta pædagoger, der med ”vi er mere værd” T-shirts, skilte, bannere og også et ”fingrene væk fra seniordagene” – skilt akkompagneret af slagsangen ”mere i løn”. I formår virkelig at skabe den bedste stemning, trods den efterhånden meget alvorlige situation.

Tusind tak.


Kom tæt på OK med Elisa