BUPL Fyn søger konsulent


I denne stilling har du muligheden for at skabe bedre vilkår med udgangspunkt i fagets og professionens ressourcer og hverdagens udmøntning af pædagogikken.


Opdateret d. 16. februar 2021

Vi tilbyder en stilling, hvor du kan være med til at sikre BUPL Fyns medlemmer og tillidsvalgte en tydelig stemme og handlekraft. I stillingen er du med til at skabe bedre vilkår med udgangspunkt i fagets og professionens ressourcer og hverdagens udmøntning af pædagogikken. Du kommer hos os til at gå forrest i udvikling af faget ved at videreformidle og synliggøre det, faget kan og repræsenterer.

Brænder du for samspillet med ledere, pædagoger og fagligt valgte og for at identificere, hvilke fagpolitiske tiltag ledere og pædagoger er optagede af, er dette en stilling for dig. Vi giver dig mulighed for at opsøge og omsætte den nyeste viden og forskning på området.Du vil ligeledes få ansvar for at bidrage til samarbejdet med forbundet og uddannelsesinstitutioner om udviklingen af pædagoguddannelsen og pædagogers efteruddannelsesmuligheder, samt bidrage til at styrke den lokale omsætning af BUPL’s samlede professionsstrategi.

Du kan læse mere og søge stillingen her – ansøgningsfristen er den 18. marts.