BUPL: Der er stadig lang vej til minimumsnormeringer


Nye normeringstal siger reelt intet om, hvor tæt kommunerne er på at leve op til den kommende lov om minimumsnormeringer. Tallene er forurenet af midlertidige corona-ansættelser og opgørelsesmetoden flugter ikke med kravene i loven.


Udgivet d. 22. september 2021

Danmarks Statistik har onsdag publiceret deres årlige opgørelse over normeringerne i landets daginstitutioner. Men tallene fra 2020 kan reelt ikke bruges til særligt meget – og slet ikke til at konkludere, om kommunerne lever op til den lov om minimumsnormeringer, som er på vej.

Tallene er nemlig, som Danmarks Statistik også selv redegør for i deres opgørelse, stærkt farvet af corona-krisen, hvor kommunerne oprustede med mange midlertidige ansættelser, så daginstitutionerne kunne leve op til sundhedsmyndighedernes retningslinjer om opdeling af børnene i mindre grupper og skærpede hygiejne-regler.

”De mange midlertidige ansættelser i forbindelse med corona-genåbningen betyder desværre, at vi ikke kan se, hvor langt vi reelt er nået, og om de første 500 millioner kroner til minimumsnormeringer har givet et mere permanent løft i antallet af pædagoger til børnene, som det var tiltænkt,” siger BUPL’s formand Elisa Rimpler.

De nye tal fra Danmarks Statistik kan heller bruges til at konkludere, hvor tæt de enkelte kommuner er på at leve op til det kommende lovkrav om minimum 1:3 i vuggestuen og 1:6 i børnehaven. Der er nemlig ikke korrigeret for de krav til opgørelsesmetoden, som lovforslaget om minimumsnormeringer lægger op til. Hvis der var taget højde for det, ville tallene se helt anderledes ud.

”Jeg kan godt forstå, det kan være fristende for kommunerne at bruge tallene til at vise, at opgaven er klaret eller tæt på. Men det vil jeg kraftigt advare imod. Det ved vi jo først, når den nye opgørelsesmetode er på plads og loven træder i kraft,” siger Elisa Rimpler.

Hun henviser til, at den nuværende opgørelse fra Danmarks Statistik fx tæller lederne 100 procent med. Det kommer de ikke til i loven. Pædagoger ansat for den statslige pulje til sociale normeringer, vil heller ikke tælle med, som de gør i dag. Og så kommer vuggestuenormeringen på 1:3 fremover til at følge barnet, indtil det er fyldt tre år. Det sidste vil alene kræve omkring 1000 ekstra pædagoger på landsplan.

Elisa Rimpler råder i det hele taget kommunerne til at være varsomme med at ophøje Excel-arket til et billede af virkeligheden i daginstitutionerne.

”Hverken pædagoger eller forældre vil kunne genkende, at der nu er styr på normeringerne. Vi kan jo se, at vores medlemmer dagligt er alene med børnegrupper, der langt overstiger normeringerne på papiret. Og selv de kommuner, der er tæt på minimum, skal huske, at loven kun er starten på en genopretning af kvaliteten i daginstitutionerne. Ambitionerne for børnene skal være højere end et minimum,” siger Elisa Rimpler.

Hun peger på behovet for at øge pædagogandelen i daginstitutionerne. Lige nu er det mange steder kun omkring halvdelen af det pædagogiske personale, der har en pædagoguddannelse.

”Det ser desværre ud til, at pengene til minimumsnormeringer sidste år primært er blevet brugt til at ansætte ufaglærte og assistenter. Vi ved, at højere pædagogandel betyder højere kvalitet, derfor er det helt vildt afgørende, at den kommende lov kommer til at indeholde krav, der som minimum sikrer, at pædagogandelen ikke falder yderligere,” fastslår BUPL-formanden.