Børnene skal være en politisk vindersag


Da vi for et år siden lagde vores valgkampsstrategi, sagde mange nogenlunde følgende til mig; Hey, Elisa – det er helt fint med et stort ambitionsniveau på vegne af velfærden og børnene i daginstitutioner, fritidsinstitutioner og skoler. Respekt for det. Men vi ved jo godt, at det hele alligevel kommer til at handle om udlændinge. Og hvis der ellers er plads til andre temaer, så bliver det jo klima og sundhed. Det er nemlig high politics! Men sådan kom det ikke til at gå.


Opdateret d. 25. maj 2019

Der er under to uger til folketingsvalget, og både velfærd og børneområdet er kommet helt til tops! Det lå bestemt ikke i kortene. Kort efter den store forældredemonstration konstaterede de to populære kommentatorer fra TV2’s Tirsdagsanalysen, Mogensen & Christiansen, at børneområdet var noget ”føleri”, der ikke var stort og vigtigt nok til at blive et rigtigt politisk tema, når nu valgkampen for alvor gik i gang.

Partierne konkurrerer om #GodtBørneliv

Men de tog fejl. Heldigvis. Alle partier i rød blok har visioner for børneområdet – og flere har også ret ambitiøse bud. Venstre fra blå blok har budt op til dans i form af en mini-treapartsaftale med BUPL og KL om udviklingen af kvaliteten i daginstitutionerne, mens Socialdemokratiet, som lige nu står til at tage magten efter valget, netop har lovet, at der skal ske en fuld finansiering af de mange tusinde flere børn, der kommer i daginstitution de kommende år. Oveni vil socialdemokraterne øge kvaliteten for 1,5 mia. kroner årligt.

Hverken V eller S lover minimumsnormeringer, men SF og Enhedslisten har tilkendegivet at minimumsnormeringer er en af deres vigtigste mærkesager i forhold til at støtte et kommende regeringsparti.

At vi er kommet så langt, er en stor sejr for vores fællesskab. Vi skal ikke langt tilbage, før det var mere end usikkert, hvorvidt de store partier overhovedet ville finde de nødvendige penge til blot at dække udfordringen med de mange flere børn og ældre. I BUPL har vi for længe siden set skrækscenariet – og handlet på det. Ikke mindst belært af mange år med dårlige erfaringer: For hver gang børnene fik en krone af staten, blev den sparet i kommunen. Derfor mener vi, at minimumsnormeringer, der forpligter kommunerne til at bruge penge til bedre normeringer, er den bedste vej at gå.

Fravær af nærvær

Et spritnyt eksempel fra Thisted viser udfordringen. 86 flere børn burde være en vindersag. Men kommunen kan ikke finde pengene til flere pædagoger i budgettet – og derfor ender den ellers lykkelige situation med flere småbørn – med at blive en tabersag for pædagogerne. Og allermest for børnene, der skal se længere efter en pædagog!

Børnerådets seneste undersøgelse om, hvordan børnene selv opfatter børnelivet i børnehaven, siger det hele. Man har spurgt 1278 børn, lavet observationer og kvalitative interviews. Konklusionen falder godt i tråd med vores faglige opråb. For børnene mærker desværre alt for ofte fraværet af nærvær. Og det går hårdest ud over de svageste børn. Det er jo hverken nyt for dig eller mig. Vi ved det godt – og det slider, når vi alt for ofte må gå på kompromis med fagligheden – og det vi ved skaber det bedste børneliv.

BUPL hjælper med løsningerne

Vi er lykkedes med at få stor politisk opbakning til, at der skal flere ressourcer til børneområdet. Næste skridt er, at der skal konkret handling bag. Politikerne søger nu med lys og lygte efter løsningsmodeller, der er realistiske – og som også kan blive en politisk vindersag. I BUPL har vi det princip, at vi ikke kun råber op om det, der ikke virker. Vi skal også hjælpe politikerne med de gode og realistiske løsninger. Hvert skridt til at forbedre børneområdet tæller!

Derfor foreslår vi en genopretningsmodel, der starter med at lægge en bund i form af minimumsnormeringer. På den måde standses besparelserne – i al fremtid, faktisk. Oven på denne bund skal kommunerne, i tæt parløb med regeringen, hæve kvaliteten de kommende år. Sammen med pædagoger og ledere, selvfølgelig – for vi ved godt, at god kvalitet ikke er gjort med gode normeringer. Gode normeringer er en forudsætning, men høj faglighed og god ledelse er også afgørende.

Det er rigtigt at en genopretning koster flere milliarder. Men det skal der være råd til, og det har vi råd til. En genopretning kræver også, at der er nok pædagoger i fremtiden. Derfor arbejder vi på højtryk for, at pædagoguddannelsen bliver bedre, og at kommunerne forstår at tiltrække og fastholde pædagogerne. Hvilket jo ender tilbage ved et godt arbejdsmiljø, hvor man rent faktisk har tid til at løse sine opgaver.

Ses vi den 2. juni?

Vi skal fastholde presset for et #GodtBørneliv. Det er helt afgørende, at vi ikke taber pusten i valgkampens slutspurt. Derfor vil jeg også på det kraftigste appellere til, at du og dine kolleger bakker op om forældredemonstrationen den 2. juni. Det gjorde en afgørende forskel, da forældre og bedsteforældre i titusindvis samledes på gader og stræder over hele landet den 6. april i en fælles kamp for bedre velfærd til børnene. Denne gang går vi talstærkt med.

Håber vi ses.


Se alle Elisas indlæg på Formandens blog

Abonnér på Formandens blog