GF18: Børnefattigdom og vrede ledere


BUPL Storkøbenhavns GF18. 132 stemmeberettigede medlemmer. Velkomst, fællessang og fremlæggelse af beretninger, regnskab og budget. Alt velkendt. Men under debat om beretningerne trak især en lokal indgået forhåndsaftale ledermedlemmer på talerstolen.


Opdateret d. 10. oktober 2018

Af Charlotte Toft

I såvel beretningen fra BUPL Storkøbenhavns bestyrelse som i beretningen fra BUPL’s Hovedbestyrelse blev pædagogernes arbejdsvilkår, psykiske arbejdsmiljø, forårets overenskomstforhandlinger, pædagoguddannelsen, ligeløn, dagtilbudsreformen og skolereformen berørt. Derudover var børnefattigdom et emne, der optog på BUPL Storkøbenhavns Generalforsamling d. 4. oktober.

 

Børnefattigdom

Både formand Michael Egelund og HB-medlem Randi Tielbo tordnede mod børnefattigdom i deres mundtlige beretninger for henholdsvis BUPL Storkøbenhavn og BUPLs Hovedbestyrelse.

Børns trivsel er i al sin enkelthed det centrale i vores fagpolitiske arbejde, indledte formand Michael Egelund sin mundtlige beretning.

”Vi er i fagforeningen skabt til at kæmpe mod ulighed og få det bedste frem i børn og unge. Dét som vi står for – og som er vores værdigrundlag – er at sikre lige muligheder for vores børn. Nu har vi så et kontanthjælploft, og vi får flere og flere fattige børn. Fattigdom er den største faktor, når vi taler om ulighed og muligheden for at realisere os selv,” sagde Michael Egelund, formand i BUPL Storkøbenhavn.

Den seneste opgørelse om børn under fattigdomsgrænsen i Danmark peger på 65.000 børn.

”Tænk jer, at der hver dag er så mange børn, der skal kæmpe for at komme i rent tøj eller få en madpakke med i skole – og ikke kan tale med om ferie,” sagde Randi Tielbo.

 

Hvis mor og far ikke magter opgaven skal fællesskabet træde til

Både Michael Egelund og Randi Tielbos udsagn understregede formuleringen i BUPL Storkøbenhavns skriftlige beretning: Det er skammeligt, at politikere forvalter deres ansvar ved at hive tæppet væk under samfundets yngste og mest udsatte borgere. Børn og unge skal have lige muligheder uanset sociale og materielle forhold og hjælpes til at kunne bryde den negative, sociale arv ved at møde høj faglig kvalitet i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. De skal ikke vokse op i fattigdom eller fængsler, men opdrages af deres forældre, og hvis far og mor ikke magter opgaven, skal fællesskabet træde til. Det fællesskab skal vi gøre stærkere. Sammen.

 

Forårets OK- forhandlinger

Randi Tielbo fremhævede i hovedbestyrelsens beretning for 2016-18 desuden især kommunalvalg, skoleeftersyn og forårets OK-forhandlinger:

”Vi skulle kæmpe lige så meget med vores egne som med arbejdsgiverne om at kræve ligeløn. Flere ville fastholde procenttillæg, men vi er nødt til også en gang i mellem at pege på krone for krone, hvis vi bare tilnærmelsesvis skal nå i nærheden af en ligeløn.”

 

Vrede ledere i Ballerup følte sig ekskluderet

Netop kampen for bedre løn- og arbejdsvilkår – også lokalt – er dna’et i en fagforening, og netop det arbejde udløste en række intense indlæg under debatten om beretningen.

Anledningen i den mundtlige beretning var en kommentar fra Michael Egelund om, at område-og distriktsledelse ikke var noget man stræbte efter i BUPL Storkøbenhavn. Mange opdagede ikke, at de var vidner til en provokation, men en række ledere fra Ballerup gik på talerstolen med en indigneret kritik, da der blev inviteret til debat om beretningerne. Deres kritik gik bl.a. på manglende anerkendelse og at fagforeningen havde overtaget en styringsdagsorden, de ellers står som stærke kritikere af.

Distriktsleder i Ballerup Kommune Susanne Froberg lagde ud:

”Jeg er åbenbart det lag, der forhindrer at fremme børns trivsel. Vil I overhovedet organisere os?”

Og leder Jette Bugge Hansen supplerede:

”Jeg har været leder i 35 år på forskellige niveauer og har hver dag forsøgt at gøre en forskel som hold, men jeg føler mig ekskluderet af et fællesskab. Jeg vil fan’me ikke høre på, at jeg ikke gør det godt nok, fordi jeg er distriktsleder.”

”Jeg er godt klar over, at jeg stillede mig på øretævernes holdeplads, men jeg taler IKKE om, hvad distriktsledere og områdeledere leverer. Jeg taler om struktur. I Høje-Taastrup Kommune har vi områdeledelse. Har vi et blomstrende TR-liv der? Nej, det har vi ikke. For TR’er kan ikke repræsentere 10-12 institutioner. TR-laget er faktuelt udryddet, og det er den struktur, jeg opponerer mod. Vi må gøre noget, så over 70% af jer ikke næste gang siger, at I ikke har tid til basale opgaver. For det er en katastrofe, og en af måderne at få lyst på det, er ved et stærkt TR-arbejde,” sagde Michael Egelund i sit svar på kritikken.

 

Lokal forhånds- og arbejdstidsaftale blev forsvaret

Flere andre ledere var også på talerstolen, bl.a. leder i Ballerup Irene Videbæk Bentsen:

”Jeg er ked af den arbejdstidsaftale, der er lavet i Ballerup, for den er blevet til et styringsredskab. Jeg synes, at BUPL begynder at overtage styringsdagsordenen. Det lyder ikke godt i mine ører. Jeg synes, at det er en ommer.”

Arbejdstidsaftalen skaber rammer for fælles og individuel forberedelse og refleksion – herunder regler for medarbejderinddragelse. Den beskriver hvor meget tid pædagogen skal have til andet arbejde. Et forhold den enkelte leder hidtil har kunnet disponere over.

Den benhårde kritik af den indgåede forhånds- og arbejdstidsaftale i Ballerup Kommune fik Randi Tielbo på talerstolen. En forhånds- og arbejdstidsaftale der vel at mærke var svær at lande, fordi arbejdsgiveren i udgangspunktet kunne opsige aftalen og altså uden videre sætte folk ned i løn (konkret fjerne det lokale BAL-tillæg), fordi der ingen konfliktret er forbundet med lokallønsaftaler.

”Vi blev mødt af et krav om at nedsætte lønnen svarende til 1000 kr. pr. mdr. for basispædagoger. Vi rejste os fra bordet, da de sagde 6 mio. kr. Vi fik begrænset nedgangen fra 6 mio. kr. til 2,4 mio. kr. Vi fik fastholdt en forhåndsaftale, så lønforhandlinger foregår på Rådhuset og ikke alle andre steder. Og vi fik en arbejdstidsaftale, der sikrer at den enkelte medarbejder har ret til en drøftelse med ledelsen af, hvordan arbejdstiden skal fordeles mellem tid med børnene og tid til forberedelse og evaluering. Det er ikke sådan, at vi render ud og siger, at det her er den helt store sejr, men vi har levet op til det mandat, vi fik,” sagde Randi Tielbo.

 

Debatten i øvrigt

Den øvrige debat om beretningerne handlede bl.a. om et ønske fra pensionisterne om, at de gerne ville inddrages i de igangværende strukturændringer, hvilket de fik opbakning til. Om bekymringen for fritidsområdet, som bør tales op på linje med daginstitutionsområdet. Om specialpædagoger og pædagoger i skolen, som skal huskes. Om inklusion og at alt demokrati begynder med os selv. Om erobring af det faglige råderum. Og om styringskæder, konceptøvelser og top-down ledelse, der er med til at suge tiden fra gulvet.

 

Medlemsfremgang

Formand Michael Egelund nåede også at hæve pokalen fra sidste generalforsamling for at være den fagforening, der havde størst medlemstilgang.

“Kæmpe ros til os selv, og mest til jer fællestillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter for at arbejde stenhårdt. Vi har fået 382 nye medlemmer.”

 

Beretning vedtaget

BUPL Storkøbenhavns beretning blev vedtaget med 3 stemmer imod og 1 der undlod.

Du finder BUPL Storkøbenhavns beretning 2017/18 og Hovedbestyrelsens beretning 2016-2018 under punktet Generalforsamling.