Bedre rengøring må være en no-brainer


Altinget 5. marts 2021, af Elisa Rimpler.


Udgivet d. 5. marts 2021

Det står lysende klart, at bedre rengøring må og skal være topprioritet for kommunerne på den anden side af pandemien. Forebyggelse betaler sig.

Når støvet fra coronapandemien har lagt sig, er det vigtigt, vi stopper op og tager ved lære. Men allerede nu, mens stormen stadig hvirvler omkring os, tegner der sig klare konturer af erfaringer, vi er nødt til at tage med os videre.

Man behøver ikke synske evner for allerede nu at konkludere, at det store fokus på hygiejne og professionel rengøring er nødt til at være et af de områder, hvor vi ikke går tilbage til tiden før corona. Løbende og grundig rengøring har nemlig gjort en stor forskel. Ikke kun i forhold til corona, hvor smitten er banket i bund, men også influenzasæsonen, der aldrig kom. Det står i skærende kontrast til tiden før corona. Ligeledes har vi oplevet et stort fald af sygdomme, der skyldes ”almindelige” luftbårne infektionssygdomme.

Når vi forhåbentlig inden længe kan vinke farvel til mundbind og krammeforbud, vil det være fristende at vende tilbage til hverdagen, som den var før corona uden afstandskrav, mundbind og afspritning. Men vi må ikke skylle de gode tiltag ud med badevandet. Vi har set, hvordan den øgede rengøring og mere håndvask har mindsket sygemeldingerne blandt personalet markant. Her er altså en opskrift til bedre arbejdsmiljø og færre sygedage på de offentlige arbejdspladser.

Det gælder i særdeleshed på de arbejdspladser, hvor mange børn er samlet. Uanset hvor meget, pædagogerne og lærerne vasker hænder, så spredes bakterier og virus som svampe på en fugtig skovbund. Et studie fra MedHelp viser, at 54 procent af alle sygemeldinger i Danmark skyldes infektioner. Tallet i børne- og undervisningssektoren er formentlig endnu højere. Det tal vil kunne nedbringes betragteligt, hvis vi opprioriterer rengøringsindsatsen.

En pædagog har i gennemsnit omkring 14 sygedage om året. En stor del kan ikke undgås, da tæt kontakt med snottede og småsyge børn er en del af arbejdet. Men får vi hyppigere og mere grundig rengøring, kan det uden tvivl skære ned på antallet af sygedage. Det vil kunne mærkes.

Personalet vil ikke stå lige så meget alene i klasselokalet eller på stuen, når kollegaen er syg. Og lederen vil oftere slippe for at hente vikarer. Rent økonomisk vil det også kunne mærkes. Ifølge beregninger vil tre dages mindre sygefravær blandt pædagoger spare samfundet for 288,2 millioner kroner.

De penge vil være rigeligt til at fastholde og endda udbygge det nuværende forhøjede rengøringsniveau i daginstitutionerne og på skolerne. KL skønner ifølge en undersøgelse af merforbrug til rengøring under corona, at de i 2020 har brugt omkring 700 millioner kroner mere på rengøring sammenlignet med det normale niveau. Heraf udgør rengøring i dagtilbuddene omkring en tredjedel af regningen eller 233 millioner kroner.

Det ligner dermed en no-brainer for de offentlige arbejdsgivere. Og argumenterne vejer endnu tungere, når man indregner de afledte effekter af bedre og mere rengøring og hygiejne.

Færre infektioner i omløb betyder nemlig også færre syge børn og barns sygedage, ligesom sygedage hos forældrene, der bliver smittet af det, børnene ”slæber” med hjem, også vil falde. Arbejdsmiljøet- og arbejdsindsatsen vil altså også få et boost. En 3F-undersøgelse fra efteråret 2020 viser blandt andet, at omkring 90 procent af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at kvaliteten af rengøringen har stor eller meget stor betydning for deres trivsel og tryghed.

Allerbedst er rengøring udført af kompetente serviceassistenter, der ved, hvad de gør. I den forbindelse er uddannelse af rengøringspersonalet vigtigt, fordi øget uddannelse giver højere kvalitet i arbejdet, mindre nedslidning samt øget arbejdsglæde.

For det er ikke nok blot af fokusere på bedre håndhygiejne for at nedbringe smitte. For hvad nytter det, hvis man minuttet efter vand og sæbe-rutinen bliver smittet af det bakteriefyldte håndtag på døre til klasseværelset eller lågen til legepladsen, fordi der ikke var tid til at gøre det rent.

Lad os nu sørge for, at vi bruger de erfaringer, corona har tvunget os ud i, til noget positivt. Lad os have modet til at satse på forebyggelse. Det betaler sig og giver mening. For både børn, forældre, personale – og for samfundskassen.