Arbejdsmarkedspolitik og pension


Gentagne forringelser i vores velfærdssystem; forhøjet pensionsalder samt forringelser af både sygedagpenge, efterløn, fleksjob og førtidspension fjerner de midtsjællandske pædagogers motivation for at blive længere på arbejdsmarkedet. De seneste års reformer af blandt andet pensionsalderen bør derfor rulles tilbage, udtaler BUPL Midtsjællands formand.


Opdateret d. 13. september 2019

Velfærdsstaten er under pres – også i vores ni midtsjællandske kommuner. De seneste år har vi set gentagne forringelser af nogle af hjørnestenene i vores arbejdsmarkedsvelfærd. Dagpenge, sygedagpenge og efterlønsordningerne er blevet forringet, fleksjob- og førtidspensionsordningerne er blevet sværere at få bevilget, og pensionsalderen er blevet sat op.

Disse ordninger er sikkerhedsnet, der giver lønmodtagerne bedre motivation til at fortsætte lidt længere på arbejdsmarkedet, men hvis ordningerne forringes, falder folks motivation også til at fortsætte. For hvad sker der med én den dag, man har brug for støtte? Det efterlader mange mennesker i pressede situationer i en tid, hvor samfundet forventer og kræver, at vi arbejder mere og længere.

Det gælder også for pædagogerne i BUPL Midtsjælland – så hvor står de i alt det her? Skal vi kæmpe for at få indført en differentieret pensionsalder? Hvis ja, hvilke brancher skal det så omfatte, og hvad skal aldersgrænsen være? Skal pensionsalderen fortsætte med at stige i takt med, at levealderen stiger? Skal pædagogerne have endnu bedre muligheder for at kunne arbejde på nedsat tid i slutningen af deres karriere?

Det er svære spørgsmål at tage stilling til. Dels fordi de for mange kan ligge ude i en fjern fremtid, dels fordi der følger mange arbejdsmiljømæssige og etiske problemstillinger med, og dels fordi det er en økonomisk stor udfordring at give sig i kast med. Det er emner, som vi drøfter i fagforeningsbestyrelsen inden hovedbestyrelsen træffer beslutning om vores bud på en social- og arbejdsmarkedspolitik.

”Der er mange uafklarede spørgsmål, når det gælder de fremtidige arbejdsvilkår på et stadigt foranderligt, presset og aldrende arbejdsmarked, men det må ikke forhindre os i at tage fat i drøftelserne, for de er bydende nødvendige”, siger formand for BUPL Midtsjælland Bertha Langhoff Hansen.

 

Arbejdsmiljøet er vigtigt

Vi i BUPL Midtsjælland ønsker et solidarisk samfund med sunde og sikre arbejdspladser, lige muligheder for alle, økonomisk sikkerhed for de, der ikke kan arbejde, og fleksible tilbagetrækningsmuligheder, der passer til den enkelte. Dem der kan arbejde, skal arbejde – og det vil pædagogerne gerne.

Næsten halvdelen af de deltidsansatte pædagoger tilkendegiver, at de gerne vil arbejde mere – hvis vilkårene er i orden. For det er et krævende job at være pædagog – fysisk såvel som psykisk. Faktisk har Beskæftigelsesministeriet pædagogfaget som et af de job, der har det hårdeste psykiske arbejdsmiljø. Hvis pædagoger skal holde til at være længere tid på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at arbejdsgiverne kan tilbyde et ordentligt arbejdsmiljø og fleksible arbejdsvilkår.

”Der er brug for mere pædagogfagligt personale på arbejdsmarkedet, bl.a. til at tage sig af de 60.000 flere børn, der kommer de kommende år. Det gælder også i vores 9 midtsjællandske kommuner. Men det skal også være attraktivt at være der, for vi skal kunne holde til jobbet, også når vi nærmer os pensionsalderen. Alle har krav på at slutte sit arbejdsliv på en værdig måde”, mener Bertha Langhoff Hansen.

BUPL’s seneste Vilkårsundersøgelse 2019 på 0-5 års området viser blandt andet, at 80 procent af pædagogerne i de ni midtsjællandske kommuner oplever, at der ikke er tilstrækkeligt med personale på arbejdspladsen til de opgaver, der skal løftes. Ligeledes oplever 72 procent, at de ikke kan yde tilstrækkelig støtte til udsatte børn. Derudover går 77 procent af pædagogerne syge på arbejde. Det tilsammen er faktorer, der påvirker pædagogernes arbejdsmiljø negativt. Der er derfor behov for løsninger på disse problemstillinger nu.

 

Der skal være plads til forskellige løsninger

Men hvad skal pensionsalderen så være? ”Jeg mener ikke, at BUPL skal gøre sig til dommer over, hvilke brancher der har det hårdeste arbejde. Vi skal løfte i samlet flok i Fagbevægelsens Hovedorganisation og kræve, at Velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011 rulles tilbage, så pensionsalderen forbliver 65 år”, siger Bertha Langhoff Hansen. Derudover mener hun også, blandt andet med udgangspunkt i Rammeaftalen om seniorpolitik, at der skal arbejdes meget mere aktivt med redskaber som senioraftaler. ”Hvis vi skal behandle folk ens, må vi behandle dem forskelligt”, siger hun. Med det menes der, at vi er ikke ens, vi har hver vores udfordringer og er hvert vores sted i livet. Det fordrer forskellige løsninger, og det skal der være plads til. Vi skal sikre, at dem, der vitterligt er nedslidte, får nogle ekstra muligheder for at trække sig tilbage tidligere eller arbejde på mere lempelige vilkår, og så skal der være plads til, at dem, der kan og vil arbejde længere end til pensionsalderen, kan gøre det.

Sidst men ikke mindst skal der ekstra fokus på arbejdsmiljøet – det fysiske såvel som det psykiske. En opnormering af Arbejdstilsynet med 80 flere tilsynsførende de kommende år er en god start, men arbejdsgiverne skal også mere på banen og lytte meget mere til, hvad de ansatte beretter om udfordringer med stress, nedslidning, mobning og chikane.

Set med BUPL Midtsjællands øjne handler det også om minimumsnormeringer, som vi alle skal arbejde koncenteret med.