Anita og fagforeningen


Anita har været pædagog i 15 år, primært på daginstitutionsområdet og de seneste år som støttepædagog. Hun interesserer sig brændende for faget, og så har hun for første gang i sit arbejdsliv været til en generalforsamling i BUPL Nordsjælland.


Opdateret d. 24. oktober 2019

Af: Sus Skjold Klamer, Presse- og kommunikationskonsulent

”Hvor er jeg bare glad for, at jeg kom til generalforsamlingen. Jeg fik så meget med hjem, at jeg helt ærgrer mig over, at jeg ikke har deltaget noget tidligere.”

Anita har egentlig altid tænkt på ordet generalforsamling, som noget frygtelig tørt noget. Eller i hvert fald har det aldrig tidligere fået hende til at prioritere en hel aften ud af en travl hverdag. Og det er Anita nok ikke alene om. Men på samme tid har Anita ofte følt, at hun havde brug for sparring og indsigt i alt det, der ligger bagved. De rammer og vilkår, som hun og alle andre pædagoger mødes af og skal arbejde indenfor.

”Jeg har på tidligere arbejdspladser haft følelsen af, at lederen i højere grad var forvaltningens medarbejder end min leder. Men under vores debatter ved generalforsamlingen fik jeg nogle helt andre perspektiver på det. Vi diskuterede, hvordan det var muligt at arbejde med og for anerkendende pædagogisk ledelse tæt på, og det gav mig fornyet mod og håb til at blive i faget og kæmpe for fagligheden og vilkårene for at udøve fagligheden.”

Anita vender flere gange i vores samtale tilbage til debatterne og selv budgetfremlæggelsen for ros med på vejen. I virkeligheden er det nok hele arbejdet med og for pædagogerne i BUPL Nordsjælland, som samlet set har overrasket. Anita har egentlig aldrig været i tvivl om, at hun havde en god fagforening, men særligt det at deltage på generalforsamlingen i år gav lyst til deltagelse og engagement fremover:

”Det var SÅ spændende at høre om jeres arbejde for os medlemmer. Jeg blev i den grad bekræftet i, at jeg har en god fagforening. Jeg fik også en bekræftende oplevelse af faget og mit virke som pædagog. Det var som at få benzin på bilen og følelsen af et stærkt sammenhold. Gud, hvor er jeg glad for, at jeg kom. Jeg forstår ikke, at jeg ikke har været her før!”

Hvad fik du med hjem?

Oplevelsen af, hvor mange vi var. Et stort fællesskab, som jeg følte mig inddraget i. Jeg følte mig forkælet og spurgt – alt var tilrettelagt for mig med gode rammer til debat. Selvom jeg kom alene, blev jeg hurtigt involveret i diskussionerne. Og jeg fik god sparring og indsigt gennem debatterne og talerne, som også gav mig inspiration til at udforske og tale om min faglighed. Det gav mig mod og lyst til fortsat at være pædagog. Og så skal jeg ud og slå et slag for at få mine pædagogiske veninder og bekendtskaber til at være med.