Alle skal med i fællesskabet igen


Vi har ikke brug for detailstyrede politikerprojekter, men at der er tillid til, at vi som pædagoger lokalt kan afgøre, hvordan vi bedst styrker trivslen og får alle med i fællesskabet igen, skriver BUPL’s formand Elisa Rimpler i denne leder fra Børn&Unge nummer 5.


Udgivet d. 31. maj 2021

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når man endelig igen ser unge som gamle nyde forårssolen på caféer og spisesteder. Desværre mangler vi stadig at få alle børn og unge tilbage til fællesskaberne. Og det haster.

Som pædagoger ved vi, at måneders corona-lockdown har kostet på børn og unges trivsel. Isolation, manglende fysisk kontakt og fravær af fællesskaberne har haft store konsekvenser for mange børn og unge. Og selvom det er vigtigt ikke at sygeliggøre en naturlig reaktion på en unaturlig situation, så er det vigtigt, at vi gør det klart, at alting ikke med et trylleslag bliver bedre, fordi vi kommer tilbage til en mere normal hverdag.

Desværre har frygten for skolebørnenes faglige efterslæb hidtil langt overskygget opmærksomheden på deres trivsel. Det signal, politikerne sender til skoleledere, lærere, pædagoger og børnene, er, at det såkaldte faglige efterslæb kommer først. Der skal testes, eksamineres og fyldes på. Som pædagog tager man sig til hovedet. For selvom alle glæder sig, så kræver det rigtig meget af børn og unge igen at finde sig til rette i sociale sammenhænge.

Det ved vi som pædagoger. Men vi ved også, at god pædagogik kræver investeringer. Investeringer i den hverdagspædagogik, der understøtter fællesskabet. Investeringer i tid og i alt det, som ikke kan måles og vejes.

Om lidt skal Folketingets partier til forhandlings-bordet om endnu en hjælpepakke til børn og unge. Der er brug for fokus på det brede, almene trivselsarbejde. På hverdagen i klassen, fritidshjemmet, SFO’en og i klubberne. Vi har ikke brug for detailstyrede politikerprojekter, men at der er tillid til, at vi som pædagoger lokalt kan afgøre, hvordan vi bedst styrker trivslen og får alle med i fællesskabet igen.

Jeg håber, politikerne denne gang vil huske børn og unge, som har sat deres liv på pause, for at andre kunne beholde deres. Ikke kun ud fra, hvad de engang skal blive til, men fordi de ’er’.

Det skylder vi dem.

Læs bladet: Børn&Unge 5/2021