Aflysning af BUPL Nordsjællands arrangementer


Alle BUPL Nordsjællands arrangementer fra dags dato og frem til påske aflyses grundet smitterisiko ved coronavirus/COVID-19


Opdateret d. 11. marts 2020

Af: Sus Skjold Klamer, Presse- og kommunikationskonsulent

Kære alle medlemmer

Smitten fra coronavirus udvikler sig i øjeblikket fra time til time. Sundhedsmyndighederne forudser, at der kan komme kapacitetsudfordringer på sygehusene, som i særlig grad vil ramme de svageste i samfundet. Alles adfærd er derfor afgørende. Vi, der er ressourcestærke, kan bidrage til at inddæmme og afbøde konsekvenserne af smitten, så vi undgår et unødigt stort pres på sundhedsvæsenet.

For at understøtte intentionen fra myndighederne, har vi besluttet at anlægge et stærkt forsigtighedsprincip – indtil videre frem til påske.

 

Arrangementer aflyses

Dette betyder, at alle BUPL Nordsjælland-arrangementer fra dags dato frem til påske 2020 aflyses. Vi vil løbende tage stilling til, om denne periode er dækkende eller eventuelt skal udvides, idet vi vil følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger som udviklingen sker.

I vil kunne holde jer orienteret omkring status for arrangementer direkte på siden for arrangementet på vores hjemmeside: BUPL Nordsjællands arrangementer

Vi henviser i øvrigt til forbundets side for spørgsmål og svar ang. Coronavisus / COVID-19. Her finder du også de relevante links til information på myndighedernes hjemmeside: Corona-virus: alle gode råd samlet et sted

 


Juridisk bistand

Ud fra det besluttede forsigtighedsprincip vil medlemmer med behov for juridisk bistand tilbydes telefonsamtaler eller samtaler via Skype og Facetime og/eller skriftlig kommunikation i stedet for fremmøde. Det vil sige, at vi indtil påske ikke som udgangspunkt ikke tilbyder at modtage medlemmer fysisk her på kontoret i Hillerød.