Årsmøde om ledelse, korpsånd og hundelorte


Uddeleger ansvar, vis tillid, skab fælles værdier og husk, at missionen altid går forud for personen. På lederårsmøde 2018 delte professor Vincent Hendricks sine erfaringer som chef med et rekordstort publikum.


Opdateret d. 06. oktober 2018

Af Annette Haugaard

”Er jeg selv styret af nogen? Overhovedet ikke,” lyder det indledningsvist og provokerende fra professor Vincent Hendricks i hans oplæg om styring og ledelse på BUPL Storkøbenhavn og BUPL Nordsjællands lederårsmøde den 7. september.

Men bag det bombastiske udsagn, den 193 centimeter lange krop og dybe, speedsnakkende stemme gemmer sig en ydmyghed over for jobbet som leder, der vækker eftertanke hos årsmødets 160 deltagere. For Vincent Hendricks står i spidsen for Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet og helt i tråd med dagens morgensang om, at ”Folk er to-tre meter høje, så de må bøje sig, ned til dig”, har han høstet vigtige erfaringer om ledelse, som andre kan bruge.

”Selvfølgelig er både jeg og I styret udefra af krav fra arbejdsgivere, bevillingsgivere og forordninger om, hvad man må og skal. Andre sætter rammen og kontrollerer, men I skal udføre opgaven, og som leder må man ind imellem gå på kompromis og sluge nogle kameler. Men man behøver altså ikke æde dem alle sammen.”

Kun en aktør i andres ligning
Vincent Hendricks er professor i filosofi og havde ingen ledelseserfaring, da Carlsbergfondet i 2015 bevilgede ham 14,4 millioner kroner. Formålet var at oprette et center, der studerer, hvad der sker, når alt fra finansmarkeder, boligmarkeder, sociale medier og offentlige meninger overopheder og danner bristefærdige bobler.

Idéen til centret var hans egen, han skulle også selv styre det, og allerede ved jobsamtalen lærte han den første lektie i godt lederskab.

”Jeg blev spurgt, hvem der overtager min post, hvis jeg får en tagsten i hovedet og dør. Det var en klar besked om, at du som leder blot er aktør i andres ligning. Projektet og missionen er altid vigtigere end personen, som leder, og kan man ikke leve med det, er man ganske enkelt ikke egnet til opgaven.”

Mere dannelse end Kardashian
Stærke værdier og det Vincent Hendricks kalder en kollektiv missionsforståelse er derfor den allervigtigste ledelsesopgave.

”Man skal til enhver tid kunne besvare, hvad der egentlig er vigtigt. Jeres helt store opgave er at socialisere og påvirke dem, der i fremtiden skal overtage både Folketinget, Lolland og kassen i Netto.”

Han mener, at der mere end nogensinde er brug for den dannelse, der begynder i vuggestuer, børnehaver og skoler.

”Mængden af informationer i verden fordobles hver eneste dag, men samtidig halveres visdommen. Kim Kardashian diskuterer fængselsstraffe i Det Hvide Hus, og Linse og Gustav har en halv million følgere, det er jo helt ding dong. (…) Vi skal nedsænke helt andre rollemodeller og værdisæt i den kommende generation.”

Skab både loyalitet og modstand
Det høster genkendende nik og grin, da Vincent Hendricks fortæller, at han ind imellem ikke har lyst til at være leder.

”Det frustrerer mig, at jeg søger penge til spændende projekter, mens andre udfører dem. Som leder kommer man længere og længere væk fra materien og må træde i baggrunden, selvom det kan være svært, når man selv synes, man er super dygtig.”

En anden vigtig ledelsesopgave er derfor at have kompetente medarbejdere og uddelegere med tillid og reelt ansvar. Selv ansatte Vincent Hendricks en flok nørder og gav administrationschefen fuld råderet over pengene.

”Så er mindst én anden ligeså magtfuld som mig. Det er vigtigt, at nogen både er loyal over for lederen, men også kan sige dig stik imod. Du skal have mod til at ansætte folk, som er klogere end dig selv, for medarbejdere ved formodentlig mere om kerneydelsen, og de skal huske at fortælle lederen, hvad den består i. Vi skal til gengæld gøre dem ansvarlige for deres opgaver og måske tage dem med til de fine møder, for det er sgu medarbejderne, som for alvor kan svare på spørgsmål om praksis.”

Korpsånd, konkurrence og hundelorte
Ens jakker med fælles logo til alle nye medarbejdere på Center for Information og Boblestudier er symbolet på Vincent Hendricks’ tredje ledelsespointe. Skab korpsånd. På en god arbejdsplads går man ikke solo, og han understreger pointen med en kringlet filosofisk fortælling om at samle hundelort op.

”Folk uden hund samler sjældent efterladenskaber op fra fortovet, men hvorfor gør hundeejere? De kunne jo ligeså godt lade lorten ligge, især når alle andre hundeejere samler op. Hvis man omvendt forestillede sig, at alle andre lod være, ville det også være skørt selv at samle op, for så forslår det jo absolut ingenting. Med andre ord hvis alle nyttemaksimerer for sig selv, bliver det værre for fællesskabet. Alle vil gerne undgå ekskrementer på gaden, så det bedste er, at alle samler op ud fra et fælles værdisæt.”

Da latteren i salen har lagt sig, knytter Vincent Hendricks historien om hundelorte til jobbet som pædagogisk leder.

”I jeres regi vil den kollektive præstation altid være bedre end den individuelle. I skal sørge for, at der ikke opstår konkurrence om jeres gunst, og hvem der kan lave de mest interessante aktiviteter for børnene. I får det bedste resultat, hvis ALLE samarbejder, både internt og eksternt, for I skal også sørge for ikke at konkurrere med andre institutioner. Jeres ledelse bliver konsolideret af at samarbejde, så kommunalbestyrelsen ikke kan spille jer ud mod hinanden.”

Mindet om fællesskabet
Blandt de lyttende ledere på årsmødet vækker Vincent Hendricks’ oplæg begejstring. Blandt andet hos Charlotte Grothe Borgstrøm, som leder en integreret institution i Høje Taastrup Kommune.

”Det er super relevant at blive forstyrret i sin tankegang. Jeg bider særligt mærke i pointerne om, at missionen er større end personen, og at fælles værdier har stor betydning. Som leder er du en lille brik i et større fællesskab, der til gengæld er vigtig, fordi vi er med til at skabe livsduelige borgere. Vi kan let glemme, at fællesskabets værdier ikke kommer af sig selv, men skal skabes og holdes ved lige.”

Det fik Charlotte Grothe Borgstrøm selv øjnene op for, da hun sidste år blev Leder-TR og i foråret oplevede OK-forhandlinger. Derfor er hun på lederårsmøde for første gang.

”Jeg føler mig genkendt i mange af de emner, der bliver talt om og får inspiration til ikke kun at lede ud fra tal og økonomi, men også blødere pejlemærker som tillid, værdien af teamsamarbejde og at kollektive ressourcer ofte er bedre end individuelle.”