Årsmøde om ledelse, korpsånd og hundelorte


Uddeleger ansvar, vis tillid, skab fælles værdier og husk, at missionen altid går forud for personen. På lederårsmøde 2018 delte professor Vincent Hendricks sine erfaringer som chef med et rekordstort publikum.


Opdateret d. 03. oktober 2018

Af: Annette Haugaard

”Er jeg selv styret af nogen? Overhovedet ikke,” lyder det indledningsvist og provokerende omnipotent fra professor Vincent Hendricks i hans oplæg om styring og ledelse på BUPL Storkøbenhavn og BUPL Nordsjællands lederårsmøde den 7. september.

 

Men bag det bombastiske udsagn, den 193 centimeter lange krop og dybe, speedsnakkende stemme gemmer sig en ydmyghed over for jobbet som leder, der vækker eftertanke hos årsmødets 160 deltagere. For Vincent Hendricks står i spidsen for Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet og helt i tråd med dagens morgensang om, at ”Folk er to-tre meter høje, så de må bøje sig, ned til dig”, har han høstet vigtige erfaringer om ledelse, som andre kan bruge.

”Selvfølgelig er både jeg og I styret udefra af krav fra arbejdsgivere, bevillingsgivere og forordninger om, hvad man må og skal. Andre sætter rammen og kontrollerer, men I skal udføre opgaven, og som leder må man ind imellem gå på kompromis og sluge nogle kameler. Men man behøver altså ikke æde dem alle sammen.”

Kun en aktør i andres ligning

Vincent Hendricks er professor i filosofi og havde ingen ledelseserfaring, da Carlsbergfondet i 2015 bevilgede ham 14,4 millioner kroner. Formålet var at oprette et center, der studerer, hvad der sker, når alt fra finansmarkeder, boligmarkeder, sociale medier og offentlige meninger over¬opheder og danner bristefærdige bobler.

Idéen til centret var hans egen, han skulle også selv styre det, og allerede ved jobsamtalen lærte han den første lektie i godt leder¬skab.

”Jeg blev spurgt, hvem der overtager min post, hvis jeg får en tagsten i hovedet og dør. Det var en klar besked om, at du som leder blot er aktør i andres ligning. Projektet og missionen er altid vigtigere end personen, som leder, og kan man ikke leve med det, er man ganske enkelt ikke egnet til opgaven.”

Mere dannelse end Kardashian

Stærke værdier og det Vincent Hendricks kalder en kollektiv missions¬forståelse er derfor den allervigtigste ledelsesopgave.

”Man skal til enhver tid kunne besvare, hvad der egentlig er vigtigt. Jeres helt store opgave er at socialisere og påvirke dem, der i fremtiden skal overtage både Folketinget, Lolland og kassen i Netto.”

Han mener, at der mere en nogensinde er brug for den dannelse, der begynder i vuggestuer, børnehaver og skoler.

”Mængden af informationer i verden fordobles hver eneste dag, men samtidig halveres visdommen. Kim Kardashian diskuterer fængselsstraffe i Det Hvide Hus, og Linse og Gustav har en halv million følgere, det er jo helt ding dong. De er dummere end en trykimprægneret havelåge! Vi skal nedsænke helt andre rollemodeller og værdisæt i den kommende generation.”

Skab både loyalitet og modstand

Det høster genkendende nik og grin, da Vincent Hendricks fortæller, at han ind imellem ikke har lyst til at være leder.

”Det frustrerer mig, at jeg søger penge til spændende projekter, mens andre udfører dem. Som leder kommer man længere og længere væk fra materien og må træde i baggrunden, selvom det kan være svært, når man selv synes, man er super dygtig.”

En anden vigtig ledelsesopgave er derfor at have kompetente med¬arbejdere og uddelegere med tillid og reelt ansvar. Selv ansatte Vincent Hendricks en flok nørder og gav administrationschefen fuld råderet over pengene.

”Så er mindst én anden ligeså magtfuld som mig. Det er vigtigt, at nogen både er loyal over for lederen, men også kan sige dig stik imod. Du skal have mod til at ansætte folk, som er klogere end dig selv, for med¬arbejdere ved formodentlig mere om kerneydelsen, og de skal huske at fortælle lederen, hvad den består i. Vi skal til gengæld gøre dem ansvarlige for deres opgaver og måske tage dem med til de fine møder, for det er sgu medarbejderne, som for alvor kan svare på spørgsmål om praksis.”

Korpsånd, konkurrence og hundelorte

Ens jakker med fælles logo til alle nye med¬arbejdere på Center for Information og Boblestudier er symbolet på Vincent Hendricks’ tredje ledelsespointe. Skab korpsånd. På en god arbejdsplads går man ikke solo, og han understreger pointen med en kringlet filosofisk fortælling om at samle hundelort op.

”Folk uden hund samler sjældent efterladenskaber op fra fortovet, men hvorfor gør hundeejere? De kunne jo ligeså godt lade lorten ligge, især når alle andre hundeejere samler op. Hvis man omvendt forestillede sig, at alle andre lod være, ville det også være skørt selv at samle op, for så forslår det jo absolut ingenting. Med andre ord hvis alle nytte¬maksimerer for sig selv, bliver det værre for fællesskabet. Alle vil gerne undgå ekskrementer på gaden, så det bedste er, at alle samler op ud fra et fælles værdisæt.”

Da latteren i salen har lagt sig, knytter Vincent Hendricks historien om hundelorte til jobbet som pædagogisk leder.

”I jeres regi vil den kollektive præstation altid være bedre end den individuelle. I skal sørge for, at der ikke opstår konkurrence om jeres gunst, og hvem der kan lave de mest interessante aktiviteter for børnene. I får det bedste resultat, hvis ALLE samarbejder, både internt og eksternt, for I skal også sørge for ikke at konkurrere med andre institutioner. Jeres ledelse bliver konsolideret af at samarbejde, så kommunalbestyrelsen ikke kan spille jer ud mod hinanden.”

 

Tillid er vigtigt

Blandt de lyttende ledere på årsmødet vækker Vincent Hendricks’ oplæg begejstring. Blandt andet hos Jeanette Jonassen, som er daglig leder af en integreret institution i Fredensborg Kommune.

”Jeg blev særligt mindet om, hvor vigtigt det er, som leder ikke at skulle kunne det hele. Personalet har hver især kompetencer inden for sprog, bevægelse, science m.m. Jeg har tillid til, at personalet kan løfte opgaven og stå for formidling og indhold af dagligdagen på fx et forældremøde. Når man fordeler ansvaret, skal jeg styre og kontrollere mindre, og kan koncentrere mig om at lede og skabe bedre balance i opgaverne.”

Jeanette Jonassen har også taget noter, så hun kan dele årsmødets pointer med sine lederkolleger derhjemme.

”Det er vigtigt med inspiration og at få genopfrisket viden. Det giver en god dialog i lederteamet.”