Åbent brev til politikerne: Pædagogernes faglighed er afgørende for succes med frikommuneforsøg


BUPL Sydjylland giver i et åbent brev til samtlige byrådspolitikere i Esbjerg input til frikommuneforsøget på skoleområdet. Pædagogernes faglighed skal i spil, så vi sammen kan skabe en helt ny skole med fokus på børnenes trivsel og udvikling.


Opdateret d. 04. februar 2021

Åbent brev til samtlige byrådspolitikere i Esbjerg Kommune sendt 19. januar 2021:

 

Kære byrådspolitiker

Esbjerg Kommune har som frikommune på skoleområdet en helt unik mulighed. Nu skal vi tænke ud af boksen, sætte børneperspektivet forrest og skabe et pejlemærke for fremtidens skole – og det skal vi gøre sammen. For at få det bedst mulige ud af frihedsforsøget spiller pædagoger og pædagogernes faglighed en væsentlig rolle. Derfor ser vi det som helt afgørende, at der sker en lokal involvering på de enkelte skoler, hvor pædagoger, lærere og ledelse i fællesskab skaber en ny og unik folkeskole.

Væk med skemaer og skoleklokker

Frikommuneforsøget kan løsne de tøjler, som begrænser det pædagogfaglige arbejde med børns trivsel, læring og udvikling i folkeskolen. Det kræver, at vi stikker fingeren i vejret og spørger os selv, om vi i dag har indrettet folkeskolen på den mest optimale måde: Skaber vi en god skoledag for børnene? Bliver de motiveret? Er skoleskemaet lavet, så børn og unge trives i skolens fællesskaber?

Svaret er desværre alt for ofte et ”nej”. For eksempel er den varierede skoledag udfordret af skoleklokken, der dikterer skoleskemaet og derfor også indholdet. Den legende tilgang i skolen, der understøtter børns udvikling af fantasi, sprog, sociale kompetencer, selvværd og identitet, har svære vilkår. Frikommuneforsøget skal udfordre den nuværende tankegang. Børnene skal i højere grad motiveres og få lyst til at lære. Måske skal vi væk fra de klassiske 45 minutters undervisning og i stedet have flere projektorienterede forløb, der strækker sig over flere uger. Og så skal vi bevæge os mere. Op af stolen og væk fra katederet. Det, ved vi, øger børns sundhed og trivsel.

Trivsel er en forudsætning for læring

I dag mistrives for mange børn i skolen. En del af årsagen er et uforholdsmæssigt stort fokus på test og prøver. Det pres skal vi væk fra. Børn motiveres og får lyst til at lære, når de trives, anerkendes og oplever sig som en del af fællesskabet. Vi skal med andre ord have trivsel i fokus, for det er en forudsætning for læring.

I indskolingen skal der gives tid til, at pædagogerne kan arbejde med børnenes trivsel og mulighed for at skabe venskaber i klassen, i mellemtrinnet skal der arbejdes med trivsel og nye fællesskaber, og i udskolingen kan pædagogerne arbejde med identitetsdannelse og moralske spørgsmål i forhold til det at være menneske. Pædagogerne skal i langt højere grad kunne udfolde deres faglighed og tage hånd om de elever, der har brug for et pædagogisk rygstød til at klare matematikopgaven eller konflikten i frikvarteret.

Samarbejdet mellem pædagoger og lærere skal styrkes

Frihedsforsøget skal også give tid og rum til samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Flere studier fra blandt andet EVA viser, at pædagogfaglighed og lærerfaglighed komplementerer hinanden og løfter arbejdet med børnenes læring og trivsel i skolen. Helt konkret viser forskning, at ordninger med en lærer og en pædagog giver de største effekter på elevernes læsefærdigheder, ligesom behovet for specialundervisning reduceres. Elever, der har haft pædagoger i undervisningen, kommer i højere grad i gang med en ungdoms-uddannelse.

Samarbejdet mellem pædagoger og lærere i skolen bygger altså fundamentet stærkere under børnene, og derfor skal frihedsforsøget også bruges på at styrke det samarbejde. Det gælder også på ledelsesniveau, hvor de pædagogiske ledere for fritid og undervisning skal have tiden og rammerne til at mødes.

Der skal prioriteres ressourcer til fritidstilbud

SFO’er, fritids- og ungdomsklubber er også en del frikommuneforsøget – ligesom de er en del af børnenes hverdag. Her får børnene rammerne til at udvikle sig gennem leg, læring, relationer og børnefællesskaber. Det sker i et andet tempo end i skolen og med afsæt i en fritidspædagogisk tradition, der udvikler børnenes selv- og medbestemmelse. Vælger man med forsøget – som flere politikere og lærere har luftet tanker om – at skære ned på skoledagens længde, er det afgørende, at SFO’en og fritidsklubben samtidig tilføres flere ressourcer. Der skal være balance, hvis skoledagen bliver kortere, og antallet af åbningstimer i SFO’erne og fritidsklubberne som konsekvens stiger.

Under coronakrisen har vi desværre oplevet et større antal udmeldelser af fritidstilbud, ligesom nye børn ikke er blevet meldt ind. Det betyder, at mange børn må undvære nogle af de fællesskaber og den voksen-kontakt, som ellers kan styrke deres relationer, selvværd og udvikling. I forbindelse med frihedsforsøget kan vi overveje, om og hvordan vi kan gå helt nye veje for at inddrage alle børn i SFO’ernes og fritidsklubbernes fællesskab – især de børn, der har allermest brug for det. Kan de fx få lov at deltage i en periode uden forældrebetaling?

Lad os sammen skabe en bedre skole

Børn skal igennem deres opvækst og skoletid blive hele mennesker, hvor de udvikler evner og kompetencer til at begå sig i livet, træffe selvstændige beslutninger og blive en del af et fællesskab. De evner skabes blandt andet via det pædagogfaglige arbejde i skole og fritidstilbud. Derfor har de over 400 pædagoger, der er ansat på skole- og fritidsområdet i Esbjerg Kommune stor betydning, hvis frikommuneforsøget skal blive en succes og et foregangsbillede for alle folkeskoler i Danmark.

Vi står klar til at byde ind med vores faglighed og idéer, så vi sammen kan skabe en endnu bedre skole.

 

Med venlig hilsen

Bonnie Fjord
Fællestillidsrepræsentant

Michael Juul Thorup
Faglig sekretær