7 sydjyske kommuner får penge til sociale normeringer


Regeringen har afsat 760 mio. kr. til at ansætte pædagogisk personale til de yngste børn i udsatte positioner. Pengene er fordelt mellem landets kommuner, og syv sydjyske kommuner er i blandt.


Opdateret d. 05. februar 2020

De syv sydjyske kommuner der får del i pengene er: Esbjerg, Fredericia, Haderslev, Sønderborg, Varde, Vejle og Aabenraa.

Det er forskelligt, hvor mange penge de sydjyske kommuner får tildelt, hvor langt de er i ansættelsesprocessen, og hvordan de ønsker stillingerne besat. BUPL Sydjyllands lederbestyrelse har drøftet anvendelsen af midlerne, og opfordrer til, at pengene hurtigt bliver anvendt til at ansætte pædagoger, da de netop har de faglige kompetencer til at guide og støtte udsatte børn.

Lederbestyrelse håber, at du som leder med din faglige indsigt vil støtte op omkring vigtigheden af, at pengene bruges til at ansætte pædagoger.