1.maj hilsen fra formanden


I år blev endnu et år, hvor vi ikke kan samles. Men denne 1. maj bliver forhåbentlig også den, der bliver husket som den, hvor vi kunne se fremad. Det skriver formand i BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl blandt andet i sin 1. maj tale.


Opdateret d. 29. april 2021

Dette er endnu en 1. maj, som vi vil huske. Denne gang for en OK som sætter solidaritet i en krisetid på dagsorden. Solidariteten så vi hos minkavlerne, der for fællesskabets skyld gav afkald på deres levebrød og vi ser det hver dag, når frontpersonalet går på arbejde trods deres vilkår og under den ene smittebølge efter den anden. Det gør de for fællesskabet. Vi vil også huske denne 1. maj for endnu en, hvor vi ikke kan være sammen. Endnu en, hvor fælles aktiviteter er udskudt og aflyst både privat og på arbejdspladsen.

Solidariteten levede under OK21 på trods af krisen. Og nu er der et større pres end hidtil i kampen om ligeløn, solidarisk løn, kvindekamp, lighed for alle og for fællesskabets styrke. Tak til jer, der deltog i debatter og stillede op til møder, på arbejdspladsen og på de sociale medier. Tak til alle, der stemte og bakkede op om den danske model. Vi ved godt, det ikke er den bedste OK-aftale, vi har set – men den er dog bedre, end mange frygtede. På trods af aftalens udfald, stemte mange ja. Det gjorde I med en tiltro til, at pengene skal komme fra et andet sted for at løfte den største problemstilling. Nemlig ligelønnen – og ligeværdet.

Sygeplejerskerne stemte derimod NEJ til OK21. Det gjorde de både for at få mere i løn, men også for at få mere kraft på diskussionen om ligeløn – en diskussion, som især BUPL har ført de sidste mange år. Måske kan netop en konflikt, et fællesskab, der er stærkere en nogensinde, og et kommende kommunalvalg hjælpe på forståelsen for problemet med manglende ligeløn siden 1969. Måske er løsningen i alle lavtlønsgrupper på vej.  Flere partier vil nemlig diskutere tjenestemandsreformen fra 1969, der netop er skyld i det store lønefterslæb. BUPL har skilt lønefterslæbet og OK21, og nu er der endelig hul igennem til Christiansborg, så vi ikke længere skal kæmpe i 757 år for ligeløn.

Hold fast og hold ud
Et honninghjerte blev for nogle et symbol på anerkendelse, og for mange føles det desværre hult – især i en krisetid. Pædagoger og ledere står hver dag i front for børn og unges trivsel. Det gør de uden værnemidler trods smitterisiko og den usikkerhed, der følger med. Risiko for smitte har også været en væsentlig årsag til dårligt arbejdsmiljø. Mange har følt – og føler sig stadig – udsat og mange har følt, de ikke er blevet hørt, når de politiske beslutninger ikke er omsat til handling. Vi har i BUPL Fyn gjort alt, hvad vi kunne for at få indflydelse på jeres vilkår, adgang til tests og givet svar på så meget som overhovedet muligt. Hver dag har vi sendt bemærkninger og dilemmaer, som I har rejst, til KL og til ministre. Det ER en udfordring, at kommunerne ikke har haft frie hænder til at sætte ind, mens mange af jer har følt jer svigtet og overbebyrdet med nye og gamle opgaver – mange af dem har været umulige at løse på trods af jeres ufattelige opfindsomhed og vilje.

Vi alle kan vist se både positive og negative afkast, corona har bragt med sig det sidste halvandet år. Og nogle ting kan vi bruge fremadrettet. Vi skal holde fast i noget af det, vi lærer nu, og i den solidaritet, vi har set i coronakrisen. Vi skal holde fast i den viden, vi har fået, som kan være med til at forbedre arbejdsmiljø, velfærd for børn, unge og ældre. De bedre rammer med flere pædagoger under corona, mindre grupper i børnehaver, skoler og klubber og onlineløsninger, der har gavnet, når vi stadig ikke har kunne samles. Coronakrisen har også efterladt et stort genopretningsarbejde, som der skal tages hånd om. For med nedlukning af fritidslivet og den sociale kontakt, ser vi flere børn og unge i mistrivsel. Det er en stor pris, de har betalt i solidaritetens navn. Og det skal vi rette op på. Vi skal sikre, at vi med den viden, vi har fået, kan komme vores udsatte børn og unge til gode, nu hvor der åbnes mere op.

Denne 1. maj bliver forhåbentlig også den, der bliver husket som den, hvor vi kunne se fremad. Hvor vi kan se enden på en hverdag med coronaens restriktioner og se ind i resten af 2021, hvor vi skal forny og evaluere kvaliteten af dagtilbud, klubber, førskole og børn og unges muligheder for deltagelse i fællesskaber.

Lad os fortsat holde hovedet højt og stå sammen, mens vi går efter højeste fællesnævner. For pædagogernes og andre velfærdsmedarbejderes vilkår, og for dem vi er der for. Lad os tage hinanden under armen og stille os i ring om velfærden, kvaliteten og stille krav, om større anerkendelse for vores professioners nødvendighed. Lad os stå sammen i kampen for højere løn, retfærdighed og langt bedre arbejdsvilkår. Og lad os holde fast sammen.

Forhåbentlig vil vi den 1. maj næste år stå sammen i parker og på torve landet over og hylde den fremgang, der kom af et fælles pres på den uretfærdige løn, vi har haft gennem rigtig mange år.

God 1. maj.

Med venlig hilsen
Rikke Hunsdahl,
Formand i BUPL Fyn.