Barn bliver trøstet af voksen

Forebyggelse af overgreb på børn

For at forebygge overgreb på børn og forebygge uberettiget mistanke mod personalet om overgreb er det vigtigt at arbejde med politikker og værdisæt i institutionerne. Denne side kan give jer inspiration til at tage fat på arbejdet med en gennemsigtig praksis.

I Danmark oplever vi meget sjældent vold og overgreb på børn i daginstitutionerne, men vi oplever med mellemrum mistanke om overgreb i institutionen.

Det kan skabe megen utryghed blandt børn, forældre og ansatte, og en uberettiget mistanke om overgreb kan få uoprettelige følger for den ansatte, det går ud over.

Arbejd med værdier og politikker

De fleste institutioner har retningslinjer, som skal beskytte børnene mod seksuelle overgreb og personalet mod uberettigede pædofilianklager.

Det er BUPL’s holdning, at eventuelle retningslinjer ikke må være diskriminerende eller skabe unødig mistanke og ængstelse, ligesom det er vigtigt, at reglerne ikke begrænser pædagogernes faglighed og mulighed for nære relationer til børn og unge.

Derfor anbefaler BUPL på dette område at arbejde med politikker og værdisæt fremfor at indføre detaljerede retningslinjer.

Du har skærpet underretningspligt

  • Alle fagprofessionelle har et medansvar for, at børn og unge trives og udvikler sig optimalt. Som pædagog har du skærpet underretningspligt, dvs. en særlig pligt til at underrette de sociale myndigheder i tilfælde af svigt eller mistrivsel.

    Læs mere på Ankestyrelsens hjemmeside

Et trygt miljø for børn og forældre

I daginstitutionerne overlader forældrene trygt deres børn til professionelle voksne, som drager omsorg for børnenes trivsel, udvikling og læring ud fra en bredt favnende pædagogisk tilgang. 

Det betyder blandt andet, at social udvikling ligestilles med temaer som for eksempel kommunikation og sprog, natur, udeliv og science.

Barn bliver trøstet af voksen
I Danmark indgår berøring, knus og kram som en naturlig del i pædagogers hverdagspraksis

Børn har brug for nærhed og fysisk kontakt

I Danmark er der tradition for, at berøring, knus og kram indgår som en naturlig del i pædagogers hverdagspraksis.

Den fysiske kontakt er en udviklingsmæssig nødvendighed, ikke mindst for små børn. Det har betydning for hjernens udvikling, for udvikling af kropsbevidsthed, motorik, balance og rumlig orientering.

Men også for udviklingen af den sproglige, følelsesmæssige og sociale kompetence er det vigtigt for det lille barn at have rolige og tætte øjeblikke med en voksen.

Ved at blive berørt kan barnet sanse og fornemme sin krops grænser og opleve sin krops geografi. Det er en vigtig del af barnets udvikling at bruge hele kroppen og alle sanserne.

Risikoen for mistanke har skabt en defensiv kultur, hvor frygten kan hæmme det faglige, og hvor det ikke er det menneskelige og intuitive, der bestemmer, men nogle mere eller mindre restriktive retningslinjer.

Forsker Else-Marie Buch Leander, Børn & Unge 2015

Omsorg kan blive problematiseret

Men der er sket et markant kulturskifte i daginstitutionerne, hvor almindelige omsorgshandlinger som at tage et barn på skødet eller hjælpe et barn på toilettet kan blive problematiseret og seksualiseret.

Konsekvensen kan være, at pædagoger ikke længere arbejder ud fra, hvad der pædagogisk set er godt for børnene, men i stedet risikerer at se og vurdere deres egen praksis i relation til overgrebstematikken eller frygten for mistænkeliggørelse.

Dette skift i synet på det kropslige giver en række professionsfaglige og etiske problemstillinger og dilemmaer. Det afspejler sig blandt andet i pædagogers arbejde i forhold til børns seksualitet.

Børns seksualitet i den pædagogiske praksis

Som pædagog er det vigtigt at have et sprog for og viden om børns seksualitet. Det er nødvendigt i forhold til det generelle arbejde med barnets fysiske og psykiske udvikling og kan i særlige tilfælde have betydning for at kunne tyde tegn på mistrivsel eller overgreb.

Manglende viden om og et sprog for børns seksualitet kan give udfordringer i det kollegiale samarbejde i forhold til børns seksualitet. Forskellige grænser, holdninger og normer blandt personalet kan medføre, at børns seksualitet bliver tabubelagt.

Derfor er det vigtigt med åbenhed og dialog hele vejen gennem systemet: i personalegruppen, med forældrene og i forvaltningen. En professionel pædagogisk tilgang til emnet er vigtig.

En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet tegnede i 2017 et billede af, at de fleste daginstitutioner ikke arbejder fokuseret og målrettet med at fremme børns trivsel i forhold til seksualitet.

Læs kortlægningen og anbefalinger fra Sex & Samfund (2017) her 

 

Podcast om børns seksualitet

Billeder af afklædte børn og en pædagog, der holder et nøgent barn. Det kunne man tidligere finde i fagbladet Børn&Unge, men ikke længere. For udviklingen de seneste 50 år er gået mod mindre frisind og mere omtanke i pædagogers tilgang til børns seksualitet.

Lyt til Børn & Unges podcast: "Mellem frygt og frisind: Synet på børns seksualitet er forandret"

 

Særregler for det ene køn er ulovlige

De fleste institutioner har lavet retningslinjer, som skal beskytte børn og voksne.

Der findes retningslinjer om, at man ikke må være alene med børnene, at man ikke lukker døre i institutionen, eller regler for fysisk kontakt med børnene m.v. Specifikke regler, der kun gælder mandlige pædagoger, er ulovlige.

Ikke alene er særregler for det ene køn ulovlige, hertil kommer den mistro til mandlige pædagoger, som retningslinjerne ofte er med til at forstærke, og som kan være med til at holde mænd væk fra faget. Undersøgelser viser, at det har stor betydning for kvaliteten i dagtilbud at have begge køn ansat.

Retningslinjer kan undergrave tillid og begrænse pædagogerne

  • Retningslinjer, der er tænkt som en beskyttelse, kan ende med at undergrave både tilliden og omsorgen og at hæmme det kreative udviklings- og læringsmiljø.

  • Umiddelbart kan retningslinjerne give en tryghed, men de risikerer at medføre begrænsninger for pædagogernes praksis og børnenes udfoldelsesmuligheder.

  • Det vigtigt til stadighed at overveje de pædagogiske fordele og ulemper i at indføre  adfærdsmæssige regler i de pædagogiske miljøer.

Barn leger på skød af voksen
Der findes en række regler i institutionerne, som regulerer de voksnes fysiske kontakt med børnene - herunder f.eks. om børn må sidde på skødet af de voksne.

Tag udgangspunkt i barnets perspektiv

Børn har ret til et trygt udviklings- og læringsmiljø, hvilket kræver en høj grad af sensitivitet hos personalet. 

  • Udgangspunktet for det tætte samvær mellem børn og voksne er barnets behov – ikke den voksnes. Det vil sige barnets intentioner, udviklingsbehov og interesser.
  • Der er forskelle i de pædagogiske situationer, og der er aldersbetingede og individuelle forskelle på barnets behov.
  • En mor eller far kan godt give deres barn et smækkys på munden – det kan den professionelle ikke.
  • Personalet i institutionen er på arbejde og skal være passende klædt.
  • Institutionerne har børn med forskellig etnisk baggrund, forskellig kultur og forskellige normer og grænser, som de ansatte skal være bevidste om.

For selv om institutionsmiljøet på nogle punkter kan ligne hjemmet, er det ikke et privat miljø. Og det skal afspejles i udtryk og handlinger – både af hensyn til børnene og deres forældre og for ikke at risikere selv at blive genstand for en ubehagelig mistanke.

Barn leger med voksen på gulv
Udgangspunktet for det tætte samvær mellem børn og voksne er barnets behov - ikke den voksnes.

Gennemsigtighed er afgørende

Den bedste forebyggelse af overgreb mod børn er et fælles værdigrundlag, en nærværende ledelse og et kollegialt arbejdsklima, hvor man løbende prioriterer refleksion og dialog om egen og kollegernes praksis.

Det er med til at sikre en gennemsigtighed i det daglige arbejde, som bevirker, at eventuelle overgreb vil blive opdaget og stoppet.

I institutioner med gennemsigtighed vil hver enkelt medarbejder være opmærksom på både sin egen og sine kollegers praksis. Og hvis situationer eller adfærd vækker bekymring, vil det være legalt og naturligt at tage det op.

Leder og ansatte har alle ansvar for børns trivsel

  • Det er lederen, der har det overordnede ansvar for, at institutionen formulerer, evaluerer og begrunder sin pædagogiske praksis. 

    Men den enkelte medarbejder har også et ansvar – både for sin egen praksis, og for at fællesskabet fungerer efter de formulerede målsætninger og værdier.

Jeg er virkelig nervøs for stive og klodsede restriktioner, som amputerer den pædagogiske faglighed og skaber en latent paranoid atmosfære i landets daginstitutioner.

Professor Christian Graugaard, Børn & Unge 2017

Et etisk grundlag for praksis

BUPL’s Etiske Råd for pædagoger har formuleret et sæt grundværdier for det pædagogiske arbejde, som I kan tage udgangspunkt i.

Det er især værdier knyttet til begrebet omsorg – som empati, tryghed, tillid og ansvar for den anden.

Det er desuden værdier, der karakteriserer pædagogers professionelle integritet i form af høj faglighed, ansvarlighed, troværdighed og åbenhed.

Børn leger med voksen på gulv
Som pædagog må man erkende og prioritere de professionelle værdier fremfor sine egne samt i konkrete situationer agere ud fra fagligt etiske vurderinger fremfor personlige vurderinger.

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.