Karriererådgivning er en proces, der kan have flere trin i forhold til dine overvejelser og handlinger.

Vi tilpasser selvfølgelig rådgivningen sammen med dig. Rådgivningen foregår over telefon, Teams eller Mit BUPL. Samtalen er fortrolig, og vi kender kun din fortælling og situation fra dig.

Her kan du se en visuel model over processen i karriererådgivning. 

Karriererådgivning er et tilbud til dig

Har du sprog for dine kompetencer? Drømmer du om efteruddannelse? Savner du retning i din karriere? Er du opsagt?​​​​​​ Er dine pædagogiske kræfter ved at slippe op?

Karriererådgivning et tilbud til dig, der: 

  • vil have sat ord på, hvad du kan, og hvad du vil med din faglighed som pædagog, fx dine foretrukne pædagogiske tilgange.
  • vil planlægge eller drøfte muligheder for dit arbejdsliv og din faglige udvikling, fx efter- eller videreuddannelse inden for faglige interesser. 
  • er sagt op fra dit job og har brug for at drøfte din videre vej, uanset om du er afklaret med, at et arbejdsforhold stopper, eller om det er forbundet med savn og sorg.
  • oplever mistrivsel, stress eller faglige frustrationer i dit arbejde, så du overvejer, hvordan du bedst kommer videre i arbejdslivet.
  • ønsker afklaring på dine målsætninger som pædagog og handlemuligheder og prioriteringer i dit arbejdsliv.

Længere nede på siden her, kan du finde værktøjer til karriererådgivning, så du kan forberede dig inden. 

Book tid til karriererådgivning

Book tid online 

Når du er logget ind på Mit BUPL, trykker du på funktionen ”Book et møde”. Herefter vælger du ”Telefonmøde (fagforening)”, og under ”Karriererådgivning pædagoger” vælger du ”Book”, hvorefter du kan vælge en tid.

Book tid via mail eller telefon

Du kan også sende en mail på karriere@bupl.dk med dit telefonnummer, hvis du ønsker at blive ringet op. Eller du kan ringe på 35 46 56 18 eller 35 46 56 28. Indtal en besked med navn og telefonnummer, hvis du ikke kommer igennem. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Er du opsagt? Få mere viden om dine muligheder

Få mere viden om, hvordan du som opsagt kan få hjælp og støtte hos BUPL's a-kasse og BUPL's karriererådgivning. Tilmeld dig online informationsmøder herunder.

Online workshop med andre pædagoger

Karriererådgivningen udbyder løbende workshops med fokus på pædagogfaglige prioriteringer og handlemuligheder i arbejdslivet. 

Gennem små øvelser og oplæg skaber vi et trygt rum, hvor vi aktivt arbejder med udfordringer, ønsker og prioriteringer i arbejdslivet som pædagog. Vi lader os inspirere af hinandens fortællinger og perspektiver, sætter fokus på dine handlemuligheder og arbejder med, hvordan næste skridt i karrieren kan se ud.

Alle workshops foregår online. Se oversigt herunder.

BUPL’s karriererådgivere

Karriererådgiverne i BUPL er selv pædagoger med efteruddannelse og erfaring med rådgivning. Se herunder, hvem du kan møde i karriererådgivningen. 

  • Karen Skakke, pædagog og kandidat i pædagogisk psykologi  
  • Carina Gram Egeberg, pædagog og kandidat i pædagogisk sociologi 

Overvejer du at blive leder?

Hvis du som pædagog ønsker rådgivning om ledervejen, kan du kontakte karriererådgivning for ledere.

Kontakt karriererådgivning for ledere

Fandt du, hvad du søgte?

For at undgå spam, skal du godkende at du ikke er en robot.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.