Tilbud og rabatordninger - BUPL

Log ind

Tilbud og rabatordninger


BUPL's vigtigste opgave er at hjælpe dig godt igennem dit arbejdsliv, men vi har også tilbud til dit privatliv.


Du kan få kontante fordele ud af dit medlemskab hos BUPL


Er du medlem af både BUPL og BUPL-A og har været det i mindst 6 måneder, er du automatisk med i vores kollektive Lønsikring.

Lønsikringen supplerer dine dagpenge med op til 90 procent af din normale løn, dog højst 3.500 kroner, som du får oven i dine dagpenge.

Mister du dit arbejde og har optjent ret til dagpenge på max sats, er det enkelt at ansøge om Lønsikring. Det gør du, når du melder dig ledig hos os.
Læs mere om BUPL og BUPL-A’s kollektive Lønsikring, og hvordan du er dækket

Tjener du mere end 28.220 kroner om måneden, kan du også købe Lønsikring EKSTRA. Det er en frivillig, individuel lønforsikring, der supplerer den kollektive, obligatoriske ordning.

Lønsikring EKSTRA køber du gennem Lærerstandens Brandforsikring.
Læs mere om Lønsikring EKSTRA


BUPL er medejer af Lån & Spar, og vi har arbejdet sammen gennem mange år. Derfor kan du som medlem få ekstra gode vilkår i banken. Blandt andet høj rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.

Lån & Spars rådgivere kender medlemmer af BUPL godt
Du får en personlig rådgiver, som giver et samlet overblik over dine muligheder. Så kan I sammen finde de løsninger, der passer bedst til din private økonomi. Og det er helt op til dig, om I tager snakken over en kop kaffe i banken, over telefonen eller via nettet. Den gode behandling er den samme.

Det er let at skifte bank
Det er let at skifte til Lån & Spar, hvis du ikke allerede er kunde. Book et møde – det behøver ikke tage mere end én time. De ordner alt det praktiske for dig. Også kontakt og koordinering med din nuværende bank.
Book et møde – og hør mere om dine fordele i en ordentlig og bundsolid bank.

Medlemsfordele hos Lån & Spar
Fælleskaber betaler sig. Derfor kan du som medlem af BUPL få en række fordele og særligt gode vilkår:

Sådan får du 3% i rente på din lønkonto:

  • Du er medlem af BUPL og har afsluttet din uddannelse.
  • Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).
  • Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.
  • Der er 3% i rente på de første 50.000 kr. på lønkontoen. 0% på resten.
  • Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar

Kontakt Lån & Spar – og hør mere om 3% på lønkontoen og de øvrige fordele hos Lån & Spar.

Sådan får du Danmarks bedste studiekonto – med 3% i rente og billig kassekredit:

  • Du får 3% i rente på de første 20.000 kr. på lønkontoen. 0 % på resten.
  • Vælg en kassekredit med op til 50.000 kr. Du betaler kun 5% i rente.
  • Studieopsparing som giver 0,05% i rente på HELE opsparingen.
  • Gratis: Visa/Dankort og MasterCard med samme pinkode, valutaveksling, kontanthævninger i DK, netbank, mobilbank og hjælp til budgetlægning.

Du kan hurtigt og nemt søge Studiekontoen via vores app ”Zapp”, du får svar på din ansøgning inden for 24 timer i hverdagene.

Det med småt:
For at få Danmarks absolut bedste studiekonto, skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af BUPL. Du får 3% i rente på de første 20.000 kr. 0% på resten. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse.

Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (var.) 5,09%, ÅOP 5,09%. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 9. maj 2019.
Kontakt os – og hør mere om alle dine Lån & Spar-fordele som studerende i BUPL.

Sådan får du et af Danmarks billigste billån

  • Kontakt Lån & Spar og lad dem regne på, hvilke ekstra gode betingelser de kan give dig, fordi du er medlem af BUPL.
  • Lån til hele bilen eller til den del, du mangler, hvis du allerede har udbetalingen.
  • Vælg mellem fast eller variabel rente.
  • Hænger du på et dyrt billån, så Lån & Spar regne på, hvor meget du kan spare om måneden ved at flytte lånet.

Beregn selv dit billån her

Grønt billån
Som medlem kan du få et meget attraktivt Grønt billån hos Lån & Spar. Fordelene er mange ved at skifte til en Plug-in eller Elbil. Blandt andet en meget lav variabel rente på bare 1,95 %. Det er 1 % lavere end Lån & Spars nuværende billån.

Som medlem kan du også nøjes med 10 % i udbetaling på det grønne billån. En udbetaling, der er meget lavere end på andre billån, hvor du minimum skal lægge 20 %. Fordi det grønne billån er så attraktivt, er det et krav, at du samler hele din økonomi i Lån & Spar for at få det.
Se alle betingelser og beregn dit lån her 


Når du arbejder på BUPL's område har du mulighed for at tegne forsikringer i Lærerstandens Brandforsikring (LB).

På LB’s hjemmeside kan du beregne, hvad dine forsikringer vil koste i Lærerstandens Brandforsikring.
Gå til Lærerstandens Brandforsikring

Sammenligning af prisen
På Forsikringsguidens hjemmeside kan du lave dine egne beregninger og se, hvilken forsikring der passer dig bedst
Gå til forsikringsguiden.dk


Er du medlem af studieorganisationen PLS, kan du som pædagogstuderende få en god og billig studieforsikring hos Lærerstandens Brandforsikring (LB). Du får 50 % i rabat på indbo- og rejseforsikringen og 25 % rabat på ulykkesforsikringen.

Studieforsikringen indeholder:

  • Indboforsikring
  • Elektronikforsikring, som dækker bl.a. computer og telefon
  • Rejseforsikring, der dækker hele verden
  • Ulykkesforsikring

Som pædagogstuderende – og medlem af PLS – får du tre ekstra kontante fordele:

  • Bliver din cykel stjålet, er din selvrisiko 0 kr.
  • Din ulykkesforsikring dækker hele døgnet
  • Du får et års studierabat på din forsikring, når du er færdiguddannet

Studieforsikringens pris
Studieforsikringen koster samlet fra 5 kr. pr. dag – eller 1818 kr. pr. år.
Beregn den præcise pris på LB’s hjemmeside

Vilkårene for forsikringen
For at få de ekstra fordele skal du være medlem af PLS og købe studieforsikringen senest 1 år før du afslutter dit studie.

Læs mere om forsikringen på lb.dk/PLSekstra og meld dig ind i PLS og BUPL’s a-kasse, hvis du ikke allerede er medlem.

Du kan også ringe til LB og bestille forsikringen på tlf. 3348 5898.


Som medlem af BUPL kan du blive medlem af Forbrugsforeningen og få op til 9% rabat på mange af dine daglige indkøb. Det første års medlemskab er gratis.

Forbrugsforeningen giver medlemmerne mulighed for at købe ind og spare penge.

Hver gang foreningens kontokort benyttes i en af de ca. 4.600 forretninger, som foreningen samarbejder med, optjenes der bonus – typisk 9 %, men mange steder mere.

Butikker 
Blandt de forretninger, der modtager Forbrugsforeningens kontokort kan bl.a. nævnes

  • Bauhaus
  • Spies
  • Imerco
  • Computer City
  • FONA
  • VeroModa
  • Uno-X
  • Thiele
  • Synoptik
  • Skousen.dk
  • Jupiter Cykler

Find de butikker i nærheden af dig, hvor du kan få rabat

Fordele 
Fordele du kan få glæde af ved et medlemskab af Forbrugsforeningen kunne være alt fra rejser, bilsyn, tasker, benzin, fyringsolie, frisør, briller, tøj, sko og elektronik.

På mit-fbf.dk kan man se sit digitale kontoudtog, så man præcis kan følge med i, hvad der er købt og hvor meget bonus der er optjent. Bonus overføres til medlemmernes konto ultimo december.

Det koster 132 kr. om året for at være medlem af Forbrugsforeningen.

Kontingentfrihed det første år
Forbrugsforeningen har nu indført kontingentfrihed i de første 12 måneder for alle nye medlemmer. Det betyder, at nye medlemmer får det første års medlemskab helt gratis.

Meld dig ind i Forbrugsforeningen

OBS: Du skal bruge dit medlemsnummer i BUPL for at blive medlem af Forbrugsforeningen. Det får du ved henvendelse i BUPL’s medlemsafdeling.


BUPL støtter Arbejdermuseet i København, og derfor kan medlemmer af BUPL nu komme gratis ind på museet.

Foto: Arbejdermuseet

Foto: Arbejdermuseet

Du dokumenterer, at du er BUPL-medlem, ved at vise et nummer af Børn&Unge, hvor dit navn er påtrykt, eller et foto/screenshot af din indbetaling (fra netbank, kontoudtog el. lign.) ved indgangen, hvor du også skal sige, at du er medlem af BUPL.

Du har som medlem gratis adgang for dig selv, din ægtefælle/samlever og dine hjemmeboende børn.

Museet har åbent alle dage fra kl. 10-17. På grund af corona skal du bestille billet enten til formiddagen eller eftermiddagen. Det gør museerne lige nu for at have styr på tilstrømningen, så der ikke kommer for mange gæster på en gang.

Arbejdermuseet er et af de mest velbesøgte museer i København. Ikke uden grund, for det er et spændende museum. På Børnenes Arbejdermuseum kan de yngste museumsgæster – og andre interesserede – opleve og lege sig ind i arbejderbørnenes liv fra slutningen af 1800-tallet til 1980 med særligt fokus på 1930’erne:

  • Hvorfor havde alle børn ikke deres eget værelse i gamle dage?
  • Havde de slet ikke noget legetøj at lege med?
  • Blev man slået af læreren i skolen?
  • Og hvad gjorde børnene egentlig, når de gerne ville have det lidt sjovt?

Men der er mange andre spændende udstillinger og aktiviteter at gå på opdagelse i. Hvis man er en lidt ældre model, vil man blive ramt i sit nostalgiske hjerte, når man sendes en tur tilbage til 50’erne i museets faste udstilling. Man besøger for eksempel familien Hansens lejlighed, og går en tur i en gammel gade.

Sidst, men ikke mindst: Der serveres en vidunderlig kiksekage i kaffebaren.

Tjek det hele ud på Arbejdermuseets hjemmeside