Karriererådgivning


BUPL tilbyder gratis karriererådgivning til pædagoger, som er medlem af BUPL.


Opdateret d. 11. august 2020
Hvem kan få karriererådgivning i BUPL?

Hvis du er pædagog og medlem af BUPL, så er BUPL’s karriererådgivning et tilbud til dig, der:

  • vil have sat ord på, hvad du kan, og hvad du vil med din faglighed som pædagog
  • vil planlægge eller drøfte muligheder for dit arbejdsliv og din faglige udvikling
  • er sagt op fra dit job og har brug for at drøfte din videre vej
  • oplever mistrivsel i dit arbejde, så du overvejer, hvordan du bedst kommer videre i arbejdslivet
Hvad handler karriererådgivningen om?

I karriererådgivningen kender vi kun din fortælling og situation fra dig.

Karriererådgivningen er altid fokuseret mod dit arbejdsliv ift:

  • din arbejdsmæssige situation
  • din faglighed som pædagog – dine kompetencer og ressourcer
  • din karrierelæring forstået som dine kriterier og prioriteringer i arbejdslivet
  • dine handlemuligheder med henblik på at skabe sammenhæng mellem dine kompetencer og prioriteringer
Hvordan foregår karriererådgivningen?

Karriererådgivning er en proces, der kan have flere trin i forhold til overvejelser og handlinger.

Din proces kan i samarbejde med karriererådgivningen bestå af tre dele:

  1. en forberedelsesdel
  2. selve rådgivningssamtalen
  3. efterbehandlingen

Vi tilpasser selvfølgelig rådgivningen sammen med dig. Selve rådgivningssamtalen foregår over telefon, Skype eller Min side og er fortrolig. Der er afsat op til en time til en karriererådgivningssamtale.

Se her nogle af de emner, som karriererådgivningen kan bestå af:

Forberedelsesmateriale

For at hjælpe dine refleksioner i gang, kan du med fordel forberede dig med karriererådgivningens forberedelsesmateriale. Materialet kan også bruges, hvis du vil give dig selv et karriere- eller trivselstjek.
Læs og print: Karriererådgivningens forberedelsesmateriale (pdf)

Hvem sidder i BUPL’s karriererådgivning?

Karriererådgiverne i BUPL er selv pædagoger med efteruddannelse og erfaring med rådgivning. Derudover har de en stor indsigt i det pædagogiske arbejdsmarked.

Karriererådgiverne er:

Carina Gram Egeberg

Carina Gram Egeberg, pædagog og kandidat i pædagogisk sociologi.

Karen Skakke
Karen Skakke, pædagog og kandidat i pædagogisk psykologi

Hvordan kontakter jeg BUPL’s karriererådgivning?

Du kan sende os mail på karriere@bupl.dk med dit telefonnummer, hvis du ønsker at blive ringet op, eller du kan ringe til os. Indtal gerne en besked med navn og telefonnummer, hvis du ikke kommer igennem. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Skriv gerne til os på karriere@bupl.dk
Eller ring på: 35 46 56 18 eller 35 46 56 28.

Har du brug for konkret sparring på CV og ansøgning?

Som medlem af A-kassen, kan du altid indsende dit CV og din ansøgning til jobteamet. Via Min Post på hjemmesiden går du ind under Ledighed > Jobteam. Her vedhæfter du dit CV og ansøgning i en besked til jobteamet. Så vil du blive kontaktet og få feedback.

Jeg er leder – kan jeg få karriererådgivning?

Du kan som leder og medlem af BUPL altid få hjælp fra BUPL’s lederrådgivning.
Læs mere om BUPL’s karriererådgivning til ledere