Silkeborg: Tak for løntjek

Løntjeksbesøg på de fleste pædagogiske arbejdspladser i Silkeborg Kommune
Stort set alle pædagoger i dagtilbud og skoler i Silkeborg Kommune haft besøg af en lønkonsulent fra BUPL Østjylland samt fællestillidsrepræsentanten. Det skete i efteråret 2022 og foråret 2023. Vi fik hilst på og tjekket mange pædagoger/medlemmers løn.
Stor tak til alle, som deltog i løntjekket, til tillidsrepræsentanterne, som arrangerede besøgene, og til lederne, som tog godt imod repræsentanter for BUPL Østjylland.
Godt styr på, men også generelle udfordringer
Med løntjekket kan vi konstatere, at der generelt er godt styr på lønnen i Silkeborg Kommune. De fejl, som vi har fundet, følger vi og/eller tillidsrepræsentanten op på.
Udfordringer i lønsedlerne af mere generel karakter har BUPL Østjylland drøftet med Silkeborg Kommunes Løn-og Personaleafdeling samt dagtilbuds- og skoleforvaltningerne.
Vi har påpeget, at lønsedlerne generelt er svære at gennemskue og derfor foreslået forskellige forbedringer. Forvaltningen er ved at følge op på det. Vi følger med spænding, hvor langt de når.
Vi har også foreslået en procedureaftale for, hvordan vi indplacerer nyansatte pædagogers løn. Her er vi endnu ikke blevet enige med forvaltningen.
Du kan stadig få løntjek
Hvis du som pædagog i Silkeborg Kommune gik glip af BUPL Østjyllands løntjek i efteråret 2022/foråret 2023, kan du stadig få tjekket din løn.