Børn i Europa i dag – inspiration til dig og dine kolleger

Du og dine kolleger kan kvit og frit blive klogere på international pædagogik. “Børn i Europa i dag” er et fælles-europæisk samarbejde, der en gang om året udgiver et tidsskrift, som I fx kan drøfte på jeres næste personalemøde.
Et fælles-europæisk samarbejde med et vigtigt formål

Interesserer du dig for pædagogik i en international sammenhæng? Så læs mere om ”Børn i Europa i dag”. Det er et samarbejde mellem otte europæiske lande med en fælles mission: at fremme mangfoldigheden og de mange eksempler på best practice inden for den tidlige barndomsforskning blandt fagprofessionelle, politiske beslutningstagere og interesseorganisationer på tværs af Europa.

Læs om Børn i Europa i dag

Gratis tidsskrift

“BUPL støtter samarbejdet “Børn i Europa i dag”, da vi altid arbejder for at sikre trivsel og lige muligheder for alle børn uanset køn”, siger Anne Grethe Rosenberg, formand for BUPL Østjylland.

Vil I arbejde med emnet “Køn, ligestilling & mangfoldighed”, så har “Børn i Europa i dag” udgivet et tidsskrift om det højaktuelle emne – ganske gratis. I kan fx drøfte en eller flere artikler på jeres næste personalemøde.

Læs tidsskriftet “KØN” gratis her.

 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.