Løntjek-kampagne har fokus på det private område

I uge 46 og 47 gennemfører Fagbevægelsens Hovedorganisation en landsdækkende løntjek-kampagne, og den er BUPL Nordjylland selvfølgelig en del af.
Løntjek
Klar til løntjek på det private område?

Selvom man naturligvis altid kan bede om at få tjekket sin løn, har vi i år valgt at sætte fokus på de private institutioner, og det vil derfor være muligt, at få kigget på, om du får den korrekte løn set i forhold til din erfaring og ansættelseskontrakt.

I Nordjylland har vi 142 private institutioner, og selv om vi gerne ville, er det ikke muligt at komme ud at besøge alle, men der vil stadig være masser af muligheder for at få lavet et løntjek.

Hvad skal pædagoger og ledere gøre for at få lavet et løntjek?

Hvis I ønsker et besøg fra os, skal I tale sammen på arbejdspladsen om, hvor mange der ønsker at deltage i løntjek. I skal desuden have aftalt med jeres ledelse, at det er i orden at BUPL kommer på besøg.

Den bedste måde at kontakte os vedrørende et besøg, er via ”Mit BUPL” på hjemmesiden, men beskeden kan også sendes på e-mail til bupl-nordjylland@bupl.dk senest den 4. november 2022

I emnefeltet må I meget gerne skrive ”Løntjek 2022”

En anden mulighed er, at du kan sende din sidste lønseddel og dit ansættelsesbevis ind til os, og så vil vi kigge din lønseddel igennem, og give dig en tilbagemelding på, om du får den korrekte løn efter de aftaler, du er ansat under. Da vi håber, at vi får rigtig mange lønsedler ind, må du gerne sende ind så tidligt som muligt. Den bedste måde at indsende på, er via ”Mit BUPL” på hjemmesiden, men den kan også sendes på e-mail til bupl-nordjylland@bupl.dk

BUPL Nordjylland ringer til medlemmerne

Da vi gerne vil have så mange lønsedler og ansættelsesbeviser ind til tjek, ringer vi rundt til så mange medlemmer, vi kan nå den 9. november 2022 med en opfordring til at sende ind, og samtidig håber vi, at I vil hjælpe os med at sige det videre til jeres kolleger på arbejdspladsen.

Venlig hilsen

Kim Sandø Larsen

BUPL Nordjylland

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.