Nedskæringer i Holbæk i høring
Som mange andre kommuner har Holbæk genåbnet deres 2023 budget. Kommunerne er ikke fra regeringen blevet kompenseret for den høje inflation og dermed de prisstigninger, som også kommunerne er udsat for. Samtidig giver servicerammen ikke mulighed for de store udvidelser i budgetterne, og meget afhænger af, hvordan kommunerne via KL og regeringen får landet aftaler om den kommunale økonomi.
Byrådet i Holbæk Kommune skal den 22. marts tage stilling til nedskæringer for mindst 37 millioner kroner. Nedskæringerne skyldes både øgede udgifter til energi, inflation og merforbrug på en række områder. For pædagogerne er der en række alvorlige forslag, som - hvis de vedtages - vil betyde nedlæggelse af stillinger, dårligere normeringer i skoler og dagtilbud, lukning af klubber, mindre gadeplansarbejde, ændrede ledelsesforhold og en række andre forslag med indirekte virkning på vores område. Forslagene vil ramme direkte ned i det pædagogiske arbejde og få betydning for såvel medarbejderne som de børn, unge og familier, vi beskæftiger os med. Også de øvrige store velfærdsområder er omfattet af besparelsesforslag.
BUPL har udarbejdet et høringsforslag til Holbæk Kommune, som du kan læse her