Kandidatprofil: Johan Lorentzen 

ss
  • Navn: Johan Lorentzen 
  • Hvor arbejder du: Pædagog, Murergården, København
  • Hvad stiller du op til: bestyrelsen


Hvem er jeg, og hvorfor stiller jeg op?

Jeg stiller op til BUPL Hovedstadens bestyrelse, fordi jeg brænder for vores fagforening og for at styrke organiseringen på arbejdspladserne. Mine erfaringer som tillidsrepræsentant har vist mig, at et stærkt BUPL starter på arbejdspladserne. Når kolleger oplever, at deres stemme bliver hørt, og at vi står sammen om de udfordringer, vi møder, bliver fællesskabet stærkere.

Et stærkt BUPL starter på arbejdspladserne

Organisering er ikke en opgave, vi løser én gang for alle. Vi skal løbende være i dialog med medlemmerne, styrke fællesskaberne på arbejdspladserne og skabe gode muligheder for, at flere engagerer sig aktivt i BUPL.

For mig er tillidsrepræsentanterne helt centrale. De er tæt på medlemmerne, tager dialogen med ledelsen og er med til at sikre gode arbejdsforhold lokalt. Derfor skal TR’erne have en stærk stemme og reel indflydelse i BUPL.

Samtidig skal de have gode vilkår for at løfte opgaven. Det kræver tid, opbakning og adgang til den nødvendige viden og kompetenceudvikling, så de er godt klædt på til at repræsentere medlemmerne.

Jeg vil bidrage til en fagforening, der er tæt på medlemmerne, stærk i sin organisering og tydelig i sin interessevaretagelse. Derfor håber jeg på jeres opbakning til valget.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.