Kandidatprofil: Bjarne Rønne Kofoed
- Navn: Bjarne Rønne Kofoed
- Hvor arbejder du: BUPL Hovedstaden
Hvad stiller du op til: Kasserer i BUPL Hovedstaden
Hvem er jeg, og hvorfor stiller jeg op?
Jeg har en bred erfaring med det pædagogiske område. Jeg har arbejdet inden for både special- og fritidsområdet og har siden 2012 været leder på 0-6-årsområdet.
Mit fagpolitiske engagement går også mange år tilbage. Jeg har været medlem af bestyrelsen siden 2002 og sad fra 2016 til 2022 i BUPL’s Hovedbestyrelse.
Pengene skal ud og arbejde for medlemmerne
Som kasserer arbejder jeg for en gennemsigtig og ansvarlig økonomi, hvor medlemmernes løn- og arbejdsvilkår er i centrum. Der skal være en god balance mellem et højt serviceniveau og aktiviteter, som medlemmerne kan mærke værdien af. I sidste ende er det medlemmernes penge, og de skal opleve, at de får noget for deres kontingent. Vi skal ikke være en bank. Pengene skal ud og arbejde til gavn for medlemmerne.
De seneste fire år har jeg også haft politisk ansvar for privatområdet. Her har vi arbejdet målrettet på at få flere medlemmer og flere arbejdspladser dækket af overenskomst. Vi er nået langt, men arbejdet skal fortsætte.
For mig skal BUPL have fokus på vores profession og udviklingen af den. Men vi må aldrig glemme vores rødder som fagforening og vores grundlæggende opgave: at kæmpe for medlemmernes løn- og arbejdsvilkår.