Kandidatprofil: Annette Mai Larsen 

ws
  • Navn: Annette Mai Larsen 
  • Hvor arbejder du: Pædagog, Børnehuset Gemmet, København
  • Hvad stiller du op til: bestyrelsen


Hvem er jeg, og hvorfor stiller jeg op?

Jeg kan bidrage til bestyrelsens arbejde med min viden om det pædagogiske samarbejde på institutionerne. Som FTR er jeg dagligt i kontakt med medlemmer og tillidsrepræsentanter på de selvejende institutioner. Det giver mig indsigt i pædagogernes hverdag og i de udfordringer og muligheder, der fylder på arbejdspladserne.

Faglighed, løn og tid til forberedelse, tak!

Løn er en vigtig kamp, hvor vi over tid har skabt resultater, og den kamp skal vi fortsætte. Mere i løn, tak!

Men lige nu fylder noget andet mindst lige så meget: tiden til at udøve den pædagogiske faglighed. Forberedelsestid var et af de emner, der blev talt mest om på TR-møderne op til OK26 og kommunalvalget. Pædagoger skal have tid til at forberede, reflektere over og kvalificere det pædagogiske arbejde. Tid til forberedelse, tak!

BUPL er hele tiden i udvikling, og lige nu går det stærkt. Jeg ser det som en spændende opgave at være med til at sikre fagforeningens fremtid med fokus på pædagogisk faglighed og på at bringe medlemmernes viden og erfaringer ind i udviklingen.

Jeg arbejder for en stærk fagforening, der skaber resultater for medlemmerne. Derfor stiller jeg mig til rådighed for endnu en valgperiode.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.