Log ind

Spørgsmål og svar om din løn?


Find svar på ofte stillede spørgsmål om løn, bliv guidet igennem tallene på din lønseddel og få gode råd til lønsamtalen


Spørgsmål og svar om din løn?


Din løn reguleres automatisk 1-2 gange om året. Det er den gældende overenskomst, der fastsætter, hvornår stigningen sker. 

Når lønningerne reguleres udarbejdes en lønoversigt, der indeholder oplysninger om års- og månedsløn, pensionsbidrag, timelønninger, overarbejdsbetaling, diverse funktionstillæg, time- og dagpenge m.m.

Læs mere om generelle lønstigninger


Din løn bliver sat ind på din lønkonto og tidspunktet for lønudbetaling afhænger af, hvilken ansættelse du har.

Er du månedslønnet foregår lønudbetalingen som regel månedsvis bagud via en lønkonto i et pengeinstitut. Lønnen er normalt til disposition ved månedens udløb.

Er du reglementsansat foregår lønudbetalingen på samme måde, men månedsvis forud. Lønnen er til disposition ved forrige måneds udløb.

Er du timelønnet foregår lønudbetalingen også via en lønkonto i et pengeinstitut eller via en postgirokonto.

I forbindelse med lønudbetalingen får du en specificeret oversigt over den udbetalte løn, herunder en oversigt over indbetalt pensionsbidrag.

Se vejledning i, hvordan du tjekker din lønseddel


Hvis du har fået for lidt udbetalt i løn, har du krav på den løn din arbejdsgiver skylder dig, selvom du ikke har opdaget fejlen med det samme.

Du har også krav på din løn, selvom du har givet ufuldstændige oplysninger, da din arbejdsgiver skulle fastsætte din løn.

Bemærk, at kravet kan forældes 5 år efter forfaldsdagen, det vil sige efter dagen for den forkerte lønudbetaling.

Læs mere om udbetaling af løn


Hvis du bliver opmærksom på, at du har fået for meget i løn, skal du straks gøre din arbejdsgiver opmærksom på det.

Som udgangspunkt skal du betale det forkerte beløb tilbage – medmindre du ikke har været klar over, at du har fået for meget i løn.

Du skal ikke betale pengene tilbage, hvis du har handlet i god tro. Dette vurderes blandt andet ud fra:

  • Om beløbet, du har fået udbetalt, ligger tæt på eller er væsentligt større end din normale løn.
  • Om reglerne omkring din løn og ansættelse er klare og tydelige.
  • Om lønsedlen er overskuelig og enkel.

Læs mere om udbetaling af løn


Sørg for klarhed om din løn, før du tiltræder eller opsiger job

I nogle kommuner får du løn efter forhåndsaftaler indgået mellem kommunen og fagforeningen. Din løn er altså fastsat på forhånd, og du kan se i lønaftalerne, hvad du skal have i løn afhængig af, hvad du har af erfaring og efteruddannelse m.v.

I andre kommuner vil forhåndsaftaler om løn skulle suppleres med individuelle aftaler om løn. Her skal du altid sørge for, at der er indgået en aftale om din løn.

Du skal være opmærksom på, at det er et stærkere udgangspunkt for forhandlingen, hvis du ikke har givet din accept af en stilling før en lønforhandling.

BUPL anbefaler, at du først underskriver ansættelsesbrevet for stillingen, når alle aftaler er på plads.

I forhold til en ny stilling bør du overveje, om der i stillingen indgår opgaver, det vil være naturligt at honorere med tillæg. Du bør også overveje, om du har særlige kvalifikationer, der relaterer sig til jobbet, og som bør honoreres.

Tag kontakt til din lokale fagforening og forhør dig, om der er særlige aftaler for den konkrete stilling. Spørg også, om der er aftaler og politikker for tillæg hos den pågældende arbejdsgiver. For eksempel om der er aftaler for størrelsen af tillæg og hvilke personlige kvalifikationer, der kan udløse tillæg.

Er der tale om en nyoprettet stilling, er det særlig vigtigt, at du sikrer dig, at der er indgået aftale med BUPL om stillingens aflønning, før du accepterer og tiltræder stillingen.

Når du allerede er i et job, bør du gøre dig klart, om stillingen er så attraktiv, så du eventuel er villig til at gå ned i løn, hvis du får stillingen, eller om lønnen er det væsentligste.

Læs mere om løntrin, tillæg mv. i løntabellerne


Du har ret til afspadsering eller betaling i forholdet 1:1,5, hvis du har haft overarbejde.

Overarbejde defineres som arbejde udover det antal timer, en fuldtidsansat har pligt til at udføre indenfor en given normperiode. For en almindelig fuldtidsansat, der for eksempel arbejder på en institution med en normperiode på 4 uger, vil det  være overarbejde, når der er arbejdet flere timer end 37 timer om ugen x 4 = 148 timer. Det vil sige, at hvis du har arbejdet 4 timer mere end de 148 timer, får du 6 timer til afspadsering eller udbetaling.

Forbehold

Overarbejde godkendes kun, hvis din leder har pålagt dig det. For eksempel hvis din leder har bedt dig om at afholde forældremøde.

Er du deltidsansat kan du kun modtage overarbejdsbetaling, hvis du arbejder mere end den højeste arbejdstid for en fuldtidsansatte, som typisk er 37 timer om ugen. Hvis du som deltidsansat arbejder mere, end det timetal du er ansat til, er det merarbejde og udbetales 1:1 enten som betaling eller afspadsering.


Din fagforening kan altid hjælpe dig med at tjekke, om din lønseddel og løn er korrekt.

Det kan være svært at gennemskue tillæg, pension, feriepenge og de mange andre poster, der kan være på en lønseddel.

Kontakt din lokale fagforening, som altid står parat til at gennemgå din lønseddel for eventuelle fejl.

Kontakt din lokale fagforening


I udgangspunktet forhandles de lokale tillæg en gang om året.

Forhandlinger om lokale tillæg kan foregå på kommunalt niveau, på forvaltningsniveau eller i din institution. Det er meget forskelligt, hvordan de lokale forhandlinger organiseres i de enkelte kommuner. Din tillidsrepræsentant ved, hvornår der forhandles om lokale tillæg.

Læs mere om tillæg og hvordan din løn er sat sammen


Hvis du er på arbejde en helligdag, der normalt er en arbejdsdag, modtager du weekendtillæg.

Weekendtillæg gives for arbejde efter kl. 06. Tillægget ydes pr. påbegyndte halve time og indberettes til kommunen under betegnelsen “weekendtillæg”.

Læs bestemmelsen om weekendtillæg i arbejdstidsaftalens §14

Læs mere om tillæg og hvordan din løn er sat sammen

Her er en liste over helligdage, der altid falder på en hverdag:

  • Skærtorsdag, Langfredag og 2. påskedag
  • St. Sededag
  • Kr. Himmelfartsdag
  • 2. Pinsedag

Derudover betragtes følgende dage som helligdage, der udløser weekendtillæg, hvis du er på arbejde:

  • Grundlovsdag
  • Juledag
  • Nytårsaftensdag
Forbehold

Hvis kommunen giver ekstraordinær tjenestefrihed med løn til nogle medarbejdere på den enkelte institution 1. maj, Juleaftensdag, Nytårsaftensdag eller Grundlovsdag (efter kl. 12), får  medarbejdere på samme institution, der arbejder de nævnte dage eller tidspunkter, erstatningsfrihed af samme længde.


Vejledninger


Der kan have sneget sig fejl ind på din lønseddel. Det kan være forkert indplacering, pensionsprocent eller manglende funktionstillæg osv. Så der kan være penge i at gå tallene efter.

1. Stillingsbetegnelsen skal være korrekt
Det er vigtigt, at din stillingsbetegnelse er korrekt, og at din løn svarer til den overenskomst, du er ansat på. Pædagoger og støttepædagoger får trin 26 i grundløn, stedfortrædere trin 29 og souschefer og afdelingsledere trin 30. Er du leder, er din løn aftalt via en lokal forhåndsaftale eller ved en individuel forhandling.

2. Størrelsen af din løn
Her kan du se din samlede løn for den måned, lønsedlen dækker. Hvordan lønnen er sat sammen, fremgår af lønsedlens side 2. P’et til venstre for datoen angiver, at du får pension af din månedsløn, og de to ettaller til højre for beløbet fortæller dels, at der er tale om A-indkomst, dels at arbejdsmarkedsbidraget (AM) beregnes ud fra dette beløb. Tal og bogstaver er forklaret med småt nederst på lønsedlen.

3. Dine bidrag til fællesskabet
Hvor meget du skal betale i ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), arbejdsmarkedsbidrag og skat, har arbejdsgiveren som regel styr på. Men du skal sikre dig, at din skatteprocent er beregnet korrekt i forhold til din årsindtægt og dine fradrag. Det kan du få svar på hos Skat.

4. Så meget får du udbetalt
Under ’I alt’ fortæller kommunen, hvor meget du får i løn, og hvor meget du samlet skal betale i ATP, arbejdsmarkedsbidrag og skat. På linjen nedenunder kan du se, hvor mange penge der går ind på din konto.

5. Året indtil nu
Her kan du følge med i, hvor meget du har tjent i indeværende år, og hvor meget du har betalt i arbejdsmarkedsbidrag, skat og ATP.

6. Hold øje med pensionsprocenten
Du sparer en del af din løn op til pension. Arbejdsgiveren betaler det fulde bidrag, og du kan her se beløbet for den pågældende måned, og hvad det er blevet til siden nytår. Du skal især lægge mærke til procentsatsen, som skal svare til din overenskomst: Alle på pædagogoverenskomst får 13,98 procent i pension, ansatte på den forebyggende og dagbehandlende overenskomst 14,59 procent, pædagoger i særlige stillinger 15 procent og ledere 15,64 procent. Satserne ændrer sig efter, hvad der aftales under overenskomstforhandlingerne, så 1. juli 2016 steg pædagogoverenskomsten til 14,37 procent. 1. april 2017 steg de tre andre områder til henholdsvis 14,97, 15,4 og 16,02 procent.

Procentsatserne ser anderledes ud for pædagoger og ledere i private institutioner og på privatskoler. Du finder dem under private overenskomster på bupl.dk.

 

Vær særlig opmærksom ved jobskifte

Hvis du skifter job, kan du ikke automatisk gå ud fra, at din nye arbejdsgiver har oplysninger om, hvor længe du har været pædagog. Heller ikke, selvom du har skrevet det på dit CV eller har fortalt det til lederen under jobsamtalen. Er du indplaceret på et forkert løntrin, bliver det hurtigt til mange penge, som du får for lidt i løn. Så tjek, om lønnen afspejler din ansættelseskontrakt og din anciennitet.

 


1. Din erfaring bestemmer dit løntrin
Din erfaring som pædagog afgør, hvilket løntrin du skal være på. Derfor skal du være opmærksom på denne dato. Den skal i princippet være identisk med den dag, du begyndte i dit første job som uddannet pædagog, men hvis du på et tidspunkt har været ledig, bliver denne periode trukket fra, og din erfaring bliver beskrevet med en teknisk dato.

2. Vær opmærksom på timetallet
33,00/37,00 viser, at denne pædagog arbejder på nedsat tid, nemlig 33 timer om ugen. Det betyder, at hun har 143 løntimer om måneden, hvilket fremgår af feltet ‘Løntimer (månedsløn)’ lige over beskæftigelsesgraden. Selvom 60 procent af BUPL’s medlemmer arbejder på nedsat tid, er der høj risiko for, at der opstår fejl netop her, så tjek, om du får løn for det rigtige timetal.

3. Sådan er din løn sat sammen
Her kan du se, hvordan din løn er sat sammen. Du skal især være opmærksom på, om du får den rigtige grundløn. Nyuddannede pædagoger begynder som kommunalt ansatte på løntrin 26. Efter 6 år stiger du til trin 30 og efter yderligere 4 år til trin 35. Pædagogen bag denne lønseddel får desuden et løntrin for 12 års erfaring. Som det fremgår af kolonnen under ’Aftale’ er dette tillæg aftalt decentralt, altså af kommunen og den lokale BUPL-fagforening. G’et til venstre for første linje fortæller, at trin 26 er grundløn, mens K’erne nedenunder står for kvalifikationsløn. P’erne ude til højre markerer, at løndelene er pensionsgivende. Pædagoger i private institutioner og skoler med overenskomst har en anden lønsammensætning. Du finder de private overenskomster på bupl.dk. Hvis din arbejdsplads ikke har overenskomst, bestemmes din løn alene efter det, du har aftalt med din arbejdsgiver. Der sker altså ingen automatisk regulering af din løn.

4. Personlige tillæg
Denne pædagog får tillæg for sine personlige og faglige kvalifikationer og for at have taget en diplomuddannelse. I begge tilfælde er der tale om kvalifikationsløn (K), som bygger på en aftale mellem kommunen og BUPL-fagforeningen. Pædagogen får også to gange funktionsløn (F) for at være fællestillidsrepræsentant. Her er tale om individuelle aftaler. Nogle steder udløser det tillæg, hvis man kører skovbussen, er med i skole, er praktikvejleder eller arbejder i en specialbørnehave. Din tillidsrepræsentant og din fagforening kan fortælle, om der knytter sig et tillæg til dine opgaver og din institution. Det er heller ikke usædvanligt med et tillæg, hvis du har været leder eller souschef. Du skal have tillæg, hvis du arbejder i et tilbud, der er åbent i mindst 100 aftentimer om året, eller hvis du arbejder i weekenden eller har delt tjeneste, hvor du skal møde ind igen til fx et møde. Det udløser også et tillæg, hvis du får ændret din arbejdstid, uden at det er varslet med mindst fire døgn, såkaldt omlagt tjeneste. Sammenlign lønsedlen med din mødeplan for at se, om du får disse tillæg, som typisk vil fremgå af lønsedlens forside.

5. Timeløn
Denne pædagog arbejder 33 timer om ugen. Da hendes tillæg som fællestillidsrepræsentant ikke skal reduceres af den grund, er hendes timeløn 189,34 kr. ’Timeløn’ (overtid/normaltimer) viser, at den vil falde til 188,34 kroner, hvis hun går på fuld tid. De 197,11 kroner er timelønnen inklusiv en tredjedel af pensionen. Hvis pædagogen holder fri uden løn, bliver hun trukket for den del af pensionen, hun i princippet selv står for.

6. Ferie til gode
Her kan du følge med i, hvor meget ferie du har til gode. Det er ferie, du har optjent fra 1. maj til 30. april. Regnskabet viser, at pædagogen har 165 ferietimer til gode, nemlig fem uger á 33 timer, plus den sjette ferieuge, som også følger arbejdstiden. Lønsedlen er fra juli, så pædagogen har altså ikke holdt ferie siden 1. maj. Hvor meget ferie, du sparer op i ferieåret, vil du kunne se på den lønseddel, du får i slutningen af maj.

7. Linjen viser, at pædagogen med 143 timer om måneden har arbejdet 1.001 timer siden årets begyndelse.

Gem dine lønsedler i 5 år

Du skal som minimum gemme din lønseddel i 5 år. Lønsedlen er din eneste dokumentation, hvis der opstår problemer med fx at få udbetalt løn for overarbejde, feriepenge og pension, eller hvis du bliver opkrævet ekstra i skat.

Hvis du får for meget i løn

Det hænder, at pædagoger får mere i løn, end de har krav på. Det kan være fristende at lade som ingenting, men du har pligt til at kontakte din arbejdsgiver. Ellers kan du blive mødt af et krav om efterbetaling, hvis og når fejlen bliver opdaget. Det kommer dog an på en konkret vurdering af, om arbejdsgiverens kontrolsystemer burde have fanget fejlen.


Få gode råd til hvad du skal gøre før, under og efter din løn- og ansættelsessamtale

Inden samtalen
Gå din lønseddel igennem og få overblik over din aktuelle løn, så du kan vurdere dit lønkrav til den nye stilling. Læg for eksempel mærke til, hvad du får i løn, tillæg og pension.

Tag kontakt til din lokale fagforening om forhør dig om stillingen i forhold til for eksempel særlige aftaler og tillæg.

Overvej om den nye stilling indebærer tillæg eller særlige kvalifikationer, der bør honoreres. Dette kan din fagforening også hjælpe dig med at finde ud af.
Er der tale om en nyoprettet stilling, er det særligt vigtigt, at du sikrer dig, at der er indgået aftale med BUPL om stillingens aflønning, før du accepterer og tiltræder stillingen.

Ansættelsessamtalen
Drøft og noter aftaler om løn, øvrige vilkår, fremtidsperspektiver for kompetence- og lønudvikling.

Send dine noter til din kommende arbejdsgiver, så du er sikker på, at I er enige om, hvad I aftalte.

Efter samtalen
Kontakt din lokale fagforening eller tillidsrepræsentant, hvis du får tilbudt jobbet, så lønaftalen kan komme på plads.

Vær opmærksom på, at det er et stærkere udgangspunkt for lønforhandlingen, hvis du ikke har sagt ja til stillingen før forhandlingen begynder.

BUPL anbefaler, at du først underskriver ansættelsesbrevet for stillingen, når alle aftaler er på plads.