Spørgsmål/svar om pædagogers lønefterslæb


Få svar på dine spørgsmål om pædagogers lønefterslæb og om vejen til en retfærdig løn.


Opdateret d. 22. juni 2021

Pædagoger tjener mindst af alle kommunale faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse. Vi tjener i gennemsnit 6.000 kr. mindre om måneden end fx skolelærerne, selv om vi har samme uddannelsesniveau. Over et helt liv betyder det, at den enkelte pædagog har 3 millioner kroner mindre til rådighed – efter skat.


Der er ligeløn mellem kvinder og mænd inden for pædagogfaget. Men pædagoger (både mænd og kvinder) lider under, at vi tilbage i 1969 blev placeret nederst i det offentlige lønhierarki sammen med andre kvindedominerede faggrupper.

Vores placeringen i lønhierarkiet har ikke ændret sig, selv om kravene til vores uddannelsesniveau og til faget har udviklet sig voldsomt siden. Derfor taler vi om et lønefterslæb, og derfor har fokus på at sikre en mere retfærdig sammenhæng mellem løn og uddannelse.

Andre faggrupper taler om ligeløn ud fra en lavtlønsdagsorden og ønsker fx, at lønstigninger fremover skal opgøres i kroner og øre fremfor procenter, så lønforskellen mellem offentligt ansatte ikke øges. Det vil isoleret set ikke løse pædagogers (eller fx sygeplejerskers) lønefterslæb. Faktisk vil pædagoger med høj anciennitet tabe på det.


Pædagogernes lønefterslæb er historisk betinget og går tilbage til det lønhierarki blandt offentligt ansatte, som blev skabt, da Folketinget vedtog tjenestemandsreformen i 1969.

Her blev pædagoger placeret på et af de nederste løntrin (side om side med ufaglærte), sammen med andre kvindedominerede faggrupper, fordi vores job blev sammenlignet med husmorarbejde, og lønnen blev anset for at være et supplement til mandens.

Selv om det nu er over 50 år siden, og selv om pædagoger i dag har et væsentligt højere uddannelsesniveau end dengang, er vi stadig placeret nederst i lønhierarkiet, fordi det offentlige lønsystem ikke er blevet tilpasset udviklingen.


Det er der flere forklaringer på. Da politikerne vedtog tjenestemandsreformen og indplacerede pædagoger og andre faggrupper på forskellige løntrin, var det planen, at lønhierarkiet løbende skulle justeres. Fx hvis kravene til uddannelsesniveau ændrede sig. Der blev endda etableret et råd (stillingsvurderingsrådet), der skulle vurdere behovet for justeringer.

Det kom imidlertid aldrig til at ske. Måske fordi antallet af pædagoger, sygeplejersker og ansatte i andre velfærdsfag voksede markant, og derfor gjorde det dyrt at rykke dem op i lønhierarkiet.

Efter overenskomstforhandlingerne i 2008 besluttede man at nedsætte en lønkommission, der havde til opgave at kortlægge og sammenligne lønspredning og lønudvikling for udvalgte faggrupper i den offentlige sektor. Lønkommissionen afsluttede arbejdet i 2010.

En af konklusionerne var, at pædagoger og andre kvindedominerede faggrupper var lavere lønnet end faggrupper i traditionelle mandefag med samme uddannelsesniveau. Men der blev aldrig fulgt op på kommissionens konklusioner, der landede lige midt i finanskrisen.


BUPL har taget en række initiativer både på egen hånd og sammen med andre kvindedominerede faggrupper for at dokumentere den ulige løn og for at skabe intern opbakning i fagbevægelsen og hos politikerne til at gøre op med lønefterslæbet. Vi har bl.a.:

  • Investeret i og udbredt forskning (Astrid Elkjær og Institut for Menneskerettigheder) for at afdække pædagogers lønefterslæb.
  • Stiftet Ligelønsalliancen med andre kvindedominerede offentlige forbund for at synliggøre problemet med et forældet og kønsskævt lønhierarki.
  • Forhandlet os til ligelønspuljer ved både OK18 og OK21.
  • Afholdt ekstraordinær kongres (2019) for at sætte turbo på det politiske spor frem mod OK21.
  • Arbejdet aktivt for at få sat lønefterslæbet på dagsordenen både i vores eget forhandlingsfællesskab og i FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) – samt hos de politiske partier.
  • Ved OK21 var BUPL en af drivkræfterne bag forståelsespapiret, hvor de cirka 50 fagforbund i forhandlingsfællesskabet gav hinanden håndslag på, at vi skulle undersøge lønefterslæbet og muligheden for en politisk løsning.


Det nuværende overenskomstsystem for offentligt ansatte er ikke gearet til at løse en strukturel lønskævhed, som blev skabt af politikerne, da de vedtog tjenestemandsreformen i 1969. Der er simpelthen ikke er penge nok til at løse det ved overenskomstbordet.

Hvis pædagoger, sygeplejersker eller andre faggrupper skal have indhentet deres lønefterslæb, vil det kræve at andre offentligt ansatte går ned i løn eller afstår fra lønstigninger i mange år fremover. Og det er hverken rimeligt eller realistisk. Vores lønefterslæb er jo ikke udtryk for, at andre offentligt ansatte tjener for meget.

Ved de to seneste overenskomster (2018 og 2021) har BUPL kæmpet sig til en ligelønspulje. Men selv hvis vi fortsætter ad den vej, vil det tage over 700 år at udligne pædagogers lønefterslæb med det nuværende tempo.


Nej. Det skæve lønhierarki og pædagogernes lønefterslæb er skabt af politikerne. Og derfor er det også legitimt, at vi beder politikerne om at råde bod på skaden ved at tilføre de penge, der skal til for at rette op på det. Vi har bl.a. peget på trepartsforhandlinger som en løsning. Og det er jo en del af den danske model.


Vores krav står stærkere, når en samlet fagbevægelse står bag. Det betyder, at pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og jordemødre ikke længere er alene om at løfte den her dagsorden. De store mandsdominerede private forbund bakker også op om ønsket om at få undersøgt lønefterslæbet til bunds og få gjort op med dokumenterede uretfærdigheder i lønsystemet. Det kan politikerne ikke sidde overhørig.


Lønkomitéen skal undersøge og finde løsninger på et strukturelt lønproblem i den offentlige sektor, som berører flere faggrupper – ikke kun sygeplejerskerne.

Regeringens beslutning om at nedsætte en lønkomité er et resultatet af det samlede pres, der kommer fra fagbevægelsen, partier, aktionsgrupper og borgerforslag. At lønkomitéen nu også er en del af sygeplejerskernes mæglingsforslag er en ekstra gevinst, fordi det betyder, at de offentlige arbejdsgivere nu også anerkender, at der er et problem.


Vi står et helt sted i dag end i 2010. For det første er det en samlet fagbevægelse med FH i spidsen, der står bag kravet. For det andet er der flere partier på Christiansborg, som nu anerkender, at det nuværende lønhierarki fra 1969 er forældet, og som har indset, at det ikke kan løses inden for de økonomiske rammer af det nuværende overenskomstsystem.

Og for det tredje står vi på skuldrene af #meetoo-bølgen og en folkelig bevægelse, som ikke længere vil tolerere, at faggrupper, som har afgørende betydning for vores velfærd, holdes fast i et lønhierarki, der er baseret på et forældet kønsrollesyn. Det pres går ikke væk, før vi får en løsning.


Det er endnu ikke afgjort. Men FH har lagt op til, at den skal have deltagelse af både lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere i den offentlige sektor.


Regeringen har endnu ikke udformet et kommissorium, men har tilkendegivet, at det vil tage afsæt i FH’s forslag. Her lægges op til, at komitéen skal analysere udfordringer med lønstrukturerne i den offentlige sektor, herunder konsekvenserne af tjenestemandsreformen.

Komitéen skal tage afsæt i Lønkommissionens arbejde, og skal bl.a. have fokus på sammenhæng mellem løn, uddannelsesniveau, opgaver, ansvar og rekruttering. Arbejdet skal afsluttes senest med udgangen af maj 2022, hvor komitéen skal komme med konklusioner på analysen og anbefalinger til løsninger.


Det er vigtigt for os, at der er sat en slutdato på lønkomitéens arbejde, og at lønkomitéen ikke bare skal lave en analyse, men også komme med konkrete bud på løsninger. Det skal ske på et oplyst grundlag, men det er vigtigt for os, at vi ikke starter helt forfra, og at komitéen tager afsæt i Lønkommissionens arbejde og den øvrige dokumentation, der allerede findes.


Vi forventer, at analysen vil dokumentere, at der er et urimeligt misforhold mellem pædagogers løn og vores uddannelsesniveau og komme med konkrete anbefalinger til, hvordan det kan løses.


Det vil koste 4 milliarder kroner at hæve pædagogernes løn til samme niveau som fx lærernes. I dag tjener pædagoger i gennemsnit over 6.000 kroner mindre om måneden end en folkeskolelærer, selv om vi har samme uddannelsesniveau.


Danmark hylder ligestilling mellem kønnene. Hvis vi mener det alvorligt, kan vi som samfund ikke bare lade stå til og acceptere, at en historisk uretfærdighed fortsætter og koster den enkelte pædagog og han/hendes familie millioner af kroner i livsindkomst.

Det koster at rydde op efter 50 års lønefterslæb. Men samfundet har jo sparet milliarder og atter milliarder af kroner i de mange år, hvor pædagoger og andre har fået en løn, der slet ikke matcher vores uddannelsesniveau.

Det her handler jo også om at sikre en retfærdig løn, der gør det muligt at rekruttere pædagoger, sygeplejersker, osv., så vi kan sikre kvaliteten i den fremtidige velfærd for vores børn, unge, ældre og syge. Vi ved, at der bliver behov for yderligere 14.000 pædagoger frem mod 2030 for at følge med det stigende børnetal og minimumsnormeringer. Bedre løn er et vigtigt element i det.