Her finder du vejledninger til jobsøgning, cv, ansøgning, samtale med mere.
Få råd om jobsøgningsprocessen fra ansøgning til jobsamtale.
I din jobsøgningsproces er det en stor fordel at have skabt klarhed over netop dit personlige og faglige talent. Når en arbejdsplads modtager et væld af ansøgninger, gælder det om at bruge din personlighed og brænde igennem.
Hvis det er svært at sætte ord på, hvad der gør dig særlig, så brug dine studiekammerater, nuværende kolleger, venner og familie. Spørg ind til, hvordan de oplever dig. Det kan være under stress, i forhold til konflikter, som planlægger, som ven og så videre.
Dit CV skal være overskueligt, informativt og logisk opbygget. Indenfor de rammer er der flere måder, du kan vælge at gøre det på.
Sammen med dit CV er ansøgningen det, som arbejdsgiver i første omgang skal træffe beslutning ud fra. Derfor er det vigtigt, at gøre noget ud af ansøgningen. Den skulle jo gerne lede videre til en jobsamtale.
Følg dagligt med i ny opslåede stillinger.
Se stillinger på BUPLJOB
Glem ansøgningsfristen og skriv ansøgningen med det samme. Mange steder læser de ansøgningerne, efterhånden som de kommer ind ad døren. Og hvis de allerede har pillet 5-6 interessante ansøgninger ud af bunken, kan du risikere, at din slet ikke bliver vurderet.
Ring til arbejdspladsens tillidsrepræsentant eller eventuelt lederen og spørg ind til stillingen, fokusområdet og eventuelle problemstillinger. Formålet med din opringning er at få nogle nyttige oplysninger til din ansøgning.
Du kan få oplyst navn og telefonnummer hos din lokale fagforening.
Find din lokale fagforening
Læs Børn&Unge og andre medier, som holder dig opdateret på dit fagområde. Det hjælper dig, når du skal skrive en ansøgning, og når du skal ringe op og snakke med institutionen.
Fagbladet Børn&Unge
I BUPL-A’s jobcafeer kan du møde andre pædagoger, styrke dit netværk og få sparring på din jobansøgning og dit CV. Der er jobcafé hver måned i din lokale fagforening.
Se alle arrangementer for jobsøgende
Hvis du er ledig, bør du læse mere på siden: Jeg er ledig og søger job
Dit CV skal være overskueligt, informativt og logisk opbygget. Indenfor de rammer er der flere måder, du kan vælge at gøre det på.
Ret dit CV til, så det passer til det job, du søger. Det er vigtigt at gøre noget ud af CV’et. Du kan peppe det op ved at indlede med et kort resumé og afslutte med at beskrive din fritid.
Fremhæv de vigtigste ting i forhold til den konkrete stilling og skriv et par linjer om, hvad du har fået af erfaring fra din seneste arbejdsplads. Undgå for meget opremsning, det gør det kedeligt at læse.
Det er vigtigt, at dit CV er læsevenligt. Sørg for, at der er struktur, og at dit layout er konsekvent og gennemført hele vejen. Det betyder, at du for eksempel laver indryk, skrifttype og størrelse, understregninger og andet på den samme måde. Hvis du får skabt en sammenhæng i layoutet i forhold til ansøgningen, er det også godt.
Der findes som udgangspunkt tre former for CV:
Det typiske CV indeholder:
Under de enkelte punkter kan du skrive uddybende om de ting, der er relevant for det job, du søger. Og du kan skrive, hvilke erfaringer og kompetencer du har fået i kraft af jobbet, uddannelsen eller fritidsaktiviteten.
Sammen med dit CV er ansøgningen det, som arbejdsgiver i første omgang skal træffe beslutning ud fra. Derfor er det vigtigt, at gøre noget ud af ansøgningen. Den skulle jo gerne lede videre til en jobsamtale.
Det gælder om at sætte sig i modtagerens sted. Hvad har arbejdspladsen brug for, hvilke problemstillinger vil de gerne have, at den nye pædagog kan løse? Med andre ord skal du lægge vægt på, hvad du kan tilbyde din kommende arbejdsplads.
Pas på med at blive for upræcis og fabulerende i din ansøgning. Det gælder om at vælge nogle få, men vigtige punkter ud, som matcher det, institutionen søger i annoncen.
Husk at jobsøgning er en 2-trins raket. Formålet med ansøgningen og CV er udelukkende at komme videre til jobsamtalen. Derfor skal man opfatte det som et kortfattet salgspapir. Hvis de bliver nysgerrige, så har man jobsamtalen til at gå mere i dybden og give et mere dækkende billede af, hvem man er.
Hvis du har afklarende eller uddybende spørgsmål i forhold til jobannoncen, kan det være en god ide at ringe til arbejdspladsens tillidsrepræsentant eller lederen og spørge ind til stillingen.
Du kan få en fornemmelse af forventningerne til den kommende medarbejder, fokusområdet og eventuelle problemstillinger. Få navn og telefonnummer i din lokale fagforening.
Formålet med din opringning er at få nogle nyttige oplysninger til din ansøgning, og at institutionen allerede har lagt mærke til dig inden de får selve ansøgningen. Det er også nu, du måske opdager, at du slet ikke skal søge stillingen. Samtidig er det vigtigt ikke at ringe bare for at ringe.
Du bør altid forberede dig inden en ansættelsessamtale. Med forberedelse sikrer du dig, at du er godt forberedt på de spørgsmål, du bliver stillet, at du selv får stillet de rigtige spørgsmål til samtalen, at du kender de formelle regler omkring samtalen, og at du gør et godt indtryk.
Udover dig selv og lederen vil tillidsrepræsentanten ofte være tilstede. Derudover kan der være en af de tætteste kommende kollegaer og måske en repræsentant fra forældrebestyrelsen. Du kan vælge at spørge tillidsrepræsentanten om dette, når du ringer, inden du skal til samtale.
Her er en række forhold, det er værd at overveje og sætte sig ind i:
Arbejdsgiveren må ikke spørge om:
Arbejdsgiveren må gerne spørge om:
Du skal selv være med til at gøre jobsamtalen god og behagelig både for dig selv og arbejdsgiver. Bliv guidet igennem forløbet og få gode råd undervejs.
Kontakt
I hilser på hinanden. Du bliver måske vist lidt rundt på arbejdspladsen og hilser på et par af de ansatte. Selvom du måske ikke synes, at samtalen er startet endnu, så er turen fra hoveddøren og til lokalet, hvor samtalen skal foregå, også en del af samtalen.
Ofte indleder man med lidt smalltalk. I taler måske lidt om din tur hen til arbejdspladsen, var det nemt at finde? I taler lidt om vejret og måske om dagens mest aktuelle nyheder. Smalltalk virker ofte lidt ligegyldig, men det er her, du giver arbejdsgiveren et førstehåndsindtryk af, hvem du er.
Planen for samtalen vil også typisk blive ridset kort op. For eksempel, “Først fortæller vi lidt om arbejdspladsen og jobbet, og så fortæller du lidt….osv. osv.”
Information
Faktuelle ting omkring arbejdspladsen og jobbet bliver ridset op.
Du får mulighed for at præsentere dig selv. Husk at du har kort tid til at give arbejdsgiveren et billede af, hvem du er, og hvorfor du passer til det konkrete job. Så forbered dig godt på hvilke ting, du vil fortælle om din faglighed og din person.
Dialog om jobbets indhold og dine kvalifikationer
Samtalen bliver ofte mere dialogbaseret i denne del. Hvad er arbejdspladsens behov i forhold til den nye kollega? Hvordan matcher det med dine kompetencer og kvalifikationer?
Måske stiller arbejdsgiveren dig nogle spørgsmål om dine forventninger til jobbet. Hvordan du vil håndtere forskellige situationer, du kunne blive stillet overfor i jobbet. Og måske bliver du også spurgt om dine stærke og svage sider. Husk, at det er dig der vælger det, du fortæller om dig selv. Så tænkt igennem hjemmefra, hvad der er relevant at fortælle i forhold til netop det her job.
Du bliver sikkert også spurgt, om du har nogle spørgsmål. Her kommer al din forberedelse dig til gode, så du kan spørge mere kvalificeret ind. Du kan også spørge om, hvorfor de netop har valgt dig ud til at komme til samtale.
En lønsamtale er en del af jobsamtalen. Det er ikke nødvendigvis dårligt at have forventninger til sin løn. Heller ikke når man er nyuddannet. Ved din samtale med fagforeningen/tillidsrepræsentanten ved du allerede en del om, hvad der ligger aftalt omkring stillingen, og om der er nogen forhåndsaftaler om de kvalifikationer, du har, og om det på den pågældende arbejdsplads er realistisk at have forventninger til en løn, der ligger over grundlønnen for nyuddannede.
Se løntabel
Afslutning
Samtalen afsluttes ofte med et lille resumé af det, I har snakket om. Du får at vide, hvornår du vil høre fra dem igen. Ligesom med den indledende kontakt, er det vigtigt at huske, at samtalen først slutter, når du har sagt ordentligt farvel.
Når lederen spørger dig: 'Vil du sige lidt om dig selv', så skal du have forberedt det, du vil sige. Ellers får du måske bare sagt dit navn og din alder og hvor du bor. Din præsentation skal opsummere dine kompetencer og din værdi for arbejdspladsen på ½-1 minut.
Her får du en skabelon, så du kan lave en præsentation, du kan bruge, når du er til jobsamtale. Eller hurtigt skal forklare nogen, for eksempel i dit netværk, hvad dine vigtigste kompetencer er.
Præsentationen er en opsummering af, hvorfor arbejdsgiveren skal ansætte netop dig. Husk, at præsentationen skal være målrettet det job, du er til samtale på.
Stil dig selv disse 7 spørgsmål og skriv svarene ned, så har du grundlaget for din præsentation:
Hvad er dine kompetencer?
Hvad kan du? Hvordan arbejder du? Hvad er det fede for dig ved at være pædagog? Et godt sted at starte er ved at liste dine kompetencer op. Brug STAR-metoden, så du har konkrete eksempler på, hvordan du arbejder som pædagog og dine kompetencer ikke bare bliver floskler.
Hvem er din målgruppe?
Hvem skal du præsentere dig for? Overvej hvem det er, du skal tale med, og målret det, du siger. Det er forskelligt, hvem der er med til en jobsamtale. Udover lederen, tillidsrepræsentanten og måske en kollega så kan der sidde brugere og fx forældrebestyrelse. Det er vigtig at have styr på målgruppen for at vide, hvordan du skal vinkle dit budskab. Så vær specifik.
Hvordan bidrager du værdifuldt?
Det er vigtigt, at du kan sætte ord på den forskel dit pædagogiske arbejde vil skabe for arbejdspladsen. Hvis du kan sætte ord på det, er det meget lettere at overbevise en arbejdsgiver om, at du er værd at ansætte.
Hvilket behov opfylder du?
Hvilke funktioner kan du varetage på arbejdspladsen? Hvilke af arbejdspladsens arbejdsopgaver kan du håndtere også som nyuddannet? Ved at sætte ord på konkrete arbejdsopgaver gør du det langt lettere for arbejdsgiveren at se dig som en del af arbejdspladsen.
Hvad gør dig speciel?
Det er vigtigt at vide, hvad der gør dig unik. Hvad er det vigtigste argument er for, at de skal ansætte dig og ikke en af de andre ansøgere? Hvordan adskiller du dig fra andre ansøgere? Hvad kan du, som de andre ikke kan?
Hvad er fordelene ved at ansætte netop dig?
Sæt ord på, hvilke fordele arbejdspladsen får ved at ansætte lige netop dig. Fortæl dem hvordan det pædagogiske arbejde vil være, når du er ansat. Får de struktur og orden? Gladere forældre? Motorisk veludviklede børn? Sang og dans hver dag? Eller….. Oversæt dine kompetencer til resultater på arbejdspladsen – så har du svaret.
Hvad får du selv ud af det?
Det er vigtigt at kunne mærke, at du meget gerne vil arbejde netop der, hvor du er til samtale. At det er dit ønskejob. Derfor skal du mærke efter, hvad du selv får ud af det. Hvorfor har du søgt job på netop den arbejdsplads, hvor du er til samtale? Har du ikke en bedre grund end: “Jeg er bare desperat efter et job!” Så grav et spadestik dybere. Hvorfor vil du gerne have et job? Hvad er det, du gerne vil udrette som pædagog og for hvem?
Nu skulle du gerne sidde med en række svar foran dig. Disse skal omformuleres til en sammenhængende ‘tale’, der varer i ca. ½ – 1 minut.
Forsøg at formulere en tale ved at bruge listen som stikord. Sig den højt for dig selv. Hvordan lyder det? Ryk eventuelt rundt på nogle af elementerne men sørg for at få det hele med. Når du er nogenlunde tilfreds, så skriv den ned – så husker du den bedre.
Husk at læse jobopslaget nøje hver gang, du skal til samtale. Hvis du har været jobsøgende i længere tid, kan nogle af jobopslagene, du har læst, nemlig godt flyde sammen. Læs derfor op inden jobsamtalen og sørg for, at din præsentation er målrettet. Hvad har den enkelte arbejdsgiver behov for? Hvad leder de efter?
STAR-metoden er en metode til at besvare spørgsmål, som knytter sig til din adfærd i forskellige arbejdssituationer. For eksempel kan du fortælle om en arbejdsopgave, som du har følt dig engageret i, og som, du synes lykkedes for dig.
STAR står for:
S – situation
T – task
A – action
R – result
Ved at bruge STAR-metoden kommer du hele vejen rundt om et spørgsmål og kommer ind på både opgaver, kompetencer og resultater i stedet for kun at remse op, hvilke opgaver du har løst.