Log ind

Vejledninger til jobsøgning


Her finder du vejledninger til jobsøgning, cv, ansøgning, samtale med mere.


Vejledninger til jobsøgning


Få råd om jobsøgningsprocessen fra ansøgning til jobsamtale.

Afklar dit personlige og faglige talent

I din jobsøgningsproces er det en stor fordel at have skabt klarhed over netop dit personlige og faglige talent. Når en arbejdsplads modtager et væld af ansøgninger, gælder det om at bruge din personlighed og brænde igennem.

Hvis det er svært at sætte ord på, hvad der gør dig særlig, så brug dine studiekammerater, nuværende kolleger, venner og familie. Spørg ind til, hvordan de oplever dig. Det kan være under stress, i forhold til konflikter, som planlægger, som ven og så videre.

Få styr på dit CV

Dit CV skal være overskueligt, informativt og logisk opbygget. Indenfor de rammer er der flere måder, du kan vælge at gøre det på.

Din ansøgning

Sammen med dit CV er ansøgningen det, som arbejdsgiver i første omgang skal træffe beslutning ud fra. Derfor er det vigtigt, at gøre noget ud af ansøgningen. Den skulle jo gerne lede videre til en jobsamtale.

Dagligt tjek af nyopslåede stillinger

Følg dagligt med i ny opslåede stillinger.
Se stillinger på BUPLJOB

Glem ansøgningsfristen og skriv ansøgningen med det samme. Mange steder læser de ansøgningerne, efterhånden som de kommer ind ad døren. Og hvis de allerede har pillet 5-6 interessante ansøgninger ud af bunken, kan du risikere, at din slet ikke bliver vurderet.

Brug BUPL til at søge information om arbejdspladsen

Ring til arbejdspladsens tillidsrepræsentant eller eventuelt lederen og spørg ind til stillingen, fokusområdet og eventuelle problemstillinger. Formålet med din opringning er at få nogle nyttige oplysninger til din ansøgning.

Du kan få oplyst navn og telefonnummer hos din lokale fagforening.
Find din lokale fagforening

Hold dig orienteret

Læs Børn&Unge og andre medier, som holder dig opdateret på dit fagområde. Det hjælper dig, når du skal skrive en ansøgning, og når du skal ringe op og snakke med institutionen.
Fagbladet Børn&Unge

Pædagogisk netværk

I BUPL-A’s jobcafeer kan du møde andre pædagoger, styrke dit netværk og få sparring på din jobansøgning og dit CV. Der er jobcafé hver måned i din lokale fagforening.
Se alle arrangementer for jobsøgende

Er du pt. ledig?

Hvis du er ledig, bør du læse mere på siden: Jeg er ledig og søger job


Dit CV skal være overskueligt, informativt og logisk opbygget. Indenfor de rammer er der flere måder, du kan vælge at gøre det på.

Skriv et målrettet CV

Ret dit CV til, så det passer til det job, du søger. Det er vigtigt at gøre noget ud af CV’et. Du kan peppe det op ved at indlede med et kort resumé og afslutte med at beskrive din fritid.

Fremhæv de vigtigste ting i forhold til den konkrete stilling og skriv et par linjer om, hvad du har fået af erfaring fra din seneste arbejdsplads. Undgå for meget opremsning, det gør det kedeligt at læse.

Layout

Det er vigtigt, at dit CV er læsevenligt. Sørg for, at der er struktur, og at dit layout er konsekvent og gennemført hele vejen. Det betyder, at du for eksempel laver indryk, skrifttype og størrelse, understregninger og andet på den samme måde. Hvis du får skabt en sammenhæng i layoutet i forhold til ansøgningen, er det også godt.

Der findes som udgangspunkt tre former for CV:

  1. Brutto-CV
    Det er din personlige databank, hvor du har skrevet alt, hvad du har lavet. Brutto-CV’et sendes aldrig til arbejdsgiveren. Det er udelukkende din database, hvor du henter det fra, der er relevant for det job, du skal til at søge.
  2. Omvendt kronologisk CV
    Dette er det mest anvendte CV. Du starter med de nyeste informationer øverst. Der er ingen grund til, at arbejdsgiveren skal starte med at læse om, hvor du har gået i folkeskolen, når det er din pædagoguddannelse, der er den vigtigste.
  3. Kompetence-CV
    Et kompetence-CV anvendes især ved brancheskift og ”huller” i CV. Her tager du udgangspunkt i de kompetencer og kvalifikationer, du har, og beskriver herefter, hvordan og hvor du har erhvervet dem.

Det typiske CV indeholder:

  • Personlige data /billede (hvis du vedhæfter et foto, bør det være sort/hvidt)
  • Resumé
  • Arbejdserfaring
  • Frivilligt arbejde
  • Uddannelse
  • Sprog (hvis det er relevant for stillingen)
  • IT (hvis det er relevant for stillingen)
  • Tillidshverv
  • Fritidsinteresser

Under de enkelte punkter kan du skrive uddybende om de ting, der er relevant for det job, du søger. Og du kan skrive, hvilke erfaringer og kompetencer du har fået i kraft af jobbet, uddannelsen eller fritidsaktiviteten.

 


Sammen med dit CV er ansøgningen det, som arbejdsgiver i første omgang skal træffe beslutning ud fra. Derfor er det vigtigt, at gøre noget ud af ansøgningen. Den skulle jo gerne lede videre til en jobsamtale.

Skriv en kort, målrettet og engageret ansøgning

Det gælder om at sætte sig i modtagerens sted. Hvad har arbejdspladsen brug for, hvilke problemstillinger vil de gerne have, at den nye pædagog kan løse? Med andre ord skal du lægge vægt på, hvad du kan tilbyde din kommende arbejdsplads.

Pas på med at blive for upræcis og fabulerende i din ansøgning. Det gælder om at vælge nogle få, men vigtige punkter ud, som matcher det, institutionen søger i annoncen.

Husk at jobsøgning er en 2-trins raket. Formålet med ansøgningen og CV er udelukkende at komme videre til jobsamtalen. Derfor skal man opfatte det som et kortfattet salgspapir. Hvis de bliver nysgerrige, så har man jobsamtalen til at gå mere i dybden og give et mere dækkende billede af, hvem man er.

Søg informationer om arbejdspladsen

Hvis du har afklarende eller uddybende spørgsmål i forhold til jobannoncen, kan det være en god ide at ringe til arbejdspladsens tillidsrepræsentant eller lederen og spørge ind til stillingen.

Du kan få en fornemmelse af forventningerne til den kommende medarbejder, fokusområdet og eventuelle problemstillinger. Få navn og telefonnummer i din lokale fagforening.

Formålet med din opringning er at få nogle nyttige oplysninger til din ansøgning, og at institutionen allerede har lagt mærke til dig inden de får selve ansøgningen. Det er også nu, du måske opdager, at du slet ikke skal søge stillingen. Samtidig er det vigtigt ikke at ringe bare for at ringe.

10 tips til ansøgningen:
  • Lav en fængende overskrift.
  • Indled ansøgningen på en engageret måde med de vigtigste argumenter for at de skal ansætte dig.
  • Fortæl hvad du kan bidrage med, der løser de problemer og udfordringer, arbejdspladsen har. Kom med et eller to konkrete eksempler.
  • Fortæl kort om din faglige baggrund og tag udgangspunkt i, at de øvrige ansøgere også er uddannede pædagoger – så det i sig selv ikke er noget specielt.
  • Fortæl kort om dig selv og brug et eksempel fra dit liv, der underbygger din beskrivelse.
  • Rund af med en engageret motivation, der igen fortæller, hvorfor du glæder dig til at arbejde netop dér.
  • Slut med en sætning, der fortæller, at du ser frem til et møde.
  • Undgå stavefejl i din ansøgning. Få én i din omgangskreds til at læse den igennem.
  • Forsøg at holde ansøgningen på én side.
  • Undersøg på forhånd om arbejdspladsen vil have din ansøgning elektronisk eller sendt pr. brev. Hvis du sender en elektronisk ansøgning, bør du sende det hele i ét PDF-dokument.


Du bør altid forberede dig inden en ansættelsessamtale. Med forberedelse sikrer du dig, at du er godt forberedt på de spørgsmål, du bliver stillet, at du selv får stillet de rigtige spørgsmål til samtalen, at du kender de formelle regler omkring samtalen, og at du gør et godt indtryk.

Hvem deltager i en jobsamtale?

Udover dig selv og lederen vil tillidsrepræsentanten ofte være tilstede. Derudover kan der være en af de tætteste kommende kollegaer og måske en repræsentant fra forældrebestyrelsen. Du kan vælge at spørge tillidsrepræsentanten om dette, når du ringer, inden du skal til samtale.

Her er en række forhold, det er værd at overveje og sætte sig ind i:

  • Få et overblik over din nuværende løn, så du kan vurdere, hvad din nye løn bør være. Se vejledning til ansættelsessamtalen i forhold til løn
  • Du bliver sikkert bedt om at præsentere dig som noget af det første ved samtalen. Det er her, du får givet det første vigtige indtryk, så du skal have tænkt over, hvad du vil sige.
  • Til samtalen bliver du sandsynligvis spurgt om, hvem du er – som person og kollega. Så tænk over, hvordan du vil svare på den type spørgsmål. For eksempel:
  • Hvad er du er god til?
  • Hvordan arbejder du bedst?
  • Hvordan håndterer du en stresset arbejdsdag?
  • Hvis der er ting, du synes, er ubehagelig eller svære at tale om, så øv dig på det hjemmefra, så du føler dig mere tryg, hvis det kommer op.
  • Det er også en god ide, at du selv har forberedt en 4-5 spørgsmål hjemmefra til arbejdspladsen. Svarene på dine spørgsmål må ikke være noget, du kunne have læst dig til i forvejen på deres hjemmeside.
  • Under jobsamtalen skal I også snakke løn. Du kan få hjælp i din lokale fagforening, så du ved, hvad du skal sige, og hvad du kan forvente.
  • Det er desuden en god idé at tænke over, om der er bestemte personer, du kan henvise til, hvis du bliver spurgt om referencer til jobsamtalen. Husk, at hvis du giver en reference, er det en god idé at have fortalt ‘referencen’, hvilket job du søger og at du vil bruge dem som reference. En reference behøver ikke at være en leder, det kan også være en tidligere kollega.
  • Inden en eventuel ansættelse skal arbejdsgiveren indhente en børneattest. Hvis du ikke giver samtykke til, at attesten kan indhentes, må arbejdsgiveren ikke ansætte dig.

Arbejdsgiveren må ikke spørge om:

  • Generelle helbredsmæssige forhold, for eksempel om du er sund og rask. Disse oplysninger må heller ikke indhentes, for eksempel hos tidligere arbejdsgiver.
  • Tidligere sygdomsforløb. Ligeledes må der ikke indhentes oplysninger herom.
  • Du er gravid.

Arbejdsgiveren må gerne spørge om:

  • Relevante helbredsoplysninger. For eksempel om du har problemer med ryggen, hvis stillingen indebærer rygbelastning.
  • Du har selv pligt til at oplyse, hvis du lider af en bestemt sygdom, som kan medføre væsentligt fravær. Dette kan være en svær vurdering, så kontakt din lokale fagforening og spørg dem til råds.


Du skal selv være med til at gøre jobsamtalen god og behagelig både for dig selv og arbejdsgiver. Bliv guidet igennem forløbet og få gode råd undervejs.

Et typisk forløb for en jobsamtale

Kontakt

I hilser på hinanden. Du bliver måske vist lidt rundt på arbejdspladsen og hilser på et par af de ansatte. Selvom du måske ikke synes, at samtalen er startet endnu, så er turen fra hoveddøren og til lokalet, hvor samtalen skal foregå, også en del af samtalen.

Ofte indleder man med lidt smalltalk. I taler måske lidt om din tur hen til arbejdspladsen, var det nemt at finde? I taler lidt om vejret og måske om dagens mest aktuelle nyheder. Smalltalk virker ofte lidt ligegyldig, men det er her, du giver arbejdsgiveren et førstehåndsindtryk af, hvem du er.

Planen for samtalen vil også typisk blive ridset kort op. For eksempel, “Først fortæller vi lidt om arbejdspladsen og jobbet, og så fortæller du lidt….osv. osv.”

Information

Faktuelle ting omkring arbejdspladsen og jobbet bliver ridset op.

Du får mulighed for at præsentere dig selv. Husk at du har kort tid til at give arbejdsgiveren et billede af, hvem du er, og hvorfor du passer til det konkrete job. Så forbered dig godt på hvilke ting, du vil fortælle om din faglighed og din person.

Dialog om jobbets indhold og dine kvalifikationer

Samtalen bliver ofte mere dialogbaseret i denne del. Hvad er arbejdspladsens behov i forhold til den nye kollega? Hvordan matcher det med dine kompetencer og kvalifikationer?

Måske stiller arbejdsgiveren dig nogle spørgsmål om dine forventninger til jobbet. Hvordan du vil håndtere forskellige situationer, du kunne blive stillet overfor i jobbet. Og måske bliver du også spurgt om dine stærke og svage sider. Husk, at det er dig der vælger det, du fortæller om dig selv. Så tænkt igennem hjemmefra, hvad der er relevant at fortælle i forhold til netop det her job.

Du bliver sikkert også spurgt, om du har nogle spørgsmål. Her kommer al din forberedelse dig til gode, så du kan spørge mere kvalificeret ind. Du kan også spørge om, hvorfor de netop har valgt dig ud til at komme til samtale.

En lønsamtale er en del af jobsamtalen. Det er ikke nødvendigvis dårligt at have forventninger til sin løn. Heller ikke når man er nyuddannet. Ved din samtale med fagforeningen/tillidsrepræsentanten ved du allerede en del om, hvad der ligger aftalt omkring stillingen, og om der er nogen forhåndsaftaler om de kvalifikationer, du har, og om det på den pågældende arbejdsplads er realistisk at have forventninger til en løn, der ligger over grundlønnen for nyuddannede.
Se løntabel

Afslutning

Samtalen afsluttes ofte med et lille resumé af det, I har snakket om. Du får at vide, hvornår du vil høre fra dem igen. Ligesom med den indledende kontakt, er det vigtigt at huske, at samtalen først slutter, når du har sagt ordentligt farvel.

Gode råd til jobsamtalen:
  • Giv et fast håndtryk
  • Vis at du er til stede og er nærværende
  • Hav kopier af anbefalinger og eksamensbeviser med, som du kan vise arbejdsgiver
  • Hold inde med skydningen, hvis intervieweren begynder at afbryde dig
  • Sørg for at få afleveret dine guldkorn
  • Forbered dig grundigt.
Spørgsmål du kan forvente til en jobsamtale:
  • Hvad forventer du af et job i den pågældende institution?
  • Hvorfor søgte du job i den pågældende institution?
  • Hvilke forventninger har du til at arbejde med for eksempel fuld integration?
  • Hvordan ser du barnets udvikling?
  • Hvordan ser du din rolle i konflikter mellem børnene?
  • Hvordan klarer du en situation, hvor et barn bliver vred på dig?
  • Hvilke forventninger har du til dine kolleger?
  • Hvordan har du det med konflikter?
  • Hvordan har du det med at begå fejl?
  • Hvordan har du det med kritik fra forældre?
  • Hvad gør du, hvis en forælder spørger, hvorfor hendes 2 1/2-årige aldrig kommer i Dyrehaven?
  • Hvad synes du om store institutioner?
  • Hvordan har du det med regler?
  • Hvordan synes du om at arbejde struktureret?
  • Hvordan har du det med denne samtale?
  • Har du lyst til at arbejde i den pågældende institution?


Når lederen spørger dig: 'Vil du sige lidt om dig selv', så skal du have forberedt det, du vil sige. Ellers får du måske bare sagt dit navn og din alder og hvor du bor. Din præsentation skal opsummere dine kompetencer og din værdi for arbejdspladsen på ½-1 minut.

Her får du en skabelon, så du kan lave en præsentation, du kan bruge, når du er til jobsamtale. Eller hurtigt skal forklare nogen, for eksempel i dit netværk, hvad dine vigtigste kompetencer er.

Præsentationen er en opsummering af, hvorfor arbejdsgiveren skal ansætte netop dig. Husk, at præsentationen skal være målrettet det job, du er til samtale på.

7 spørgsmål til at komme i gang med din præsentation

Stil dig selv disse 7 spørgsmål og skriv svarene ned, så har du grundlaget for din præsentation:

Hvad er dine kompetencer?
Hvad kan du? Hvordan arbejder du? Hvad er det fede for dig ved at være pædagog? Et godt sted at starte er ved at liste dine kompetencer op. Brug STAR-metoden, så du har konkrete eksempler på, hvordan du arbejder som pædagog og dine kompetencer ikke bare bliver floskler.

Hvem er din målgruppe?
Hvem skal du præsentere dig for? Overvej hvem det er, du skal tale med, og målret det, du siger. Det er forskelligt, hvem der er med til en jobsamtale. Udover lederen, tillidsrepræsentanten og måske en kollega så kan der sidde brugere og fx forældrebestyrelse. Det er vigtig at have styr på målgruppen for at vide, hvordan du skal vinkle dit budskab. Så vær specifik.

Hvordan bidrager du værdifuldt?
Det er vigtigt, at du kan sætte ord på den forskel dit pædagogiske arbejde vil skabe for arbejdspladsen. Hvis du kan sætte ord på det, er det meget lettere at overbevise en arbejdsgiver om, at du er værd at ansætte.

Hvilket behov opfylder du?
Hvilke funktioner kan du varetage på arbejdspladsen? Hvilke af arbejdspladsens arbejdsopgaver kan du håndtere også som nyuddannet? Ved at sætte ord på konkrete arbejdsopgaver gør du det langt lettere for arbejdsgiveren at se dig som en del af arbejdspladsen.

Hvad gør dig speciel?
Det er vigtigt at vide, hvad der gør dig unik. Hvad er det vigtigste argument er for, at de skal ansætte dig og ikke en af de andre ansøgere? Hvordan adskiller du dig fra andre ansøgere? Hvad kan du, som de andre ikke kan?

Hvad er fordelene ved at ansætte netop dig?
Sæt ord på, hvilke fordele arbejdspladsen får ved at ansætte lige netop dig. Fortæl dem hvordan det pædagogiske arbejde vil være, når du er ansat. Får de struktur og orden? Gladere forældre? Motorisk veludviklede børn? Sang og dans hver dag? Eller….. Oversæt dine kompetencer til resultater på arbejdspladsen – så har du svaret.

Hvad får du selv ud af det?
Det er vigtigt at kunne mærke, at du meget gerne vil arbejde netop der, hvor du er til samtale. At det er dit ønskejob. Derfor skal du mærke efter, hvad du selv får ud af det. Hvorfor har du søgt job på netop den arbejdsplads, hvor du er til samtale? Har du ikke en bedre grund end: “Jeg er bare desperat efter et job!” Så grav et spadestik dybere. Hvorfor vil du gerne have et job? Hvad er det, du gerne vil udrette som pædagog og for hvem?

Opsamling

Nu skulle du gerne sidde med en række svar foran dig. Disse skal omformuleres til en sammenhængende ‘tale’, der varer i ca. ½ – 1 minut.

Forsøg at formulere en tale ved at bruge listen som stikord. Sig den højt for dig selv. Hvordan lyder det? Ryk eventuelt rundt på nogle af elementerne men sørg for at få det hele med. Når du er nogenlunde tilfreds, så skriv den ned – så husker du den bedre.

Husk, at genbrug duer ikke

Husk at læse jobopslaget nøje hver gang, du skal til samtale. Hvis du har været jobsøgende i længere tid, kan nogle af jobopslagene, du har læst, nemlig godt flyde sammen. Læs derfor op inden jobsamtalen og sørg for, at din præsentation er målrettet. Hvad har den enkelte arbejdsgiver behov for? Hvad leder de efter?


STAR

STAR-metoden er en metode til at besvare spørgsmål, som knytter sig til din adfærd i forskellige arbejdssituationer. For eksempel kan du fortælle om en arbejdsopgave, som du har følt dig engageret i, og som, du synes lykkedes for dig.

STAR står for:
S – situation
T – task
A – action
R – result

Ved at bruge STAR-metoden kommer du hele vejen rundt om et spørgsmål og kommer ind på både opgaver, kompetencer og resultater i stedet for kun at remse op, hvilke opgaver du har løst.