Trainee
Nyuddannede pædagoger har større ledighed end erfarne pædagoger. Derfor laver BUPL-A og de lokale fagforeninger trainee-forløb, der klæder de nyuddannede på til jobmarkedet.
Et trainee-forløb er et virksomhedsrettet forløb - fx virksomhedspraktik, løntilskud og jobrotation med mulighed for kompetenceløft.
Du får en chance for at vise, hvordan du i praksis kan bruge alt det, du har lært på uddannelsen. Trainee-forløb indeholder også et kursus, hvor deltagerne får en faglig opgradering, der er målrettet lige netop det, institutionerne i lokalområdet efterspørger og ønsker. BUPL-A betaler kursusudgifterne.
Når trainee-forløb kombineres med jobrotation, ansættes trainee-deltagerne som vikarer på almindelige løn- og arbejdsvilkår, mens de fastansatte pædagoger (ofte i en hel kommune) er på efteruddannelse.
Trainee-forløb tilrettelægges lokalt. Et forløb indeholder typisk 3-4 ugers uddannelse og op til 8 ugers virksomhedspraktik.
Hvis du er interesseret, skal du kontakte BUPL-A.