Forskningsprojekter


Se et udvalg af forskningsprojekter, der er støttet af BUPL’s forskningspulje.


Grundet krav om dokumentation og evaluering, til institutioner, er der i dag fokus på den enkelte pædagogs faglighed. Dermed overses den viden og faglighed som pædagogerne oparbejder og udveksler gennem deres relationer til hinanden.

Pædagogiske institutioner er i dag underlagt krav om dokumentation og evaluering, hvori en de-kontekstuel og målrationel vidensforståelse gør sig gældende. En vidensforståelse knyttet til den enkelte pædagogs bevidsthed.

Herved overses en væsentlig dimension af den pædagogiske faglighed og viden – nemlig det pædagogiske arbejdes egenart, der kan forstås som et kontekstuelt og samhandlende arbejdsfællesskab af interne koordineringer, differentieringer af fokus og fordelinger af handlinger udspillet i en samtidighed.

Med henblik på at gøre dette synligt udforsker projektet den pædagogiske viden og faglighed som et relationelt fænomen – som noget der oparbejdes og udveksles mellem pædagoger.

Projektet bidrager dermed til en professionsanalytisk optik ved at begrebssætte, diskutere og reflektere viden i forhold til det pædagogiske arbejdes specifikke egenart. Endvidere skaber projektet grundlag for overvejelser om organisering og planlægning af personalesamarbejdet.

Projektdeltagere: Maja Plum, Københavns Universitet, Afdeling for Pædagogik

Projektet er afsluttet og dokumenteret i rapporten:

I mangetydighedens mellemrum (pdf)

Se også:

Podcast: Stærke relationer styrker pædagogisk viden


Projektet undersøger, hvordan daginstitutionspædagogik kan vidensbaseres, udvikles, styres og ledes på måder, der tager udgangspunkt i pædagogers viden, i de dilemmaer og sammensatheder, der kendetegner den pædagogiske opgave.

 

Projektets aktualitet og relevans

I tidens politiske fokus på at styre og vidensbasere pædagogisk arbejde, peges der ofte på videns-kilder i form af generaliserede teorier og (evidensbaserede) metoder, der hentes udenfor den pædagogiske praksis og så tænkes omsat til planlagte aktiviteter og pædagogiske forløb. Pædagogen bliver i denne forståelse forbruger af viden og ledelsesopgaven bliver at sørge for implementering af de valgte modeller og metoder. Imidlertid er der gode grunde til at være skeptisk overfor denne model for vidensbasering og ledelse af pædagogisk arbejde.

I pædagogisk arbejde er der altid tale om samspil – samspil mellem børn og pædagoger. Der er behov for et projekt, som undersøger og tager udgangspunkt i, hvordan pædagogernes viden bringes i spil i det ikke-planlagte.

Projektets formål

Projektet udvikler viden om, hvordan pædagoger sætter viden i spil i det ikke-planlagte. Hermed bidrager projektet til pædagogprofessionens vidensgrundlag og praksisudvikling med viden om og sprog for ikke-planlagte sider af daginstitutionspædagogikken samt tilgange og begreber til intelligent ledelse og styring af pædagogikken. Denne viden kan, med udgangspunkt i professionens viden og pædagogikkens kompleksitet, supplere den politiske tilgang til vidensbasering af daginstitutionspædagogik.

Projektets spørgsmål/problemstillinger

Projektet udvikler viden om 3 dimensioner:

  • Den pædagogiske ledelsesopgave. Hvad er det for ledelsesmæssige pejlemærker og opgaver, der kommer i fokus, når det ikke-planlagte i daginstitutionspædagogikken skal vidensbaseres og kultiveres?
  • Pædagogen som vidensarbejder. Hvad er det for en viden, pædagogen bringer i spil i det ikke-planlagte? Hvordan kan pædagogen selv udfylde rollen som vidensudvikler og vidensbruger mellem generel, abstraheret viden og situationel, tilstedeværelsesorienteret viden?
  • Det pædagogiske i det ikke-planlagte. Hvordan kan det ikke-planlagte siges at være pædagogisk? Og hvad udpeger pædagoger selv som pædagogisk, når de bliver bedt om at beskrive det?
Metode og empiri

Projektet er eksplorativt og søger viden gennem enkelte detaljerede kvalitative undersøgelser. Praksisfortællinger fra pædagogiske praktikere undersøges i et ”vidensskabende netværk” af pædagoger, ledere og forskere.

Projektperiode: Januar 2016 – December 2016

Projektdeltager: Line Togsverd, VIA UC

Kontaktperson i BUPL: Daniela Cecchin, dac@bupl.dk, 35 46 52 77


Projektet undersøger, hvad et politisk skærpet fokus på børns tidlige læring betyder for krav til samarbejdet mellem pædagoger og forældre. Det omfatter de stadig mere komplekse idealer, der opstår mellem politikker, lokalt udviklede pædagogikker og aktører i praksis om, hvad pædagoger og forældre bør samarbejde om. Derudover undersøges det, hvilke forskelligartede positioner pædagoger og forældre etablerer i daglige samarbejder, og hvad de forventer af hinanden.

Projektets aktualitet og relevans

Der er både internationalt og nationalt et øget politisk og videnskabeligt fokus på, at daginstitutioner (0-6 år) spiller en central samfundsmæssig rolle for forældre og børn, og at de skal sikre tidlig læring og trivsel. Pædagogen ses i dansk kontekst som en professionel, der på en gang skal vejlede forældre og samarbejde med dem om at sikre børns tidlige læring og trivsel samt gøre dem klar til fremtidig skole og arbejdsmarked.

Aktuelt bliver daginstitutionen ofte set som en læringsarena. Daginstitutionen har imidlertid ikke tabt sin samfundsmæssige funktion som socialiseringsarena for både familier og børn. Politiske idealer, om at fx hjemmene skal være læringsmiljøer for børnene, afspejler mere vidtrækkende opfattelser af, hvad gode forældre er, hvad de bør lære deres børn, og hvad et barn bør lære, kunne og vide. Det kan som pædagoger og forældre ind imellem være vanskeligt legitimt at rejse spørgsmål til de mange krav og idealer, når de selv og børnene samtidig bliver vurderet ud fra de parametre.

I dette projekt diskuteres og analyseres de samfundsmæssige forventninger til pædagog-forældresamarbejdet, som kommer til udtryk ved politiske krav og idealer om tidlig læring, og især hvad forældre og pædagoger i det daglige samarbejde forventer af hinanden, bl.a. før og omkring skolestart.

Projektets formål

Projektet bidrager til kritisk at diskutere og dermed nuancere de samfundsmæssige forventninger til pædagogers professionelle roller, der gøres virksom i policy og i selve forældresamarbejdet. Fx hvordan et politisk fokus på børns læringsmiljø fremfor alene det enkelte barn åbner op for at betragte ikke kun daginstitutionen som læringsmiljø, men også hjemmet som læringsmiljø. Projektet diskuterer de principielle problemstillinger som dette rejser såsom: Hvad skal og kan rækkevidden af pædagogers praksis være?

Projektet udforsker også de muligheder og dilemmaer, der opstår for pædagoger, når de i de daglige samarbejder med forældre indtager forskellige positioner i forhold til krav om tidlig læring, vidensfelter og børn. Deriblandt hvilken plads og status skolen har for pædagoger, forældre og børn i to forskellige, lokale daginstitutioners praksis. Og hvilke sociale forpligtigelser og samværsformer pædagoger og forældre forventes at opfylde i forhold til børns hverdag.

Projektets spørgsmål/problemstillinger

De centrale spørgsmål i projektet er på baggrund af ovenstående:

  • Hvad betyder krav om tidlig læring og brudflader til andre idealer for pædagog-forældresamarbejdet, herunder for hvordan de ser og vurderer barnet?
  • Hvilke forskelligartede positioner etablerer pædagoger og forældre i samarbejdet, og hvad forventer de af hinanden, særligt før og omkring skolestart?
Metode og empiri

Projektets metoder består af flere dele med forskellige metodiske tilgange: Der er foretaget policystudier af internationale og nationale tendenser for hvad der samfundsmæssigt fremhæves som ”det gode forældresamarbejde”, og hvad der ikke gør. Derudover er der udført deltagerinvolverende seminarier med inddragelse af et udvalg af ledere, pædagoger og forældre fra fem daginstitutioner fordelt på tre forskellige kommuner. Der er foretaget etnografisk inspirerede feltbesøg som hverdagslivsstudier i to af de udvalgte daginstitutioner.

Projektperiode: Januar 2016 – September 2017

Projektdeltagere:

  • Projektleder: Lene S. K. Schmidt, Professionshøjskolen Absalon,
  • Kit Stender Petersen, Professionshøjskolen Absalon
  • Et udvalg af lektorer, adjunkter og studerende i pædagoguddannelsen, alle fra professionshøjskolen Absalon har indgået i og bidraget til projektet bl.a. som led i de studerendes studiedage for praktik.

Kontakt kan rettes til projektleder: lesc@pha.dk

Kontaktperson i BUPL: Daniela Cecchin, dac@bupl.dk, 35465277


Projektet undersøger evidensbaserede programmer og koncepters betydning i kommunale dagtilbud.

Introduktion

Projektet tager afsæt i en stigende fremkomst af forskellige typer af evidensbaserede programmer og koncepter i de kommunale dagtilbud. Det projektet ønsker at undersøge er, hvordan disse programmer træder ind i den pædagogiske daginstitutionshverdag og især hvilke betydninger, muligheder og dilemmaer, der opstår i mødet mellem et bestemt pædagogisk koncept på den ene side og en konkret dagtilbudskontekst med alle de indbyggede hverdagsrutiner på den anden.

Projektets formål

Formålet med projektet er at tilvejebringe viden om de forventninger og erfaringer, der knytter sig til de pædagogiske koncepters anvendelse samt til en vis grad afdække de økonomiske, politiske og pædagogiske interesser, der ligger bag.

Projektets spørgsmål/problemstillinger

Da projektet undersøger evidensbaserede programmer og koncepters betydning i kommunale dagtilbud, bliver det interessant at stille følgende spørgsmål:

  • Hvad kendetegner koncepternes vej ind i de danske dagtilbud, hvilken forskel gør de, og hvad giver de anledning til af pædagogiske strategier og nye kompetencebehov?
  • Hvilke transformationsmønstre kan identificeres? Hvordan kan vi forstå disse nye faglige fødekæder? Og hvilke forventninger er der til koncepternes virkning?
  • Hvilke betydninger har den omtalte tendens for den enkelte pædagogiske aktør? Og er der tale om en ny form for dobbeltsocialisering af pædagogen?
  • Hvilke kompetencer synes at være væsentlige for pædagogen i håndteringen af disse koncepter og af de splittelser og krydspres, som dette medfører?
Metode og empiri

Projektets metode er en række dialogkonferencer, der består af sessioner med udvalgte grupper af hhv. pædagoger, ledere og pædagogiske konsulenter som er ansat i kommunerne.

 

Projektperiode: Januar 2016 – Marts 2017

Projektdeltagere: Christian Abro, UCC, Anna Opstrup Larsen, UCC, Ann Sofie Brink Pedersen, UCC

Kontaktperson hos BUPL: Christina Elling Skarvig, ces@bupl.dk, 35 46 51 54


Projektet undersøger, hvor og hvordan pædagogers særlige kompetencer kan sættes i spil i samarbejdet mellem folkeskolen, fritids- og ungdomsklubber og erhvervsskoler om at skabe øgede deltagelsesmuligheder for børn og unge på kanten, bl.a. i lyset af de nye rammer som sættes af skolereformen.

Projektets aktualitet og relevans

Undersøgelser viser, at indsatsen over for marginaliserede børn og unge er for sen og forkert. Indsatserne opleves ofte som nyttesløse af både de unge og de professionelle. Derudover kan det for marginaliserede unge ofte være svært at se meningen med skolens virke og med at engagere sig i skolen, og samtidig oplever de unge ofte ikke, at skolen møder dem med tillid og fortrolighed.

Man kan aktuelt registrere, at det betyder meget for pædagogikken, at skoledagen med folkeskolereformen er blevet længere, og at der er blevet overført midler fra fritidsinstitutionsområdet til skoleområdet. Det betyder, at mange pædagoger i klubber og SFO’er nu skal varetage opgaver i et tættere samarbejde med skolens ansatte, snarere end i fritidsklubben. SFO’er, fritids- og ungdomsklubbers pædagogiske rolle i børn og unges liv er således under radikal forandring som følge af folkeskolereformen.

Projektets formål

Projektet har fokus på, at pædagogikken i fritidsinstitutionerne ikke lukker sig om sig selv. Fritidsinstitutionerne skal definere sig selv på en ny måde i forhold til de nye betingelser og handlemuligheder.

Projektet handler om, hvordan man bl.a. i lyset af den åbne skole kan udvikle fleksible skoletilbud, som har fokus på at imødekomme de unges ønsker om en socialt orienteret og imødekommende skolekultur, hvor de har mulighed for at være aktive deltagere i deres eget liv og bliver respekteret som sådanne.

Projektet sigter derved overordnet mod at udvikle systematisk forskningsbaserede handleberedskaber for en tidlig tværgående og samskabende indsats i og omkring skolen målrettet 10-14 årige.

Projektets spørgsmål/problemstillinger

Projektet udvikler viden om, hvor og hvordan pædagogers særlige kompetencer kan sættes i spil i samarbejdet mellem folkeskolen, fritids- og ungdomsklubber og erhvervsskoler om at skabe øgede deltagelsesmuligheder for børn og unge på kanten, bl.a. i lyset af de nye rammer som sættes af skolereformen. Konkret vil projektet udvikle:

  • viden om betydningerne af den pædagogiske faglighed og kompetence i nye indsatsformer i det forebyggende arbejde i skole og fritid.
  • nye konkrete interaktionsformer som inddrager de unge og opleves som meningsfulde
  • konkrete handleanvisende strategier i (sam)arbejdet mellem de professionelle og med børn og unge
Metode og empiri

Den metodiske tilgang i projektet er inspireret af design-based research og såkaldte forskningscirkler. Projektet inddrager pædagoger, lærere, erhvervsskolelærere samt elever primært i klubalderen.

Formålet er at frembringe nye typer forebyggende indsatser ved at udvikle, afprøve, justere og finpudse konkrete og praksisrettede samarbejdsformer. Derudover skal projektet dokumentere og formidle virkningen og relevansen af indsatserne.

Projektperiode: Januar 2016 – August 2017

Projektdeltagere: Lektor Andy Højholdt, PH Metropol (kontaktperson), Lektor Rikke Johannesen, VIA UC

Kontaktperson hos BUPL: Charlotte Rømer Engel, cre@bupl.dk, 35 46 51 25

Projektet er afsluttet og dokumenteret i Samskabende pædagogik – mod nye deltagelsesmuligheder for børn og unge på kanten

Hent projektrapporten (pdf)

Læs også inspirationshæftet om Samskabende pædagogik (pdf)