Forskningsprojekter


Se et udvalg af forskningsprojekter, der er støttet af BUPL’s forskningspulje.


Forskere undersøger, i forsknings- og udviklingsprojektet ’Praktikinstitutionen som praktikuddannelsesinstitution’, hvordan praktik under pædagoguddannelsen kan spille en nøglerolle i forhold til at udvikle og understøtte den studerendes professionsidentitet.

Hvorfor er projektet relevant?

Praktikuddannelsen fylder over en tredjedel af den samlede pædagoguddannelse. Der er aktuelt meget lidt viden om kvaliteten af pædagoguddannelsens praktikker og om, hvordan praktikkerne afvikles på de enkelte praktikinstitutioner.

Projektet hviler på to grundantagelser:

  1. Praktikuddannelsens kvalitet er svingende, og den praktiseres meget forskelligt. Hvor nogle studerende modtager kvalificeret vejledning, kan andre studerende opleve en noget sparsom vejledning.
  2. Praktikken kan spille en nøglerolle i forhold til at udvikle og understøtte den studerendes professionsidentitet. Uddannelsen til pædagog rummer en personlig dannelsesdimension for den studerende, idet den pædagogstuderende skal tilegne sig en professionsidentitet og dømmekraft.

Praktikken har – eller kan potentielt have – meget stor betydning for udviklingen af professionsidentitet. Den udgør en viden og kultur, der overleveres gennem fortællinger, normer og handlinger i praksisfeltet. Det er i praktikken, den studerende har anledning til at få øje på andres faglige dømmekraft og at få udviklet og opøvet sin egen faglige dømmekraft.

Hvilken viden bidrager projektet med?

Projektet giver konkret viden og indsigt i pædagoguddannelsens praktik til brug for evalueringen af pædagoguddannelsen i 2020. Forskere og deltagere indsamler viden og erfaringer, der kan danne afsæt for udvikling af kompetenceudviklingsforløb og refleksionsværktøjer.

Formålet med forskningsprojektet er at:

  • Få kvalitativ viden om muligheder og barrierer i praktikuddannelsen. Forskerne søger indsigt i mulige rammer, strukturer og organiseringsformer, der baner vej for en bevægelse fra praktikinstitution til praktikuddannelsesinstitution.
  • Pege på udviklingsmuligheder i forhold til at understøtte praktikforløb, hvor udviklingen af den studerendes professionsidentitet står centralt. Projektet vil understøtte at de studerendes praktikforløb varetages i institutioner, der ser praktikuddannelsesopgaven som et fælles professionsudviklende anliggende.
Hvordan skal forskerne undersøge det?

Først foretager forskerne en kortlægning af, hvordan praktikuddannelsens aktører (professionshøjskole, kommune, praktikinstitution/praktikvejleder og studerende) aktuelt organiserer og kvalitetssikrer den uddannelsesopgave, de er ansvarlige for. De afdækker udfordringer og dilemmaer.

Med afsæt i kortlægningen udvikler og afprøver de forskellige organiserings- og netværksmodeller, der skal understøtte praktikinstitutioner og – vejledere i at løfte og kvalificere praktikuddannelsen.

Med baggrund i den viden og indsigt vil der efterfølgende kunne udvikles og afprøves konkrete bud på refleksionsværktøjer, som målrettes praktikvejledere og praktikuddannelsessteder.

Start og slut

Marts 2018 – april/maj 2019

Forskerne bag
  • Line Togsverd, Via University College
  • Jan Jaap Rothuizen, Via University College
Kontaktperson hos BUPL

Charlotte Rømer Engel, cre@bupl.dk

Læs mere

Læs interview med Line Togsverd i Børn&Unge nr. 12 2018 (s. 47)


Politiske krav om at udvikle og styre kvalitet gennem måle- og evalueringsformer har de senere år bevæget sig ind i den offentlige sektor. I forskningsprojektet ’Dialoger om kvalitet – pædagogisk-faglig evalueringspraksis i en dataorienteret styringsdagsorden’, undersøger forskere, hvad forvaltning og pædagogers forskellige forståelser af evaluering og kvalitet betyder i arbejdet med de pædagogiske lærerplaner.

Hvorfor er projektet relevant?

Forenklet sagt er der i dag to forskellige positioner i spil for, hvad evalueringsdata kan være på dagtilbudsområdet.

Den ene er en pædagogisk-faglig funderet forståelse, der tager udgangspunkt i fx pædagogisk observation, barnets spor og læringsfortællinger. Den anden er en kvantitativ og evidensbaseret forståelse af data, som skal skabe viden om, ’hvad der virker’ (fx RCT og indsatsteoretisk evaluering).

De to forståelser bygger på forskellige antagelser om, hvordan pædagogisk kvalitet opstår. I den første opstår kvalitet gennem faglig refleksion og dialog baseret på kontekstnær evaluering af læringsmiljøet. I den sidste opstår kvalitet gennem resultatdata, der kan pege på effektive indsatser, som ledere og pædagoger efterfølgende kan og bør implementere i praksis.

Spørgsmålet er, hvad der sker med de pædagogisk-faglige evalueringspraksisser, når de skal legitimere sig og finde en plads i en resultat- og evidensorienteret styringsdagsorden?

Hvilken viden bidrager projektet med?

Projektet tager afsæt i arbejdet med de pædagogiske læreplaner (samt arbejdet med ‘den styrkede pædagogiske læreplan’). Arbejdet med de pædagogiske læreplaner skal gøre det muligt at undersøge, hvordan pædagoger, ledere og forvaltere arbejder på hver deres måde med kvalitetsudvikling og -styring i relation til evaluering.

Forskerne søger svar på to spørgsmål:

  • Hvilke logikker, dynamikker og processer gør sig gældende i (sam)arbejdet om/med kvalitetsudvikling gennem de pædagogiske læreplaner?
  • Hvad betyder de gældende logikker, dynamikker og processer for mulighederne for at arbejde (på tværs af institution og forvaltning) med udvikling af kvalitet via en pædagogisk-faglige evalueringspraksis?
Hvordan skal forskerne undersøge det?

Forskerne udvælger forvaltning og daginstitutioner fra to kommuner. I hver af de to casekommuner udvælger de tre daginstitutioner som afsæt for at studere deres arbejde med kvalitetsudvikling og evalueringskultur i relation til deres læreplaner.

Forskningsprocessen er tilrettelagt med inspiration fra aktionsforsknings-traditionen, hvor pædagoger, ledere og forvaltere bliver aktive medskabere af forskningsprocessen i fire faser.

Fase 1: Her undersøger forskerne, hvordan deltagerne tænker om – og arbejder med – kvalitetsudvikling, evalueringspraksis og læreplaner. Det sker gennem interviews, observationer og studier af politiske dokumenter.

Fase 2:Det empiriske materiale danner grundlag for næste fase, hvor der laves en første analyse, som skal bruges til at producere arbejdshypoteser.

Fase 3: i forlængelse af projektets inspiration fra aktionsforskningen, tilrettelægges en proces, hvor arbejdshypoteser og foreløbige analyseresultater fra fase 2, bringes tilbage til deltagerne.

Fase 4: Efterfølgende undersøger forskerne, hvordan deltagerne oplever eventuelle effekter og forandringer som følge af kvalitetsarbejdet.

Start og slut

December 2017- marts 2019

Forskerne bag
  • No Emil Sjøberg Kampmann, Metropol (projektleder)
  • Lotte Trangbæk, Metropol (projektdeltager)
  • Anja Svejgaard Pors, Metropol (projektdeltager)
  • Jan Kampmann, Roskilde Universitet, (projektdeltager)
Kontaktperson hos BUPL

Daniela Cecchin, dac@bupl.dk

Læs mere

Læs interview med No Emil Sjøberg Kampmann i Børn&Unge (s. 47)


I projektet ’Nye tilgange til skolepædagogers samarbejde om stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge i indskolingen - et praksisforskningsprojekt’ skal forskere undersøge, hvordan skolepædagoger kan styrke deltagelsen i stærke faglige fællesskaber blandt drenge, der ikke klarer sig godt i skolen.

Hvorfor er projektet relevant?

Kravet om lige muligheder for stærke fællesskaber i skolen er stigende, og skolepædagogens særlige former for viden ser ud til at kunne løse den opgave. Men potentialerne i lærer-pædagog-samarbejdet udnyttes kun i ringe grad. Eksempelvis er det kun fire procent af alle skoler, der har pædagoger i udskolingen, og lærer-pædagog samarbejdet i undervisningsforberedelsen halter.

Fællesskaber har betydning for elevernes trivsel og læring, men mens pigerne profiterer af de stærke faglige fællesskaber, er det ikke tilfældet for drengene, som søger andre fællesskaber i skole og uddannelse. Det betyder, at drenge præsterer lavere end pigerne uagtet deres socioøkonomiske baggrund. Projektet fokuserer på, hvordan skolepædagoger kan bidrage til udviklingen af lavt præsterende drenges deltagelse i stærke faglige fællesskaber.

Hvilken viden bidrager projektet med?

Projektet vil bidrage med viden om ‘hæmmere’ og ‘fremmere’ i samarbejdet mellem lærer og pædagog, når stærke faglige fællesskaber og øget forældreinvolvering skal fremmes for de lavt præsterende drenge.

Forskerne vil levere tre output med relevans for pædagoger:

  • Et katalog med eksempler på god praksis, der overskrider ‘hæmmere’ eller booster ‘fremmere’. Kataloget præsenterer de barrierer, som skolepædagoger oplever.
  • Inspiration til forskellige organiseringer af samarbejdet mellem pædagog og lærer. Disse indsamles empirisk på de skoler, der deltager i projektet.
  • Et nyt bud på en teoretisk ramme til forståelsen af lærer og pædagogsamarbejdet, når målet er øget ‘læringschancelighed’ i skolen. Rammen baserer sig på tilgangen ’Capability Approach’.
Hvordan skal forskerne undersøge det?

Forskerne identificerer eksisterende ‘good practice’ samt ‘hæmmere’ og ‘fremmere’ via såkaldt ’Participatory Research’ (PR). Forskningstilgangen bygger på deltagelse og samarbejde mellem forskere og praktikere, analyse af pædagogisk praksis i kontekst og på at skabe innovative praksisser.

Forskerne bruger oplevelser og erfaringer fra de involverede pædagoger som empirisk grundlag (i mindre omfang også erfaringer fra lavt præsterende drenge, lærere og ledere). Derved får alle partnere ‘en stemme’. Den teoretiske ramme trækker på den nobelprisvindende ’Capability Approach.’

Start og slut
September 2017- juli 2019

Forskerne bag:

  • Niels Rosendal Jensen, DPU, Aarhus Universitet, projektleder
  • Christian Christrup Kjeldsen, DPU, Aarhus Universitet
  • Preben Olund Kirkegaard, Docent, University College Nordjylland
  • Susanne Dau, Docent, University College Nordjylland
  • Jesper Stage Petersen, University College Sjælland

Kontaktperson hos BUPL
Peter Engelbrekt Petersen, ppn@bupl.dk


I projektet 'Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn og unge i udsatte boligområder – Pædagogiske fællesskaber til forebyggelse af bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger' undersøger forskere, hvordan pædagogikken og pædagogerne i fritids- og ungdomsklubber kan forebygge børn og unges bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger.

Hvorfor er projektet relevant?

Børn og unge i kriminelle og voldelige bandegrupperinger er ofte vokset op i udsatte boligområder, de såkaldte ghettoområder. Det ved vi fra både den nordiske og den internationale forskning. I en dansk sammenhæng ser vi aktuelt, hvordan det politiske og juridiske system presser på med hårdere straffe, mens de pædagogiske og forebyggende indsatser træder i baggrunden.

Dette forskningsprojekt hviler på antagelsen om, at fritids- og ungdomsklubpædagogikken rummer store muligheder for at støtte børn og unge. Både i deres trivsel og udvikling, inklussion i fællesskaber såvel som at arbejde forebyggende i forhold til børn og unges bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger.

Hvilken viden bidrager projektet med?

Projektet stiller skarpt på børn og unges opvækst og hverdagsliv i udsatte boligområder, og det sætter eksplicit fokus på børns bevægelser ind i kriminalitet og voldelige bandegrupperinger. Projektet udgår fra – og bidrager til – et voksende forskningsfelt inden for den sociale forskning, hvor forskerne studerer børn og unges hverdagsliv, udvikling og læring. Afsættet er i de pædagogiske kontekster, hvor hverdagslivet leves, og hvor pædagoger og pædagogiske indsatser udgør en både grundlæggende og integreret del af børn og unges opvækst og trivsel.

Forskerne søger svar på et centralt spørgsmål:

  • Hvilke muligheder rummer pædagogiske indsatser i fritids- og ungdomsklubber i udsatte boligområder, for at forebygge børn og unges bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger?

Forskerne forventer, at resultaterne kan udvikle ny tværdisciplinær og forskningsbaseret viden om fritid- og ungdomsklubbers indsats og betydning for børn og unges hverdagsliv og fællesskaber. Og hvordan indsatserne medvirker til at forebygge bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger – en viden der ikke tidligere er indfanget i dansk sammenhæng.

Hvordan undersøger forskerne det?

Projektet er overordnet placeret inden for den sociale forskning med børn og unge og fordeler sig hen over både det pædagogiske, det psykologiske og det antropologiske forskningsfelt. Metoden består af etnografiske feltstudier, individuelle interviews og fokusgruppeinterviews med pædagoger og ledere, børn og unge og forældre.

En større spørgeskemaundersøgelse til pædagoger, ledere og relevante samarbejdspartnere inddrages også med henblik på at indfange, hvilke typer af indsatser der tilrettelægges for børn i alderen 10-18 år i de undersøgte boligområder. Undersøgelsen skal også give svar på, hvordan disse indsatser vurderes at forbygge børn og unges bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger.

Start og slut
August 2018 – September 2019.

Forskerne bag:
Projektleder Kirsten Elisa Petersen, DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, kepe@edu.au.dk.

Kontaktperson hos BUPL
Simon Lauridsen, sdl@bupl.dk


I projektet 'Pædagogers faglige rolle og legitimitet – identificering af en aktiv professionsidentitet' undersøger forskere, hvordan den pædagogiske professionsidentitet former sig i lyset af den evidensbølge, der er rullet ind over det pædagogiske felt.

Hvorfor er projektet relevant?

Pædagoger oplever i disse år øgede krav i deres arbejde til systematisk registrering og dokumentation knyttet til bestemte målrettede indsatser. I Danmark fremsætter et stigende antal forskellige interessenter bud på, hvilke faglige prioriteringer pædagoger i dagtilbud bør foretage. Især de kommunale forvaltninger, men også skolen og forældrene taler tydeligere ind i feltet end nogensinde før. Samtidig sker der ændringer i måden institutionerne bliver reguleret på. Bevægelsen er gået fra regulering overvejende gennem budgetter og normeringer, til en regulering af selve indholdet i det pædagogiske arbejde og opdrag.

Ambitionen med projektet er at komme nærmere en forståelse af, hvad der kendetegner pædagogernes faglige identitet og legitimitet som faggruppe, i lyset af den stigende grad af faglig regulering og styring. Tegner der sig nye potentialer eller nye former for faglige roller, som formår at håndtere og aktivt træde op imod alle de nye krav?

Hvilken viden bidrager projektet med?

Projektet vil bidrage med forskningsviden om, hvordan pædagoger forstår og begrunder deres pædagogiske prioriteringer. Hvordan dømmekraft og faglige skøn bliver sat i spil af pædagogerne, som aktive og fagligt begrundede professionsstrategier i lyset af de forandrede vilkår for professionen.

Forskerne søger svar på disse spørgsmål:

  • Hvordan former den pædagogiske professionsidentitet sig i lyset af evidensbølgen set fra pædagogernes vinkel?
  • Hvordan forstår pædagogerne selv deres rolle og legitimitet som professionelle i en pædagogisk hverdagspraksis?
  • Er der et mønster i pædagogernes prioriteringer, og kan mønstrene, hvis de tegnes tydeligt op, give et bud på, hvordan man legitimerer sin opgave som pædagog?
Hvordan undersøger forskerne det?

Projektet baserer sig på en kvalitativ undersøgelse, der består i en række eksplorative laboratorier. Laboratorierne vil foregå som workshopdage i seks af BUPL’s lokalafdelinger. På hvert laboratorium deltager 20-30 pædagoger.

Start og slut
Januar 2018 – juni 2019

Forskerne bag:

  • Christian Aabro, projektleder, UCC
  • Anna Opstrup Larsen, projektmedarbejder, UCC
  • Ann Sofie Brink Pedersen, projektmedarbejder, UCC

Kontaktperson hos BUPL
Christina E. Skarving, ces@bupl.dk, 35 46 51 54


I projektet 'Magien ind i dagtilbuddet - Pædagogen som kulturskaber og kulturformidler' undersøger forskere, hvordan pædagogen gennem leg og æstetiske virkemidler kan skabe ’magi’ i rummet og i samværet med børn. Det kan inspirere og kvalificere både iscenesatte aktiviteter og børnenes egne lege.

Hvorfor er projektet relevant?

I projektet undersøger forskerne, hvordan pædagoger kan etablere et læringsmiljø på en måde, så det virker inspirerende og lystfuldt for både børn og voksne. Målet er, at pædagogerne herigennem kan kvalificere både de aktiviteter, som pædagogerne initierer, børnenes leg og institutionens samlede læringsmiljø. Som en gennemgående præmis ser forskerne børnenes leg som deres centrale læringsmåde. Alle indsatser er derfor rettet mod dels at inddrage legens væsen i de pædagoginitierede aktiviteter, dels at give impulser til børnenes egen leg og sikre, at alle børn er inkluderet i legefællesskabet.

Hvilken viden bidrager projektet med?

I projektet udvikler forskerne viden om, hvordan pædagoger og ledere med afsæt i Masteren for en styrket pædagogisk læreplan kan udvikle et fantasifuldt og kreativt læringsmiljø, som kan inspirere til leg og læring og virke motiverende for både børn og pædagoger.
Med afsæt i masterplanen for en styrket læreplan har forskerne formuleret en række spørgsmål, som de søger svar på gennem projektet:

  • Hvad kendetegner et legende, kreativt og lystfyldt læringsmiljø? Hvordan kan pædagogen som kulturskaber og kulturformidler i samspil med børn og forældre udvikle et sådant læringsmiljø?
  • Hvilken betydning har lederes og pædagogers konkrete praksis i forhold til ambitionen om at skabe en magisk, legende, kropslig og æstetisk institutionskultur?
  • Hvilken betydning har de legende og kreative læringsmiljøer for børnenes trivsel og læring?
  • Hvordan kan ledere og pædagoger skabe en evalueringskultur, der inddrager legende og æstetiske praksisser, og både tjener som redskab for udvikling af praksis og som dokumentation?
Hvordan undersøger forskerne det?

Projektet er et aktionsforskningsstudie hvor de deltagende pædagoger indgår som medforskere.
Det er en forskningsproces i 5 faser; først indledende workshops og idéudvikllingsværksteder, derefter eksperimenter med forskellige måder at skabe et legende læringsmiljø i praksis. Midtvejs er der en evaluering og nye inspirationskurser, derefter fortsætter eksperimenter i praksis og til slut gennemføres en evaluering.

Start og slut
November 2018 – juli 2019

Forskerne bag:

  • Merete Cornét Sørensen lektor ph.d. Professionshøjskolen Absalon. Projektleder
  • Mikkel Snorre Wilms Boysen lektor ph.d. Professionshøjskolen Absalon. Forskningsmedarbejder
  • Sisse Winther Oreskov lektor. Professionshøjskolen Absalon. Forskningsmedarbejder

Kontaktperson hos BUPL
Daniela Cecchin, dac@bupl.dk


I projektet ’Børnesensitive perspektiver – Hvordan kan børn medvirke til kvalificering af pædagogers arbejde med læringsmiljø og evaluering?’ søger forskere viden om, hvordan pædagoger udvikler læringsmiljø i dagtilbud ved at inddrage børns perspektiver. Hvordan kan sensitive møder mellem børn og voksne udvikle en ny evalueringskultur, der understøtter den pædagogiske profession?

Hvorfor er projektet relevant?

Der er en tendens til, at børns perspektiver i vid udstrækning bliver inddraget og regnet for relevante i konkret pædagogisk praksis, men at de synes mere fraværende i evaluering og dokumentation på organisations- og forvaltningsniveau. Det viser to tidligere pilotprojekter.
Når børn bliver inddraget, bliver de børn, der er gode til at udrykke sig sprogligt og tale med de voksne, interviewet. Børneperspektiver er imidlertid meget mere og andet en det, et barn kan udtrykke verbalt, og der er lige så mange forskellige børneperspektiver, som der er børn i et dagtilbud.

Hvilken viden bidrager projektet med?

I projektet vil forskerne udvikle nye tilgange til at arbejde med, og kommunikere om, pædagogers arbejde med børns perspektiver med afsæt i noget af det, pædagoger allerede gør. Målet er at integrere pædagogers blik for de ikke-så-verbale børn for at fremme nye måder at reflektere og evaluere på.

Forskerne søger svar på disse centrale spørgsmål:

  • Hvordan repræsenteres børns perspektiver i børnemiljøevalueringer og andre former for pædagogisk dokumentation i arbejdet med pædagogiske læreplaner?
  • Hvordan og hvornår arbejder pædagoger med udvikling af læringsmiljøer med et børnesensitivt blik i konkrete møder med børn?
  • Hvordan kan pædagogers erfaringer med børns perspektiver medvirke til at udvikle en professionsunderstøttende evalueringspraksis?
Hvordan skal forskerne undersøge det?

Forskerne gør brug af dokumentanalyse, observation og interview. Projektet søger viden i et samarbejde med pædagoger og pædagogiske ledere fra to daginstitutioner i Aarhus Kommune. Pædagoger og forskere udvikler sammen en række pædagogiske tiltag, med det formål at udvikle pædagogiske læringsmiljøer med afsæt i det, børnene er optaget af. Forskerne følger pædagoger og børn i det efterfølgende arbejde med refleksion og evaluering. Samarbejdet består i en række narrative workshops, hvor pædagoger og forskere mødes, deler fortællinger om praksis og udvikler nye tiltag. Undersøgelsens teoretiske fundament er aktionsforskning, moderne barndomssociologi og narrativ teori.

Start og slut
Oktober 2017 – December 2019

Forskerne bag

  • Projektleder: Anette Boye Koch, VIA University College, abk@via.dk
  • Projektdeltagere: Hanne Hede Jørgensen, Hanne Laursen, Pia Rauff Krøyer og Dina Dot Dalsgaard Andersen

Kontaktperson hos BUPL
Daniela Cecchin, dac@bupl.dk


Pædagoguddannelsen har de senere år gennemgået store forandringer og en stigende ’akademisering’. I forskningsprojektet ’Professionsbachelorisering i et vadested’ har forskere undersøgt de udfordringer, som nyuddannede pædagoger står overfor i overgangen fra uddannelse til praksis.

Sådan har forskerne undersøgt det

Forskerne har interviewet 15 nyuddannede pædagoger, der er i arbejde i henholdsvis daginstitution, SFO og klub. Derudover har forskerne fulgt i alt seks pædagoger på tre forskellige arbejdspladser samt udført kortere etnografisk inspirerede feltarbejder. Formålet var at skaffe mere viden om de pædagogstuderendes overgang fra uddannelse til arbejde.

Forskerne stillede brede spørgsmål som:

  • Føler de nyuddannede sig klædt godt på som fagpersoner til at håndtere kravene i den pædagogiske praksis?
  • Kan de indgå relevant i det daglige kollegiale og organisatoriske samarbejde?
  • Styrker de nyuddannedes viden og kompetencer relationen til og kvaliteten for brugerne?
  • Betyder tendensen til akademisering, at de nyuddannede oplever et vanskeligt brud mellem uddannelse og arbejde – og bliver det herved mere almindeligt at komme ud for ’praksischok’?
Det viser forskningen

Rapporten beskriver og dokumenterer, at der er store, og tilsyneladende voksende, udfordringer blandt nyuddannede pædagoger, grænsende til et egentligt ’praksischok’. Ude i praksis møder de nyuddannede pædagoger en hverdag under pres. Fagligheder, institutionelle fællesskaber og grundlæggende organiseringer er i betydeligt opbrud i disse år. Det rejser en række udfordringer for de nyuddannede.

Rapporten peger på faren ved at tro, at der kan sættes lighedstegn mellem uddannelsesviden og praksisviden. Forskerne påpeger, at uddannelse må forstås som en personlig tilegnelsesproces – og ikke kun som tilegnelse af professionsviden.

Her er fire centrale pointer for uddannelserne:

  • Man overser de komplekse, usynliggjorte og upåagtede dimensioner af viden i praksis. Fokus på ’effekt’ og ’transfer’ af viden usynliggør, hvordan pædagogisk kvalitet er afhængig af gode organiseringsformer. Det må ses i lyset af et handlepres i praksis, der opleves som voksende som følge af nedskæringer, markedsorientering, sammenlægninger og øgede dokumentationskrav mv.
  • Det øgede pres på hverdagen i institutionerne betyder, at det er svært at integrere og overføre viden til de nyuddannede. De oplever, at de ’står alene’ med ’deres’ problemer, særligt hvis der ikke er forståelse for, at en indkøring tager tid og kræfter.
  • De studerende har brug for en identifikation med arbejdet og professionen allerede undervejs i uddannelsen. Men uddannelserne er præget af stadig mindre konfrontations- og klasseundervisning – og varetages af akademikere, der ikke nødvendigvis har faglig indsigt.
  • Formaliseringen af de studerendes læring i praktikken ser ikke ud til at bidrage til en bedre forberedelse til det pres, de nyuddannede vil møde i hverdagen i institutionerne.
Forskernes anbefalinger

Forskerne rejser i deres rapport en række spørgsmål, som forskellige aktører kan arbejde videre med i lyset af projektets konklusioner. De retter sig både mod ledere, faglige repræsentanter, uddannelserne og institutionerne.

Ledere og faglige repræsentanter kan arbejde med modtagelsen af de nyuddannede. Hvordan sikres den fornødne tid og en vis autonomi til forberedelse og gradvis introduktion, der sikrer en god velkomst, indkøring og fuldgyldig deltagelse – og lægger en god grund for udviklingen af egen og fælles praksis?

Derudover har pædagoguddannelsen, institutioner og praktikansvarlige en opgave med at forberede de studerende bedre på virkeligheden – de krav og det pres, de kommer til at møde i arbejdet. Uddannelsen kan i højere grad inddrage erfaringer fra praksis og praktikken undervejs.

Forskerne bag

Projektet er gennemført i et samarbejde mellem forskere fra Roskilde Universitet (RUC) og videnscenter- og forskningsprogrammedarbejdere ved University College Sjælland (Absalon) og University College Capitol (UCC).

De deltagende forskere er:

  • Steen Baagøe Nielsen
  • Jacob Bøje
  • Randi Andersen
  • Vibe Larsen

Forskningsprojektet er støttet af BUPL.

Læs mere om projektet:
I rapporten: Attraktiv på papiret? Nyuddannede pædagoger mellem akademisering, evidensbaseret professionalisering og omsorgsfuld praksisudvikling (pdf), VELPRO – Center for Velfærd, Profession og Hverdagsliv Roskilde Universitet.


I projektet 'Pædagogers udvidede forældresamarbejde om udsatte børn og unge i fritidsinstitutioner (6-18 år)' sætter et hold af forskere spot på det betydningsfulde, men upåagtede, almene og udvidede forældresamarbejde i fritidsinstitutionerne.

Sådan har forskerne undersøgt det

Forskerne har besøgt syv fritidsinstitutioner, der tilsammen dækker de forskellige lovkomplekser på området, og som i deres egen forståelse udfører et udvidet forældresamarbejde. Her har de gennemført fokusgruppe-interview med pædagogerne. Ud af de syv institutioner blev valgt tre institutioner, hvor forskerne har udført feltarbejde. Her har de deltaget i og observeret aktiviteter og samtaler.

Forskerne stillede tre spørgsmål i undersøgelsen:

  • Hvordan og med hvilken pædagogisk faglighed varetager pædagoger et inkluderende forældrefællesskab, hvor alle forældre inddrages med deres forskellige interesser og sociale forudsætninger i inklusionsbestræbelserne?
  • Hvordan og med hvilken pædagogisk faglighed varetager pædagoger et udvidet forældresamarbejde med forebyggende og støttende perspektiver i forhold til udsatte børn og unge?
  • Hvilke nye organiseringsformer og faglige tilgange udvikles gennem samarbejdet?
Det viser forskningen

Undersøgelsen viser, at pædagogerne arbejder med en metodisk professionalitet i forældresamarbejdet. De bruger i høj grad deres professionelle dømmekraft og det kollegiale kollektiv i arbejdet. Gennemgående er, at de balancerer mellem på den ene side at være personlig, autentisk og uformel og på den anden side at være professionel, autoritativ og formel i deres initiativer og kommunikation med forældre.

Her er fire centrale fund i undersøgelsen:

  • Sparsomt juridisk grundlag – Pædagogernes forældresamarbejde på fritidsområdet er i det store og hele en upåagtet praksis i den nationale lovgivning. Forældresamarbejde indgår i meget lille grad indgår i formålsbestemmelserne for det pædagogiske arbejde med børn og unge.
  • En upåagtet, men selvfølgelig pædagogisk praksis – Også for pædagogerne selv er forældresamarbejdet en mere eller mindre upåagtet praksis. Det til trods for, at det for pædagogerne er en selvfølgelig og nødvendig opgave og en implicit del af bestræbelsen på at varetage trivsel og udvikling for institutionens børn og unge.
  • Udvidet forældresamarbejde for barnets skyld – For pædagogerne forekommer det tilsvarende selvfølgeligt at gøre en ekstra indsats i et udvidet forældresamarbejde, når hensyn til barnet eller den unge taler for det.
  • En udkigspost til børns og unges hverdagsliv – Fritidsinstitutionen ser ud til at kunne tilbyde forældre og børn en pædagogisk støtte, som ikke umiddelbart opleves at blive imødekommet andre steder (fx i skolen eller socialforvaltningen).
Forskernes anbefalinger

Undersøgelsen peger på, at en professionalisering af forældresamarbejde i fritidsinstitutioner kunne synliggøre og udvikle pædagogernes indsats, både med betydning for pædagogerne selv og i særdeleshed for tværfaglige samarbejdspartnere og myndighedshavere på børne- og ungeområdet.

Her peger forskerne på fire muligheder for en styrket faglighed:

  • På nationalt niveau kunne indførelse af formålsbeskrivelser for forældresamarbejdet i lovgivningen bidrage til en større samfundsmæssig anerkendelse. Pædagogernes faglighed skal fortsat udvikle lokale mål for indhold og form i den specifikke praksis.
  • På kommunalt niveau kunne en styrket opmærksomhed på betydningen af pædagogernes arbejde med forældre synliggøre, hvordan denne pædagogiske praksis bidrager til at realisere en sammenhængende børne- og ungepolitik.
  • På institutionsniveau kunne en øget faglig bevidsthed om forældresamarbejdets mål og indhold blandt pædagoger og ledelse styrke deres faglige autoritet. En professionalisering kunne bestå i at styrke et fælles sprog om en praksis, der er forankret i teoretiske begreber som fx tillid, opdragelse, læring og dømmekraft.
  • Et særligt udviklingspotentiale er, at fritidsinstitutionernes viden om forældresamarbejde kunne omsættes i nye pædagogiske tiltag, hvor fritidsinstitutionerne tilbyder et udvidet rum for rådgivning og støtte til unge i deres uddannelsesvalg og erhvervskarriere. Her ligger en pædagogisk opgave, der rækker langt ud over pædagogers sædvanlige roller i udskolingsfasen.

Forskerne bag:

  • Christian Quvang – UC SYD (forskningsleder)
  • Bent Madsen – Inklusionsakademiet
  • Doris Overgaard Larsen – UC SYD
  • Ole Steen Nielsen – UC SYD (kontaktperson)
  • Charlotte Brønsted – Inklusionsakademiet

Forskningsprojektet er støttet af BUPL.

Læs mere om projektet:


Grundet krav om dokumentation og evaluering, til institutioner, er der i dag fokus på den enkelte pædagogs faglighed. Dermed overses den viden og faglighed som pædagogerne oparbejder og udveksler gennem deres relationer til hinanden.

Pædagogiske institutioner er i dag underlagt krav om dokumentation og evaluering, hvori en de-kontekstuel og målrationel vidensforståelse gør sig gældende. En vidensforståelse knyttet til den enkelte pædagogs bevidsthed.

Herved overses en væsentlig dimension af den pædagogiske faglighed og viden – nemlig det pædagogiske arbejdes egenart, der kan forstås som et kontekstuelt og samhandlende arbejdsfællesskab af interne koordineringer, differentieringer af fokus og fordelinger af handlinger udspillet i en samtidighed.

Med henblik på at gøre dette synligt udforsker projektet den pædagogiske viden og faglighed som et relationelt fænomen – som noget der oparbejdes og udveksles mellem pædagoger.

Projektet bidrager dermed til en professionsanalytisk optik ved at begrebssætte, diskutere og reflektere viden i forhold til det pædagogiske arbejdes specifikke egenart. Endvidere skaber projektet grundlag for overvejelser om organisering og planlægning af personalesamarbejdet.

Projektdeltagere: Maja Plum, Københavns Universitet, Afdeling for Pædagogik

Projektet er afsluttet og dokumenteret i rapporten:

I mangetydighedens mellemrum (pdf)

Se også:

Podcast: Stærke relationer styrker pædagogisk viden


Projektet undersøger, hvordan daginstitutionspædagogik kan vidensbaseres, udvikles, styres og ledes på måder, der tager udgangspunkt i pædagogers viden, i de dilemmaer og sammensatheder, der kendetegner den pædagogiske opgave.

 

Projektets aktualitet og relevans

I tidens politiske fokus på at styre og vidensbasere pædagogisk arbejde, peges der ofte på videns-kilder i form af generaliserede teorier og (evidensbaserede) metoder, der hentes udenfor den pædagogiske praksis og så tænkes omsat til planlagte aktiviteter og pædagogiske forløb. Pædagogen bliver i denne forståelse forbruger af viden og ledelsesopgaven bliver at sørge for implementering af de valgte modeller og metoder. Imidlertid er der gode grunde til at være skeptisk overfor denne model for vidensbasering og ledelse af pædagogisk arbejde.

I pædagogisk arbejde er der altid tale om samspil – samspil mellem børn og pædagoger. Der er behov for et projekt, som undersøger og tager udgangspunkt i, hvordan pædagogernes viden bringes i spil i det ikke-planlagte.

Projektets formål

Projektet udvikler viden om, hvordan pædagoger sætter viden i spil i det ikke-planlagte. Hermed bidrager projektet til pædagogprofessionens vidensgrundlag og praksisudvikling med viden om og sprog for ikke-planlagte sider af daginstitutionspædagogikken samt tilgange og begreber til intelligent ledelse og styring af pædagogikken. Denne viden kan, med udgangspunkt i professionens viden og pædagogikkens kompleksitet, supplere den politiske tilgang til vidensbasering af daginstitutionspædagogik.

Projektets spørgsmål/problemstillinger

Projektet udvikler viden om 3 dimensioner:

  • Den pædagogiske ledelsesopgave. Hvad er det for ledelsesmæssige pejlemærker og opgaver, der kommer i fokus, når det ikke-planlagte i daginstitutionspædagogikken skal vidensbaseres og kultiveres?
  • Pædagogen som vidensarbejder. Hvad er det for en viden, pædagogen bringer i spil i det ikke-planlagte? Hvordan kan pædagogen selv udfylde rollen som vidensudvikler og vidensbruger mellem generel, abstraheret viden og situationel, tilstedeværelsesorienteret viden?
  • Det pædagogiske i det ikke-planlagte. Hvordan kan det ikke-planlagte siges at være pædagogisk? Og hvad udpeger pædagoger selv som pædagogisk, når de bliver bedt om at beskrive det?
Metode og empiri

Projektet er eksplorativt og søger viden gennem enkelte detaljerede kvalitative undersøgelser. Praksisfortællinger fra pædagogiske praktikere undersøges i et ”vidensskabende netværk” af pædagoger, ledere og forskere.

Projektperiode: Januar 2016 – December 2016

Projektdeltager: Line Togsverd, VIA UC

Kontaktperson i BUPL: Daniela Cecchin, dac@bupl.dk, 35 46 52 77


Projektet undersøger, hvad et politisk skærpet fokus på børns tidlige læring betyder for krav til samarbejdet mellem pædagoger og forældre. Det omfatter de stadig mere komplekse idealer, der opstår mellem politikker, lokalt udviklede pædagogikker og aktører i praksis om, hvad pædagoger og forældre bør samarbejde om. Derudover undersøges det, hvilke forskelligartede positioner pædagoger og forældre etablerer i daglige samarbejder, og hvad de forventer af hinanden.

Projektets aktualitet og relevans

Der er både internationalt og nationalt et øget politisk og videnskabeligt fokus på, at daginstitutioner (0-6 år) spiller en central samfundsmæssig rolle for forældre og børn, og at de skal sikre tidlig læring og trivsel. Pædagogen ses i dansk kontekst som en professionel, der på en gang skal vejlede forældre og samarbejde med dem om at sikre børns tidlige læring og trivsel samt gøre dem klar til fremtidig skole og arbejdsmarked.

Aktuelt bliver daginstitutionen ofte set som en læringsarena. Daginstitutionen har imidlertid ikke tabt sin samfundsmæssige funktion som socialiseringsarena for både familier og børn. Politiske idealer, om at fx hjemmene skal være læringsmiljøer for børnene, afspejler mere vidtrækkende opfattelser af, hvad gode forældre er, hvad de bør lære deres børn, og hvad et barn bør lære, kunne og vide. Det kan som pædagoger og forældre ind imellem være vanskeligt legitimt at rejse spørgsmål til de mange krav og idealer, når de selv og børnene samtidig bliver vurderet ud fra de parametre.

I dette projekt diskuteres og analyseres de samfundsmæssige forventninger til pædagog-forældresamarbejdet, som kommer til udtryk ved politiske krav og idealer om tidlig læring, og især hvad forældre og pædagoger i det daglige samarbejde forventer af hinanden, bl.a. før og omkring skolestart.

Projektets formål

Projektet bidrager til kritisk at diskutere og dermed nuancere de samfundsmæssige forventninger til pædagogers professionelle roller, der gøres virksom i policy og i selve forældresamarbejdet. Fx hvordan et politisk fokus på børns læringsmiljø fremfor alene det enkelte barn åbner op for at betragte ikke kun daginstitutionen som læringsmiljø, men også hjemmet som læringsmiljø. Projektet diskuterer de principielle problemstillinger som dette rejser såsom: Hvad skal og kan rækkevidden af pædagogers praksis være?

Projektet udforsker også de muligheder og dilemmaer, der opstår for pædagoger, når de i de daglige samarbejder med forældre indtager forskellige positioner i forhold til krav om tidlig læring, vidensfelter og børn. Deriblandt hvilken plads og status skolen har for pædagoger, forældre og børn i to forskellige, lokale daginstitutioners praksis. Og hvilke sociale forpligtigelser og samværsformer pædagoger og forældre forventes at opfylde i forhold til børns hverdag.

Projektets spørgsmål/problemstillinger

De centrale spørgsmål i projektet er på baggrund af ovenstående:

  • Hvad betyder krav om tidlig læring og brudflader til andre idealer for pædagog-forældresamarbejdet, herunder for hvordan de ser og vurderer barnet?
  • Hvilke forskelligartede positioner etablerer pædagoger og forældre i samarbejdet, og hvad forventer de af hinanden, særligt før og omkring skolestart?
Metode og empiri

Projektets metoder består af flere dele med forskellige metodiske tilgange: Der er foretaget policystudier af internationale og nationale tendenser for hvad der samfundsmæssigt fremhæves som ”det gode forældresamarbejde”, og hvad der ikke gør. Derudover er der udført deltagerinvolverende seminarier med inddragelse af et udvalg af ledere, pædagoger og forældre fra fem daginstitutioner fordelt på tre forskellige kommuner. Der er foretaget etnografisk inspirerede feltbesøg som hverdagslivsstudier i to af de udvalgte daginstitutioner.

Projektperiode: Januar 2016 – September 2017

Projektdeltagere:

  • Projektleder: Lene S. K. Schmidt, Professionshøjskolen Absalon,
  • Kit Stender Petersen, Professionshøjskolen Absalon
  • Et udvalg af lektorer, adjunkter og studerende i pædagoguddannelsen, alle fra professionshøjskolen Absalon har indgået i og bidraget til projektet bl.a. som led i de studerendes studiedage for praktik.

Kontakt kan rettes til projektleder: lesc@pha.dk

Kontaktperson i BUPL: Daniela Cecchin, dac@bupl.dk, 35465277


Projektet undersøger evidensbaserede programmer og koncepters betydning i kommunale dagtilbud.

Introduktion

Projektet tager afsæt i en stigende fremkomst af forskellige typer af evidensbaserede programmer og koncepter i de kommunale dagtilbud. Det projektet ønsker at undersøge er, hvordan disse programmer træder ind i den pædagogiske daginstitutionshverdag og især hvilke betydninger, muligheder og dilemmaer, der opstår i mødet mellem et bestemt pædagogisk koncept på den ene side og en konkret dagtilbudskontekst med alle de indbyggede hverdagsrutiner på den anden.

Projektets formål

Formålet med projektet er at tilvejebringe viden om de forventninger og erfaringer, der knytter sig til de pædagogiske koncepters anvendelse samt til en vis grad afdække de økonomiske, politiske og pædagogiske interesser, der ligger bag.

Projektets spørgsmål/problemstillinger

Da projektet undersøger evidensbaserede programmer og koncepters betydning i kommunale dagtilbud, bliver det interessant at stille følgende spørgsmål:

  • Hvad kendetegner koncepternes vej ind i de danske dagtilbud, hvilken forskel gør de, og hvad giver de anledning til af pædagogiske strategier og nye kompetencebehov?
  • Hvilke transformationsmønstre kan identificeres? Hvordan kan vi forstå disse nye faglige fødekæder? Og hvilke forventninger er der til koncepternes virkning?
  • Hvilke betydninger har den omtalte tendens for den enkelte pædagogiske aktør? Og er der tale om en ny form for dobbeltsocialisering af pædagogen?
  • Hvilke kompetencer synes at være væsentlige for pædagogen i håndteringen af disse koncepter og af de splittelser og krydspres, som dette medfører?
Metode og empiri

Projektets metode er en række dialogkonferencer, der består af sessioner med udvalgte grupper af hhv. pædagoger, ledere og pædagogiske konsulenter som er ansat i kommunerne.

 

Projektperiode: Januar 2016 – Marts 2017

Projektdeltagere: Christian Abro, UCC, Anna Opstrup Larsen, UCC, Ann Sofie Brink Pedersen, UCC

Kontaktperson hos BUPL: Christina Elling Skarvig, ces@bupl.dk, 35 46 51 54


Projektet undersøger, hvor og hvordan pædagogers særlige kompetencer kan sættes i spil i samarbejdet mellem folkeskolen, fritids- og ungdomsklubber og erhvervsskoler om at skabe øgede deltagelsesmuligheder for børn og unge på kanten, bl.a. i lyset af de nye rammer som sættes af skolereformen.

Projektets aktualitet og relevans

Undersøgelser viser, at indsatsen over for marginaliserede børn og unge er for sen og forkert. Indsatserne opleves ofte som nyttesløse af både de unge og de professionelle. Derudover kan det for marginaliserede unge ofte være svært at se meningen med skolens virke og med at engagere sig i skolen, og samtidig oplever de unge ofte ikke, at skolen møder dem med tillid og fortrolighed.

Man kan aktuelt registrere, at det betyder meget for pædagogikken, at skoledagen med folkeskolereformen er blevet længere, og at der er blevet overført midler fra fritidsinstitutionsområdet til skoleområdet. Det betyder, at mange pædagoger i klubber og SFO’er nu skal varetage opgaver i et tættere samarbejde med skolens ansatte, snarere end i fritidsklubben. SFO’er, fritids- og ungdomsklubbers pædagogiske rolle i børn og unges liv er således under radikal forandring som følge af folkeskolereformen.

Projektets formål

Projektet har fokus på, at pædagogikken i fritidsinstitutionerne ikke lukker sig om sig selv. Fritidsinstitutionerne skal definere sig selv på en ny måde i forhold til de nye betingelser og handlemuligheder.

Projektet handler om, hvordan man bl.a. i lyset af den åbne skole kan udvikle fleksible skoletilbud, som har fokus på at imødekomme de unges ønsker om en socialt orienteret og imødekommende skolekultur, hvor de har mulighed for at være aktive deltagere i deres eget liv og bliver respekteret som sådanne.

Projektet sigter derved overordnet mod at udvikle systematisk forskningsbaserede handleberedskaber for en tidlig tværgående og samskabende indsats i og omkring skolen målrettet 10-14 årige.

Projektets spørgsmål/problemstillinger

Projektet udvikler viden om, hvor og hvordan pædagogers særlige kompetencer kan sættes i spil i samarbejdet mellem folkeskolen, fritids- og ungdomsklubber og erhvervsskoler om at skabe øgede deltagelsesmuligheder for børn og unge på kanten, bl.a. i lyset af de nye rammer som sættes af skolereformen. Konkret vil projektet udvikle:

  • viden om betydningerne af den pædagogiske faglighed og kompetence i nye indsatsformer i det forebyggende arbejde i skole og fritid.
  • nye konkrete interaktionsformer som inddrager de unge og opleves som meningsfulde
  • konkrete handleanvisende strategier i (sam)arbejdet mellem de professionelle og med børn og unge
Metode og empiri

Den metodiske tilgang i projektet er inspireret af design-based research og såkaldte forskningscirkler. Projektet inddrager pædagoger, lærere, erhvervsskolelærere samt elever primært i klubalderen.

Formålet er at frembringe nye typer forebyggende indsatser ved at udvikle, afprøve, justere og finpudse konkrete og praksisrettede samarbejdsformer. Derudover skal projektet dokumentere og formidle virkningen og relevansen af indsatserne.

Projektperiode: Januar 2016 – August 2017

Projektdeltagere: Lektor Andy Højholdt, PH Metropol (kontaktperson), Lektor Rikke Johannesen, VIA UC

Kontaktperson hos BUPL: Charlotte Rømer Engel, cre@bupl.dk, 35 46 51 25

Projektet er afsluttet og dokumenteret i Samskabende pædagogik – mod nye deltagelsesmuligheder for børn og unge på kanten

Hent projektrapporten (pdf)

Læs også inspirationshæftet om Samskabende pædagogik (pdf)