Få en forsker


Få inspiration og ny viden til den pædagogfaglige udvikling fra seks forskere, som står klar med oplæg og workshopforløb støttet af BUPL’s forskningspulje.


Opdateret d. 26. januar 2021

Vælg mellem seks emner
Seks forskere er klar til at drøfte forskningsresultater og udviklingsmuligheder med jer som pædagoger og ledere – vælg mellem seks emner:

Vælg mellem oplæg og workshopforløb

Oplæg
Et forskeroplæg giver indspark, der kan kickstarte eller understøtte faglige diskussioner i jeres institution, skole eller fritidstilbud. Det kan foregå ved fx et fyraftensmøde eller på en personaledag og rummer både oplæg og mulighed for at drøfte pointer og udfordringer, der er særligt relevante for jer. Varighed i alt 1,5 timer.

Workshop
Et workshopforløb kan inspirere til nye måder at arbejde med faglig udvikling og giver mulighed for at gå i dybden med et emne. Et workshopforløb omfatter to forskerbesøg. Det første besøg rummer oplæg og diskussion af, hvad I vil have fokus på at arbejde videre med. Frem mod andet forskerbesøg arbejder I med de udvalgte fokusområder og opsamler jeres erfaringer. Ved det andet og afsluttende besøg fremlægger I jeres erfaringer, og sammen med forskeren diskuterer og reflekterer I over, hvordan I vil arbejde videre. Hvert forskerbesøg varer 1,5 timer.

Målgruppen for Få en forsker

Målgruppen for tiltaget er pædagoger og ledere i daginstitutioner, klub, sfo, skole eller specialtilbud. Den, der tilmelder jer, skal være medlem af BUPL

Sådan søger I

Nedenfor finder I et link til et ansøgningsskema, som I skal udfylde og derefter uploade via bupl.dk/min-side – kig under fanebladet ”Andet”.
Af sikkerhedsmæssige årsager foregår korrespondancen om ansøgning via ”Min side”.

I kan uploade ansøgningen fra 4. januar 2021.

I ansøgningsskemaet vælger I emne og ønsker oplæg eller workshopforløb. Skriv også nogle linjer om hvordan, I vil arbejde med emnet hos jer.

Hent ansøgningsskema – pdf

Er der stor interesse for at få en forsker, fordeler vi oplæg og workshopper efter bl.a. ansøgernes faglige motivation, geografiske placering og institutionstype. Se mere i ansøgningsskemaet.

Vi svarer alle ansøgere. Herefter kontakter forskeren på emnet jer for at aftale tid og sted.

Tilmeld jer senest den 15. maj 2021. Oplæg og workshopper skal være afholdt senest den 15. december 2021.

Kontakt

Kontakt konsulent Rikke Wettendorff rwt@bupl.dk, hvis I har spørgsmål.

Oplæg og workshopper er gratis for jer som BUPL-medlemmer; de bliver finansieret af BUPL’s forskningspulje, som også har til formål at styrke forskningsformidlingen.

Download: Flyer om Få en forsker-tiltaget til print (pdf)

Hør om, hvordan pædagoger kan udvikle læringsmiljøet i dagtilbud ved at inddrage børns perspektiver. Ved Anette Boye Koch, ph.d. og forskningsleder, VIA pædagoguddannelsen.

Hvordan kan sensitive møder mellem børn og voksne udvikle en ny evalueringskultur, der understøtter den pædagogiske profession?

Når børn bliver inddraget, er det ofte de børn, der er gode til at udrykke sig sprogligt og tale med de voksne, som bliver interviewet. Børneperspektiver er imidlertid meget mere og andet en det, et barn kan udtrykke verbalt, og der er lige så mange forskellige børneperspektiver, som der er børn i et dagtilbud.

Forskerne har i dette projekt søgt viden om, hvordan pædagoger udvikler læringsmiljø i dagtilbud ved at inddrage børns perspektiver, og sammen med pædagoger har de udviklet en række tiltag med afsæt i det, børnene er optaget af. Med afsæt i forskningsprojektet introducerer Anette til ’Pædagogisk hverdagsevaluering’ – book et oplæg og bliv sammen klogere på arbejdet med inddragelse af børns perspektiver i evaluering.

Link til rapport: https://bupl.dk/wp-content/uploads/2020/03/filer-hverdagsevaluering-til-nettet-rettet-15.pdf


Få viden om, hvordan pædagoger kan etablere læringsmiljøer, som er inspirerende for både børn og voksne, og som favner alle læreplanens temaer. Ved Merete Cornét Sørensen, ph.d., PH Absalon.

Hvordan kan man gennem leg og æstetiske virkemidler skabe ’magi’ i rummet og i samværet med børn?

Forskerne bag projektet har sammen med pædagoger undersøgt hvordan man kan etablere et læringsmiljø på en måde, så det virker inspirerende og lystfuldt for både børn og voksne. Der er et særligt fokus på at arbejde med lange tematiske forløb der udfoldes gennem en lang række kreative metoder og som dels sikrer fordybelse og flow, dels på holistisk vis favner alle læreplanens temaer. Som en gennemgående præmis ses børnenes leg som deres centrale læringsmåde. Alle indsatser er derfor rettet mod dels at inddrage legens væsen ide pædagoginitierede aktiviteter, dels at give impulser til børnenes egen leg og sikre, at alle børn er inkluderet i legefællesskabet.

I projektet har forskerne udviklet viden om, hvordan pædagoger og ledere med afsæt i Masteren for en styrket pædagogisk læreplan kan udvikle et fantasifuldt og kreativt læringsmiljø, som kan inspirere til leg og læring og virke motiverende for både børn og pædagoger. Få en forsker og skab magi sammen med Merete.

Link til rapporter (3 dele):


Hør om, hvordan pædagoger i samarbejde med lærere kan styrke lavt præsterende drenges deltagelse i stærke faglige fællesskaber. Ved Niels Rosendahl Jensen, lektor, DPU.

Hvordan kan skolepædagoger styrke deltagelsen i stærke faglige fællesskaber blandt drenge, der ikke klarer sig godt i skolen?

Kravet om lige muligheder for stærke fællesskaber i skolen er stigende, og skolepædagogens særlige former for viden ser ud til at kunne løse den opgave. Men potentialerne i lærer-pædagog-samarbejdet udnyttes kun i ringe grad. Eksempelvis er det kun fire procent af alle skoler, der har pædagoger i udskolingen, og lærer-pædagog samarbejdet i undervisningsforberedelsen halter.

I samarbejde med pædagoger har forskerne bag projektet undersøgt, hvordan man kan overskride ’hæmmere’ og booste ’fremmere’ i samarbejdet mellem lærer og pædagog, når stærke faglige fællesskaber og øget forældreinvolvering skal fremmes for de lavt præsterende drenge, samt udviklet forskellige tilgange til organiseringen af samarbejdet.

Book et oplæg og få inspiration til hvordan, man kan forbedre mulighederne for at lære mere for alle børn.

Link til rapport: https://bupl.dk/wp-content/uploads/2019/12/filer-rapport-skolepaedagogers-samarbejde-om-lavt-praesterende-drenge-13-1.pdf


Få inspiration til, hvordan fritidspædagoger kan udvikle og synliggøre det udvidede forældresamarbejde, der på en gang er en vigtig opgave og en juridisk jungle. Ved Ole Steen Nielsen, chefkonsulent, UC SYD.

Fritidspædagoger har en særlig indsigt i børns og unges hverdagsliv, og fritidsinstitutionen ser ud til at kunne tilbyde forældre og børn en pædagogisk støtte, som ikke umiddelbart opleves at blive imødekommet andre steder. Til trods for dette indgår forældresamarbejde i meget lille grad i formålsbestemmelserne for det pædagogiske arbejde med børn og unge på fritidsområdet.

Hvordan anvender man sin pædagogiske faglighed til at navigere i dette krydsfelt af på den ene side en nødvendig og vigtig pædagogisk opgave og på den anden side en juridisk jungle?

Ole og de øvrige forskere bag projektet har gennem feltarbejde undersøgt, hvordan pædagoger anvender deres faglighed og professionelle dømmekraft i det udvidede forældresamarbejde, og udviklet viden om hvordan en professionalisering af forældresamarbejde i fritidsinstitutioner kan synliggøre og udvikle pædagogernes indsats, både med betydning for pædagogerne selv og i særdeleshed for tværfaglige samarbejdspartnere og myndighedshavere på børne- og ungeområdet.

Få sat det upåagtede forældresamarbejde under lup med Ole, og få inspiration til at udvikle potentialerne.

Link til rapport: https://bupl.dk/wp-content/uploads/2018/12/filer-rapport_det_udvidede_foraeldresamarbejde.pdf


Hør om, hvordan fritidspædagogikken kan forebygge, at børn og unge bevæger sig ind i kriminalitet og bander, og i stedet sikre trivsel og tilknytning til positive fællesskaber. Ved Kirsten Elisa Petersen, lektor, DPU.

Kan pædagogiske fællesskaber forebygge, at børn og unge bevæger sig ind i kriminalitet og bander?

Børn og unge i kriminelle og voldelige bandegrupperinger er ofte vokset op i udsatte boligområder, de såkaldte ghettoområder. Det ved vi fra både den nordiske og den internationale forskning. I en dansk sammenhæng ser vi aktuelt, hvordan det politiske og juridiske system presser på med hårdere straffe, mens de pædagogiske og forebyggende indsatser træder i baggrunden.

Forskerne bag projektet har stillet skarpt på de muligheder som fritids- og klubpædagogikken rummer i dette forebyggende arbejde. Gennem feltarbejde og interviews med både pædagoger, ledere, børn og unge har forskerne undersøgt hvilke forhold i de pædagogiske indsatser, som er afgørende for at sikre børns og unges trivsel og tilknytning til positive fællesskaber i hverdagslivet.

Link til rapport: https://bupl.dk/wp-content/uploads/2019/11/filer-ebog-fritids-og-ungdomsklubbers-betydning-i-udsatte-boligomraader-07.pdf


Få forskerens karakteristik af specialpædagogisk virksomhed og et billede af, hvad der kendetegner pædagogers faglige tilgange og kompetencer. Ved Bent Madsen, InklusionsAkademiet, ekstern lektor, Aarhus Universitet.

Både i den politiske debat, i kommunale forvaltninger og blandt pædagoger bliver begrebet ’specialpædagogik’ anvendt i mange forskellige betydninger og dækker over et bredt sammensat praksisfelt med forskellige målgrupper. Men hvad karakteriserer specialpædagogisk virksomhed, og hvad karakteriserer pædagogers faglige tilgange og kompetencer?

En hovedkonklusion er, at det ikke er muligt at identificere ’det specialpædagogiske område’ og ’den specialpædagogiske praksis’ som en sammenhængende pædagogisk praksis, der klart kan afgrænses i forhold til almenområderne. Tværtimod tyder meget på, at grænserne mellem det almene, det specialpædagogiske og socialpædagogiske område er under opløsning. Det skyldes, at specialpædagogisk praksis formes af den konkrete målgruppe, de institutionelle rammer og særlige kommunale indsatser.

Forskerne bag projektet har undersøgt den specialpædagogiske virksomhed på fire praksisområder: dagtilbuds-, skole/SFO-, fritids- og klubområdet samt det forebyggende og dagbehandlende område. Dette med en ambition om at tegne et billede af de forskellige praksisformer specialpædagogikken antager, når den udøves af pædagoger under forskellige lovgivninger og institutionelle rammer.

Få nye perspektiver på de krav og udfordringer de forskellige praksisområder medfører, med afsæt i Bents erfaringer fra projektet.

Link til rapport: https://bupl.dk/wp-content/uploads/2018/05/filer-folder_signalement_af_specialpaed_faglighed.pdf