Ro og orden i arbejdsforholdene


Læs om regler og fortolkningen af kravet om, at tillidsrepræsentanten skal holde ro og orden.


Opdateret d. 20. august 2018

I TR-reglerne er (en del af) tillidsrepræsentantens virksomhed beskrevet således: “Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for kommunen at gøre sit bedste for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold.

Tilsvarende pligt påhviler kommunens ledelse og dennes repræsentant. Tillidsrepræsentanten fungerer i øvrigt som talsmand for de medarbejdere, tillidsrepræsentanten er valgt iblandt, og kan som sådan over for institutionens ledelse forelægge forslag, henstillinger og klager fra medarbejdere samt optage forhandlinger om lokale spørgsmål.”

Tillidsrepræsentantens forpligtelse til at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold er altså en pligt både i forhold til organisationen og i forhold til arbejdsgiveren. Det samme formål er indeholdt i BUPL’s hovedaftaler.

Dette betyder i praksis, at tillidsrepræsentanten skal gå i dialog med ledelsen og dermed søge at undgå konflikter og skal, hvis problemer alligevel opstår, forsøge at løse disse, uden at de optrappes. Samme forpligtelse har ledelsens repræsentant på stedet, institutionens leder.

En konsekvens og en del af forpligtelsen er, at tillidsrepræsentanten ikke må stå frem og opfordre til en overenskomststridig aktion. Dette vil efter omstændighederne kunne være afskedsgrund for tillidsrepræsentanten.

Bestemmelsen om de gode og rolige arbejdsforhold betyder dog ikke, at tillidsrepræsentanten i en konfliktsituation skal tage arbejdsgiverens parti. Tværtimod må hun se det som sin opgave at skabe forståelse for de synspunkter, som ligger bag en konflikt for på denne måde at søge konflikten løst.

At tillidsrepræsentanten er afskåret fra at opfordre til eller anbefale en overenskomststridig aktion, betyder ikke, at tillidsrepræsentanten er afskåret fra at deltage heri.

Tillidsrepræsentanten må ikke gøre sig til en ledende person i en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, men hun skal se det som sin opgave at bringe konflikten til ophør, og det formål kan undertiden bedst opnås ved at være sammen med kollegerne, mens konflikten pågår, og andre gange bedst opnås ved at deltage i møder og forhandlinger med kommunens folk og andre møder.

TR’s arbejde under konflikt

Ved arbejdsnedlæggelserne i 2002 i omkring 40 kommuner, hvor der var besparelser på børne- og unge området, valgte kommunerne at indberette tillidsrepræsentanterne som deltagere i arbejdsnedlæggelserne, hvis de ikke var tilstede på deres institutioner i arbejdstiden.

Tillidsrepræsentanterne var under arbejdsnedlæggelserne beskæftiget med den del af det faglige arbejde, der består i at formidle synspunkter mellem de aktionerende og arbejdsgiver, samt at arbejde for, at kollegerne vender tilbage til arbejdspladsen.

Der har igennem mange år været tradition for, at tillidsrepræsentanter på institutionsområdet udfyldte denne opgave ved at være tilstede, hvor de aktionerende befandt sig, og hvor muligheden for at påvirke konfliktens gang hen imod afslutning var tilstede.

KL har været af den opfattelse, at tillidsrepræsentanten højst kunne anvende 1 time til dette arbejde, hvorefter tillidsrepræsentanten blev betragtet som deltager i arbejdsnedlæggelsen ved at forblive blandt de aktionerende.

Arbejdsretssager har siden 2002 været under forberedelse om dette tema, og domsforhandling skulle have fundet sted i starten af oktober 2006.

I stedet er der opnået enighed mellem KL på den ene side og LO/FOA og FTF/BUPL på den anden side, om et forlig hvor det anerkendes, at tillidsrepræsentanter har en rolle som formidler mellem parterne og som bilægger af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.

Forliget fastslår en pligt for tillidsrepræsentanten til at tage kontakt til institutionsleder – og hvis dette ikke er muligt – forvaltningen for at drøfte, om det er nødvendigt at tage til institutionen, eller om tillidsrepræsentanten skal følge de aktionerende kolleger for at påvirke processen og for at kunne formidle udviklingen af aktionen til arbejdsgiver.

Vælger tillidsrepræsentanten at overhøre en ordre om at komme til arbejdspladsen, vil man blive anset for at have tilsluttet sig arbejdsnedlæggelsen. Tillidsrepræsentanten kan i lighed med sine kolleger mødes med løntræk og krav om bod.

Er der ikke noget begrundet krav om tillidsrepræsentantens tilstedeværelse på arbejdspladsen, kan man i stedet udføre det faglige arbejde under arbejdsnedlæggelsen, som situationen giver anledning til.

Forligsteksten indebærer efter BUPL’s opfattelse, at der skal foreligge en konkret og saglig begrundelse for at ønske tillidsrepræsentantens tilstedeværelse på arbejdspladsen, hvis institution ikke er i sædvanlig drift med et antal børn uden det fornødne antal voksne.

Forliget er efter BUPL’s opfattelse en klar styrkelse af parternes fælles forståelse af, hvilken rolle tillidsrepræsentanterne har under en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Frem for alt vil forliget skabe større klarhed over, hvordan en given handlemåde vil skulle forstås, såvel af arbejdsgiver som af den enkelte tillidsrepræsentant, der skal handle på egen hånd i en akut situation.

Læs forliget (pdf)